Mirjana taler til de unge ved ungdomsfestivalen – august 2006:

“Jomfru Maria regner med jer”

Seeren Mirjana taler ved ungdomsfestivalen i Medjugorje – sommeren 2006

Det er en stor ære for mig at stå her i dag frem for alle jer unge, og jeg vil så gerne finde de rette ord for at fortælle jer, hvor meget vor Moder elsker jer.

       Den 2. i hver måned får jeg en åbenbaring af Jomfru Maria, som jeg beder sammen med for dem, som endnu ikke har lært Guds kærlighed at kende. Jomfru Maria beder os, – særlig jer unge, som er verdens fremtid, – at vi skal give førstepladsen til at bede for disse mennesker, som med deres mangel på tro eller deres uvidenhed er årsag til mange negative hændelser i verden.

       Guds Moder beder os om at elske dem og ikke fordømme dem, hun beder os om at bede for dem og være et eksempel for dem. Ved at bede for dem, beder vi for os, for vores fremtid og for vore børns fremtid.

       Mange pilgrimme her i Medjugorje tror, at vi seere er privilegerede, og at Gud lytter mere til vores bønner. Intet er mere fejlagtigt! For Jomfru Maria, som er vores Moder, eksisterer der ingen yndlingsbørn. Vi er slet og ret alle hendes børn, som hun udvælger til forskellige opgaver: Vi seere for at formidle budskaberne, og jer, for at I, som Guds Moders apostle, skal frembære disse budskaber til verden. Guds Moder sagde til mig den 2. januar i år: ”Kære børn, jeg har kaldt jer. Åben jeres hjerter og lad mig komme ind, så jeg kan gøre jer til mine apostle.”  Det betyder, at alle er lige betydningsfulde for vores Moder.

       Når jeg ser på jer, – alle I unge, – fyldes mit hjerte med glæde. Jeg ser kroatiske flag, italienske, østrigske, slovenske… Det er vidunderligt, men jeg tror, at vi alle er forenede under ét eneste flag: Moderens flag. Vi er kommet til hende med vore smerter, vores tristhed, vore ønsker eller helt enkelt for at sige ’tak’.

       Jeg skal fortælle en lille episode for at vise, hvad Medjugorje er for mig. En dag gik jeg op ad bjerget Križevac, og I ved, hvor vanskeligt det er at gå der op. Foran mig var en lille gruppe italienere, og seks unge bar en handicappet på en båre. Jeg gik bagved dem, og så med hvilken stor glæde de gjorde dette. Efter nogle minutter kom en gruppe amerikanere, og uden mange ord sagde de: ”Afløsning”, og så tog de den italienske unge mand og begyndte at bære ham på deres skuldre. Efter en stund kom nogle tyskere, og også de tog den unge mand uden mange ord og bar ham. Med andre ord, denne unge mand nåede korset på bjerget Križevac båret på hænder fra hele verden. Det er hvad Jomfru Maria ønsker af os: At vore hænder er forenede.

Kilde: Eko nr. 189;  sept. – okt. 2006