Når vi har Gud, har vi alt

Samtale med Jacov Čolo den 25. juni 2007 i Medjugorje

Seeren Jacov sammen med to pilgrimme i Medjugorje

Jacov, i går var du sammen med de andre seere ved alteret. Kan du fortælle os, hvad du glæder dig mest over i dag, hvor vi fejrer årsdagen?

Jeg tænker i dag på de første dage. Særligt fordi det i dag er årsdagen for den dag, hvor jeg første gang så Jomfru Maria. De andre seere havde lejlighed til at se Jomfru Maria en dag tidligere. Jeg tænker også på den vej, jeg har fulgt sammen med Jomfru Maria, og som jeg stadig følger. Siden dengang har vi fået mange ufortjente gaver af Jomfru Maria. Det er dejligt at vide, at man er udvalgt af Jomfru Maria, og at man har fået lov til at være Jomfru Marias seer, discipel og sendebud.

Den vej, som du omtalte før, har sikkert ikke været let?

Det er en vej, som giver meget, men også en vej, som stiller store krav. Det er vores store ansvar at tage det til os, som Jomfru Maria tilbyder os og bevidne det overfor andre. Samtidig er det også en fantastisk vandring. Først når man lider, ser man den skønhed vejen har i sig. Især når man ofrer sin lidelse til Gud og til Hans plan. Han har skænket os den store nåde at kunne se Jomfru Maria, og jeg fremhæver ofte, at vi også har fået en endnu større gave, idet vi har lært Jesus Kristus og Hans umådelige kærlighed og godhed at kende.

Du er den yngste af seerne. I 1981 var du kun 10 år gammel. Hvordan oplevede du det hele dengang?

Jeg var et barn som alle andre. Sådan voksede jeg også op blot med den forskel, at jeg havde fået noget større i livet, og det var Gud i mit hjerte. Det er det, vi alle skal have. Når vi har Gud, så har vi alt. Vi har troen. Vi ved hvilken vej, vi vil vælge, vi ved, hvad der er godt og ondt. Da jeg så Jomfru Maria første gang, forstod jeg med det samme, at et nyt liv begyndte for mig. I starten var det ikke nemt. Da Jomfru Maria kaldte os til at leve efter hendes budskaber, vidste jeg ikke engang, hvad de betød. At bedre tre Rosenkranse – før det, havde jeg aldrig bedt så meget; at bede for freden, at omvende sig… Jeg vidste ikke engang, hvad det betød; at omvende sig. Men det, som Jomfru Maria siger, er virkelig vigtigt. ”Kærlighed børn! Åben jeres hjerte, resten klarer jeg.” Og det er virkelig sådan. Vi skal bare hengive os til Jomfru Maria, og hun vil lede os i vores liv. Hun vil vise os, hvordan vi skal efterleve hendes budskaber. Hun vil altid hjælpe os, vi skal bare være parate. Vi skal sige ”ja” til Jomfru Maria.

Hvordan forholdt din mor sig? Du var jo hendes eneste barn.

Jeg må indrømme, at da jeg sagde, at jeg havde set Jomfru Maria, var reaktionen ikke ligefrem positiv, for det var for hende at vanære Guds navn. Men da min mor så, hvordan jeg forandrede mig – og hun vidste, hvordan jeg tidligere havde været – begyndte hun at tro mig. Og min mor drog omsorg for mig, som alle mødre ville have gjort det. Det er en kendt sag, at der i begyndelsen også var problemer med politiet. Men vores forældre sørgede altid for, at der ikke skete os noget. Gud ske lov støttede de os altid og beskyttede os, ligesom alle fra menigheden i sognet gjorde det. Jeg må her virkelig sige stor tak til alle.

Jomfru Maria viste dig og Vicka Himmelen. Hvordan så der ud? Hvilken følelse har man, når man ser Himlen?

Først vil jeg sige til alle, at man ikke kan beskrive Himlen. Ja, Jomfru Maria viste Vicka og jeg Himlen. Vi så dette uendelige rum. Vi så et ganske særligt lys, som jeg aldrig har set eller oplevet her på jorden. Vi så mange mennesker i Himlen, som bad. Det som jeg husker bedst, og som jeg tror Himlen er, er den fred og den glæde, som man føler der. Jeg var kun 11 år dengang, og du kan jo forestille dig, hvor overrasket jeg var, da Jomfru Maria sagde til mig, at hun ville føre os til Himlen. Dengang tænkte jeg, at det var enden, at jeg skulle dø. Når man som dreng tænker på døden, tænker man på, hvor sørgelig den er. Når man er barn, tænker man anderledes om døden end voksne gør, som jeg gør nu. Jeg tænkte altså, at jeg skulle dø, og sagde til Jomfru Maria: ”Jomfru Maria, tag Vicka i stedet. Jeg er alene med min mor.” Derefter bad jeg længe for at forstå Himlen, og jeg kan fortælle dig, at Himlen ikke er noget, man kan se med øjnene. Himlen er det, vi har i hjertet. En ting er for mig sikkert: Hvis vi her på jorden virkelig lever med Gud, og hvis Gud har førstepladsen i vores liv, så har vi allerede Himlen i hjertet. Folk spørger ofte sig selv – og måske er det, det spørgsmål pilgrimmene oftest stiller mig: ”Hvordan er Himlen?” Jeg tror, vi er nødt til hvert øjeblik i vores liv at spørge: ”Er vi parate til Himlen? Er jeg selv, når Gud kalder på mig, parat til Himlen?” Jeg tror, det er det vigtigste spørgsmål.

Siden 1998 har du kun set Jomfru Maria èn gang årligt, til jul. Hvad vil du gerne sige os? Hvordan skal vi forberede os rigtigt på julen?

Mange spørger, hvordan det er, når Jomfru Maria kommer med det lille Jesus-barn. Hvordan er Han? Når Jomfru Maria kommer med det lille Jesus-barn, er han altid dækket til med hendes slør, men jeg har ikke noget ønske om, at sløret fjernes. Derimod søger jeg betydningen af budskaberne, og hvad Jomfru Maria vil sige mig med dem. Jeg forstår, at Jomfru Maria derved vil vise mig og alle andre, at Jesus blev født, at Han bliver født igen, og at Jomfru Maria vil give os Jesus på ny, hvorved Han igen bliver født i alles hjerter.

Jeg tænker, at ingen har fået en sådan nåde, som vi har oplevet her i Medjugorje. Jomfru Maria kommer hver dag. Hvilke nådegaver Gud giver os! Han tillader, at Jomfru Maria er hos os i så mange år. Og vi forstår endnu ikke rigtig, hvor meget nåde vi har modtaget. Det, jeg gerne vil sige jer, er, at vi skal åbne vores hjerter, således at Jesus kan blive genfødt i os alle, og så vi kan fortsætte vores liv med Ham.

Kilde: Nyhedsbrevet ”Gebetsaktion” nr. 86; 2007