REFLEKSIONER og TANKER
Et SPRING opad
Af Stefani Consoli
Et betydningsfuld år i Medjugorje er afsluttet.
Et år med fest og fejring. Et beriget år med mange minder. Et år med et stort antal besøgende, med tusindvis af beskrivelser og publicerede sider over hele verden og med albums fyldte med nostalgiske fotos foruden den tiltagende strøm af besøgende, som er kommet til Medjugorje, og som har skabt en stor virksomhed for at tilfredsstille alle disse mennesker med alt muligt – fra rejser til souvenirs.
Det har været et år, hvor vi alle følte os ansporet til på ny at tænke over dimensionen af det fænomen, som har haft kraften til at forandre vores egen livsindstilling. Et år af nåde. Et år at takke for.
Men nu hvor tiden for at mindes er afsluttet, er tiden måske kommet til at give plads for en ny tid, en tid som fyldes med venten og håb gennem Marias åbenbaringer og budskaber, men også gennem hendes løfter for fremtiden. Hver dag kaldes vi til omvendelse, og ofte har vi måttet forlade det, som vi tror er dårligt, men også ting som vi indtil for kort tid siden har anset for at være godt, men som nu ikke tjener noget formål, for forandringerne har gjort sit.
Engang imellem hænder det faktisk, at nåden glider ud af vores hænder pga. frygt. Vi vil holde den på samme sted, idet vi holder fast, som med et anker, ved noget flygtigt, som allerede ligger bag ved os, og vi mister pladsen ved siden af ”de forstandige jomfruer, som våger og venter på Brudgommens ankomst.” Så små vi dog er engang imellem. For ikke at tabe kontrollen over tingene, formindsker vi endog de store ting i forhold til vores lille mål.
Maria kalder os til at opdatere vores billede af Medjugorje, for det haster med at redde en verden, som er bristet under tyngden af den overdrevene egoisme hos nogle og utroligt mange fejl. Det er ved at falde sammen, og de finansielle markeder behøver ikke at fortælle os det. Man ser angsten i menneskenes øjne.
Informationsmedierne forsøger på alle måder at sprede uro, en følelse af ustabilitet, som yderligere svækker vores evne til at håbe, og til at løfte blikket for at forstå, at det ikke er menneskene, der alene holder menneskehedens skæbne i deres hænder. Under alle omstændigheder forsøger de at få os til at glemme det. Det er derfor, det er nødvendigt at aktualisere den nåde, vi har modtaget i alle disse år med Fredens Dronning: Medjugorje er ikke en hvilken som helst hændelse, det er et afgørende vendepunkt, ”for Sine nådegaver og Sit kald fortryder Gud ikke,” som Paulus skriver til Romerne (11,29), og bærer altid frugt – tilføjer vi – efter målet på vores svar.
Jomfru Maria: ”Kære børn ,Faderen har ikke overladt jer til jer selv. Umådelig er Hans kærlighed, den kærlighed, som bringer mig til jer for at hjælpe jer til at lære Ham at kende, således at I alle, gennem min Søn, af hjertes overbevisning kan kalde Ham Fader.
Men, mine kære børn, I må ikke glemme, at I ikke er her i denne verden alene, og at jeg ikke kalder jer kun for jeres egen skyld. De som følger min Søn, tænker på broderen i Kristus som på sig selv, og de kender ikke til egoisme.
Derfor ønsker jeg, at I skal være min Søns lys, sådan at I for alle dem, som endnu ikke kender Faderen – for alle dem, som vandrer i mørke af synd, fortvivlelse, smerte og ensomhed – at I for alle dem må oplyse vejen, og at I, med jeres liv må vise dem Guds kærlighed.
Jeg er hos jer. Hvis I åbner jeres hjerter, vil jeg lede jer. Igen kalder jeg jer: Bed for jeres præster. Tak.”
Jeg kalder jer ikke her (i Medjugorje) kun for jeres skyld, siger Maria. Nej, vi kan ikke gøre denne oplevelse på dette sted til en privat sag, en mulighed og en fordel kun for os selv, for – vores Moder minder os om, – vi er ikke i denne verden kun for os selv, men for at være ét folk i Guds familie. Ét folk, som er Kirken, ét folk, som lader sig lede af Maria for at vise de plagede i vores tid vejen tilbage til Gud, så alle til slut kan lære af Jesus, at kalde Gud for Fader. At blive forvandlet til lys for andre, være et spejl for den uendelige kærlighed for dem, som ikke længere ved, hvad det vil sige at føle sig elsket, – tænde gnister af håb, hvor håbløsheden råder…… Det vil ikke blive svært at gøre det, hvis vi accepterer at følge Kristus på vejen og give os selv, for det er kun dette, som har kraft til at forandre det negative i os til det gode.
