Mit eneste mål: At være Herrens tjener

Samtale med Vicka Mijatović-Ivanković i Medjugorje den 18. marts 2008

Vicka, efter en længere periode har vi igen truffet hinanden på trappen her foran dit hus. Du har i lang tid ikke været her. I dag er det den 18. marts, og Mirjana har kl. 14.00 sin årlige åbenbaring.

Jeg har glædet mig over, at jeg i dag ,efter længere tids fravær på grund af min sygdom, igen kunne være hos pilgrimmene. I dag er det den 18. marts. Det er en meget vigtig dag, hvor Mirjana har sin årlige åbenbaring. På denne dag kommer mange pilgrimme for, i fællesskab med Mirjana, at overvære åbenbaringen. Jeg er særligt glad for, at jeg kan udføre min opgave her på trappen. En opgave som jeg påbegyndte allerede i 1981. Jeg står til rådighed for pilgrimmene, som kommer fra fjerne lande her til Medjugorje. De har hver især deres begrundelse for, hvorfor de er kommet til Medjugorje. Nogen er her for første gang, nogen har allerede været her mange gange, men alle kommer til Medjugorje, fordi de her finder trøst for deres smerter og lidelser. Her åbner man sig lettere for Jomfru Maria og for Gud. Mange af dem ønsker også at besøge os seere, og høre det ene eller det andet ord fra os. Vi gør os umage for at overbringe, hvad Jomfru Maria særligt fremhæver i dag, og hvad hun ønsker af os for at kunne realisere sine planer.

Vicka, du får stadig daglige åbenbaringer og i dag bliver det kl. 17.40. Hvordan vil du afvente Jomfru Maria?
I løbet af alle disse år, næsten 27 år, har jeg hver dag glædet mig til Jomfru Marias komme som den første dag. I hjertet er en stor glæde. Før Jomfru Maria kommer, er vi seere opfyldt af forventningens glæde og i fuld hengivenhed, med bøn på læberne. På denne måde afventer vi de skønneste øjeblikke. Ingen åbenbaring ligner den anden. Der sker altid noget nyt. Vi snakker om alt med Jomfru Maria. Vi føler os frie og er ikke bange. Hun er vores moder. Når barnet snakker med sin mor, er det ikke bange, det frygter ingenting. I alt dette er, dybt i os, en ubeskrivelig følelse af Guds kærlighed. Alt er skønt, fredfyldt og helligt. Vi forventer os aldrig noget specielt fra Jomfru Maria. Jeg bestræber mig på at give noget ved hver åbenbaring, et lille personligt offer. Også selvom det er ganske lidt. Så ser jeg, at Jomfru Maria glæder sig. Hun giver os altid mod, trøster os og giver os kraft til den nye dag. Jomfru Maria er en moder, og hun giver os meget, men hun forventer også, at vi giver hende noget. Jeg har altid anstrengt mig for at gøre, som Jomfru Maria forventer af mig, og jeg har altid stået til rådighed for hende. Mit eneste mål er at være Herrens tjener, og tjene Ham, så det kommer Ham til ære.

Hos dig ser man, at du er en særlig seer, og at Jomfru Maria har udvalgt dig til en særlig opgave.
Jeg anstrenger mig for at stå fuldstændig til rådighed for Jomfru Maria. Hun forlanger meget af os, men mest forlanger hun, at vi giver os tid til vores medmennesker og til pilgrimmene. Denne opgave bør ikke falde os svær. Vi skal tage den til os, som vores forpligtigelse. I særlig grad skal vi være der for de syge og give dem trøst. Eller i det mindste række dem hånden. Mange pilgrimme finder tilfredsstillelse ved en berøring af min hånd. De føler sig derved beroliget og trøstet, uden at jeg siger et eneste ord. Det er min opgave, og jeg gør mig umage for, så godt som muligt, at fylde dem med Guds kraft. For mig er det det største, jeg kan gøre, og Gud sørger for, at det lykkedes.