Lad os åbne vore hjerter, og da vil Maria komme og hjælpe os. Det har hun lovet os. Hun er med os. Da vil Medjugorje ikke blot være et dejligt minde at fortælle om. Det kan ikke længere blot findes imellem andre minder fra rejser eller fra ædle og generøse initiativer, som giver os en illusion om, at vi ved mere end andre. Vi bør ikke længere fylde Medjugorje med trængsel blot fordi mængden gør os troværdige……Medjugorje kan heller ikke vedblive at være vores vidnesbyrd om vores mirakuløse helbredelse, hvis ikke det bliver for hele vores liv.
Medjugorje kan blive, hvad Gud har forudset, at det skulle være, kun hvis vi accepterer at befri os fra vore egne ideer og tager et spring. Ikke mod vore planer, men et spring mod Højden.
Kilde: Nyhedsbrevet Eko från Medjugorje; nr. 217. November-december 2011
Et væld af visdom
Af Guiseppe Ferraro
Næsten alle ved, at Guds Moder den 2. i hver måned giver dybsindige ord til seeren Mirjana, ord som er rige på indhold og betydningsfuld undervisning.
Eko vil gerne give mere plads til disse budskaber, ved at tilbyde en lille åndelig kommentar, for at forsøge med større klarhed at tage imod den store nåde vor Moder i Medjugorje vil give os.
Jomfru Marias åbenbaring for Mirjana den 2. juli 2009
”Kære børn. Jeg kalder jer, fordi jeg har brug for jer. Jeg har brug for hjerter, der er parate til grænseløs kærlighed – hjerter, som ikke er bebyrdede med overfladiskhed – hjerter, der er parate til at elske, som min Søn elskede – som er parate til at ofre sig selv, som min Søn ofrede Sig selv.
Jeg har brug for jer. For at kunne følge mig, skal I tilgive jer selv, tilgive andre og tilbede min Søn. Tilbed Ham også for dem, som ikke har lært Ham at kende, for dem som ikke elsker Ham. Derfor har jeg brug for jer; derfor kalder jeg jer.”
Den der uendelige kærlighed
Som altid berører Jomfru Maria umiddelbart ved det væsentlige punkt, den virkelige årsag blandt mange, at alt for mange er blevet bebyrdet med overfladiskhed og dermed måske risikerer at miste denne tids helt ekstraordinære åndelige nåde.
Mange af os, – engang berørt dybt af Medjugorjes nåde, – bliver opmærksom på, næsten umærkeligt, at vi taber gnisten, og ofte drejer bort fra det åndelige til ufrugtbare veje, som fører langt bort fra Fredens Dronnings levende hjerte.
Hvor mange gange risikerer vi ikke at drukne et ægte ”ja” i et ocean af smukke åndelige ord uden rigtig at have et ægte forhold til dem?
Jomfru Maria kalder os til, at det nu ikke længere er tiden til at være flygtig overfor nåden, at vi lever på bristepunktet, at vi ikke kan rumme mere i vores overspændte jeg.
Vi må have mod til at se hele vores skrøbelighed, den som forhindrer os i den ”uendelige kærlighed,” som Jomfru Maria venter på i vores hjerte. Vi må prøve på, så godt vi magter det, at holde fast ved hjertes bøn, som Maria fortsat kalder os til: At kærligheden som en fontæne må flyde fra jeres hjerter til alle mennesker,” en kærlighed, som alle mennesker har dybt i sit væsens center, og prøve at handle derefter.
Det er tiden for os at beslutte os helt og holdet for denne daglige hjertevækst. Da bliver alt tydeligere. Da kommer alt i os og uden for os, lyset og den frie sang at blive fuldkommen fornyet i de nye Himle og den nye jord, som Jomfru Maria forkynder i Medjugorje.
Kilde: Nyhedsbrevet Eko från Medjugorje; nr. 206- 2009 – i sammendrag
Fra ungdomsfestivalen i Medjugorje
Daniel, 20 år
Det er alt
Jeg kom til Medjugorje første gang for 16 år siden. Inden da gik jeg kun til messe jul og påske og bad kun, når jeg behøvede det. Jeg fjernede mig mere og mere fra troen, bandede og følte ingen tyst til at følge med på nogen pilgrimsrejse! Jeg accepterede det blot for at få en ferie på Balkan. Jeg vidste ikke, at netop den rejse radikalt skulle forandre min personlighed. Ved min seneste pilgrimsrejse for et år siden, oplevede jeg en specifik fysisk helbredelse.
Jeg havde brækket anklen, og efter operationen kunne jeg endnu ikke gå normalt. Under en tilbedelse følte jeg, at jeg skulle se op mod himlen, og i nogle sekunder så jeg Jomfru Maria, som åbnede sin kappe for mig og smilte til mig. I det øjeblik blev min fod helbredt, og den følgende dag gik jeg op på både Križevac og Podbrdo.
For mig er Medjugorje alt, det er blevet mit startpunkt, begyndelsen for mig. Ungdomsfestivalen er et mødested for ungdommen fra hele verden: I disse dage føler jeg meget stærkt Marias nærvær iblandt os. Også det at kunne udtrykke lovsang til vor Gud med kroppen, med løftede arme og med dans er vidunderligt, det er et øjeblik, hvor jeg i mit indre føler en ubeskrivelig glæde.
Som den Hellige Augustinus sagde: ”Den, som synger, beder to gange”, sådan oplevede jeg også vores dans og bøn.
I år blev en drøm virkeliggjort, som jeg havde båret på længe: Jeg skal opholde mig i Medjugorje lidt længere. Efter festivalen skal jeg være i Medjugorje i en måned for at fordybe mig i alt det, som jeg har oplevet i bønnen.
Kilde: Nyhedsbrevet Eko från Medjugorje; nr. 216- 2011
Francresco, 15 år
Jeg vil sige, at Gud findes
Medjugorje er paradiset. Jeg er her for første gang, og jeg havde aldrig ventet mig at møde så mange mennesker, så mange unge som tror på Gud og beder.
Jeg blev grebet af al den tro, som er så stærk i alle, og når jeg rejser hjem, vil jeg sige til alle: ”Gud findes, og dette sted af nåde er en mulighed for at fordybe sig i sin egen tro.”Jeg har oplevet fællesskab med alle disse mennesker, som beder i en atmosfære af åbenhed, respekt og venskab. Blandt dem har jeg følt mig modtaget af Maria, vores alles Mor.
Kilde: Nyhedsbrevet Eko från Medjugorje; nr. 216- 2011
Medjugorje, det nye Betlehem
Af Cicilia Appugliese
Medjugorje, det nye Betlehem! Ja, – sådan opleves det virkelig. Medjugorje for mange år siden: En lille by beliggende mellem bjergene, hvilket også navnet betyder, med få beboere – enkel bondebefolkning, rodfæstet i deres egne daglige vaner og underlagt et despotisk regime uden nogen ambition om at reagere.
Betlehem for to tusinde år siden: Nogle huse hvor hyrderne boede, enkle mennesker med daglige gøremål. To små landsbyer, som på mange måder kan ligne hinanden, kendetegnede af at leve et liv i enkelthed.
Gennem Maria ser Jesus dagens lys i Betlehem. Han er Guds Søn, Frelseren. Hun viser Ham for hyrderne, for menneskeheden i hele sin rækkevidde.
Maria er kommet til Medjugorje, for at gøre det til et andet Betlehem; hun åbenbarede sig for seerne den første dag på en barsk og vildtvoksende bjergskråning og senere med Jesusbarnet i favnen: Hun kom med Jesus, Fredens Fyrste, til denne urolige, splittede, ulykkelige verden uden Gud og med ordene: ”Fred, fred, fred” og senere: ”Forson jer med Gud og hinanden.” Maria sagde selv, at hun var: ”Fredens Dronning.”
Betlehem betyder: ”Brødhuset” og i Medjugorje er meget centreret om Nadveren; brødet, som giver os Livet, åbner øjnene for vores eksistens’ værdi og giver os kærligheden, og vi kan ikke lade være med at formidle dette til andre.
I dag er Medjugorje folkets vejkryds, et sted, hvor man møder mennesker fra alle dele af verden, og alle føler sig som søskende. Man udveksler blikke af kærlighed, sympati og broderskab. Her føler man sig modtaget af kærligheden, og man føler sig hjemme.
Det er Maria, som giver os kærligheden: Maria er den sprudlende kilde, som giver det, man får fra en kilde; det vil sige, hun er ikke selve kilden, som slukker tørsten og renser, men hendes vand leder til den sande kilde. Der har mange fundet det, som giver mening og helhed i et alt for dunkelt og tørt liv og har fundet troen og givet den videre til andre, og troen har med årene spredt sig over hele verden.
Maria underviser os i virkeligheden i at elske hinsides al menneskelig fornuft, at tilbyde sit liv for den som skader os, at leve i Paradiset allerede her på jorden i forening med den Hellige Ånd, selv i tider, hvor det stormer omkring os, i familiekonflikter, gennem utroværdighed og forfølgelser. Det er gennem disse år, at Jesus er vokset i vores indre, har undervist os og vist os vejen med Sit Ord på samme måde, som Han gjorde i Palæstina for to tusinde år siden.