Den store fest, påsken, står for døren. Vicka, hvordan har du forberedt dig til påskefesten?
Fastetiden er en stor nådens tid, det må vi ikke glemme. Mange mennesker tænker ofte, at fastetiden er en stor lidelsestid og sørgetid, men sådan ser jeg det ikke. Fastetiden er en glædens tid. Det afgørende er, hvordan vi er beredte til at tage imod i disse dage. Hvis vi i hjertet fornemmer, at vi kan opleve påsken med glæde, at vi vil overvinde alt det, som i os ligger i vejen for os på vores vej mod Gud, så oplever vi hver faste, hver bod, hver bøn, hvert offer helt anderledes.
Det bliver til glæde, for vi gør det for Gud, af kærlighed til Ham. Enhver, som tager Jesu lidelser til sig med et åbent hjerte, vil kunne glæde sig over Hans opstandelse. Hvad nytte har vi af påsken, hvis vi ikke en eneste gang har bragt Gud et lille offer, hvis ikke vi har givet Ham noget for den store sejr, for sejren over døden? Det er den gave, Den Opstandne har givet, og det er påskens vigtigste budskab. Han har skænket os et nyt liv og har derved gjort det muligt, at vi på ny kan komme til vores Fader. I fastetiden har vi altså muligheden for at gøre meget for Jomfru Maria og for Gud. Jomfru Maria forlanger ikke, at vi taler, men forventer derimod vore gode gerninger, og at vi hver dag følger hendes Søn, for gennem lidelsen og gennem korset når vi opstandelsens nye liv.

Vicka, kan du fortælle os om dit møde med Jomfru Maria?
Når Jomfru Maria kommer, føler jeg mig som nu med dig. Hun hilser os, og nogle gange strækker hun hånden imod os. Når jeg rører hende, mærker jeg en særlig glæde, en ynde og en kærlighed. I dag er en særlig dag for Mirjana. Om tre timer kommer Jomfru Maria i lyset. Jomfru Maria vil hilse hende og strække hænderne mod hende. Hun vil ønske Mirjana til lykke med fødselsdagen, og hun vil sikkert glæde sig over det. Jeg siger altid, at man ikke kan beskrive Jomfru Marias skønhed. Jomfru Marias skønhed er gennemsyret af Guds hellighed og skønhed. Dette er en oplevelse, som vi oven i købet kan se med øjnene, men som vi ikke kan udtrykke i ord. Jomfru Maria siger, at hun er smuk, fordi hun elsker alle. Skønheden kommer ikke udefra, men derimod fra det dybeste af vore hjerter og vore sjæle. Derfor inviterer Jomfru Maria os, så vi kan arbejde med vores indre skønhed – hjertets og sjælens skønhed. Det betyder, at vi skal elske alt det, som Gud har skabt og givet os. Det betyder, at vi skal sætte Gud over alt andet og erkende Ham, som vores mål, og ikke alle disse forgængelige ting, som forstyrrer os på vores vej til Gud. Vi skal bruge de materielle ting, men de må ikke være vores eneste mål, eller de vigtigste ting i livet.

Intet af det vi ser, eller af det vi har, kan vi tage med. Det får vi ikke brug for. Vi får til gengæld brug for vore gode gerninger, og hvad vi med vores ofre har gjort for andre. Ene og alene det, vi af kærlighed til Kristus har gjort for vores medmennesker, får vi brug for. Jomfru Maria giver os derfor altid håb. Hun vil forberede os på denne opgave. Hun vil sige til os, at denne verden er forgængelig, og at vi kun er på gennemrejse i denne verden. Vores hjemstavn er hos hende, og hun vil, at vi en dag skal komme derhen, hvor hun er.

Hvad vil du sige til os som afslutning på denne samtale?
I disse dage skal vi gøre os særligt umage for at afvente Jesu opstandelse med ydmyghed. Ikke kun Hans opstandelse, men ligeledes vores egen personlige opstandelse. For det er den sande glæde og den sande lykke, når vi kan sige: ”Tak Jesus, for kærligheden, som Du har givet os.” Påsken skal hele familien opleve som glædens fest. Og for at det bliver muligt, må bønnen dominere i familien ligesom tilgivelsen og selvhengivelse – og ikke indkøb eller tøj.

Til alle dem som lider, vil jeg gerne sige, at de i disse dage skal bære korsets gave med kærlighed. Jeg vil bede for, at Jomfru Maria er så nær ved dem så muligt, og at hun vil lægge sin moderlige hånd på dem, for at give dem kraft til at gå videre.

Med kærlighed jeres Vicka

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion, nr. 89;2008