Maria leder os med sine budskaber til at ændre vort hjerte, så vi kan hjælpe med at forny verden, at rengøre den for snavs, som har smudset den til, for at tilbagegive verden dens glans fra Skaberen. Alle, som har været med fra overgangen fra mørket til lyset, fra tristheden til glæden, fra uroen til freden, den ægte fred, som kommer i mødet med Gud, som er fred og kærlighed, kan ikke lade være med at vidne, frem for alt med vores liv, om den nåde, vi har modtaget, – hjertets omvendelse.
Bibelen er ikke en saga, ej heller en bog, som formidler historier fra antikken. Bibelen beretter om Gud og hans menneskelige skabelses relation, den beskriver menneskene, men også Skaberens trofasthed. Da er det os givet at komme tilbage til os selv, opgive vores projekter for at tage imod Guds planer, afklæde os vores eget for at blive Hans redskab i glæde.
Resultatet af at tilslutte sig Guds vilje er faktisk glæde for os selv og andre. Englene i Betlehem forkyndte glæde, en stor glæde. At tage imod Jesus betyder netop at være i glæde, også når vi møder verdens mentalitet, som kritiserer og ikke forstår glæden.
Maria i Medjugorje beder os om at være nye apostle, at leve i kærligheden og med vore liv at være et eksempel om freden, som kommer fra Jesus (budskabet fra 25. september 2011).
I Betlehem forkynder englene for hyrderne: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag.” Maria kalder os til omvendelse, så vi i vores liv kan genspejle Guds fred og glæde og være et vidnesbyrd.
For at kunne dette, må vi blive som et barn, – gøre os små, være åbne og modtage den Hellige Ånd, som fylder os og tilbyde vores liv, at Guds vilje må ske (budskab fra 25. februar 1988). Det er ikke tilfældigt, at Jomfru Maria begynder hvert budskab med: ”Kære børn”, for det er det, Maria ønsker, at vi skal være, med et enkelt og åbent hjerte, – som det opleves hos børn.
En stor del af verden har erfaringer fra Medjugorje. Resultatet lader ikke vente på sig, for den Hellige Ånd er virksom i det, som sker, hvis vi lader Ånden forny os og hele menneskeheden.
Kilde: Eko från Medjugorje; nr. 217-2011
VIDNESBYRD
Af Bernat Vilarrubias Solanes
Maria leder os helt enkelt til JesusFor 25 år siden, Nytårsdag 1986, nygift og sammen med min hustru og nogle venner kom jeg til Medjugorje for første gang. I isende kulde slog vi vores telt op ved sognets kirke.
Efter hvad man havde fortalt os, skete der noget usædvanligt og dybtgående i den lille by i Bosnien-Herzegovina. Jomfru Maria åbenbarede sig …… hver dag!!! Gennem flere år.
Vi vidste med sikkerhed, at i to tusind år var der ikke sket noget i historien af denne rækkevidde. Vi vidste, at Jomfru Maria i andre tilfælde havde vist sig også ganske længe …… men dagligt for seks unge mennesker!
Vi havde aldrig hørt om noget lignende. At vi på så nær hold kunne opleve en så stor nåde berørte os dybt, ligesom frugterne som disse åbenbaringer fremkaldte hos folket:
De bad Rosenkransen med hjertet, og kirken var overfyldt. Alle deltog i messen med stor alvor fulgte med og i fuldkomment fællesskab, således at nåden fra Gud, som blev menneske i den Hellige Nadver, i disse stunder trængte dybt ind i vore sjæle.
Jeg følte, at for os kom julehøjtiden dette år netop gennem dette varme møde på et forkert tidspunkt, midt i det ubekvemme og i kulden.
ET FRØ AF LYS
I Medjugorje fik vi af Fredens Dronning et frø til et lille lys, et løfte om fremtiden. Siden da har vi gennem 25 år druknet os i det moderne livs stressende verden. Børn, arbejde og tusind pligter har passeret revy mange gange over det, som i virkeligheden betyder noget: At leve det virkelige liv, vores liv i Gud.
Men, trods besværligheder og en tro snarest konventionel og lidet dyb, fandtes frøet og lyset fra Medjugorje der altid og ventede på os. Ligesom Jomfru Maria gør med stor tålmodighed og stor kærlighed og måske lidelse, i venten og dyb i respekt for vores frihed.
Lige til regnen kom, vores ja, og fra frøet kommer en ny plante; og det lille lys bliver en varm sol, som gør at frøet vokser og giver frugt; Guds lys som hele tiden har været der, i venten på at give os det fuldkomne liv.
SOM JOHANNES DØBEREN
At Maria fra Medjugorje så ihærdigt har været nærværende gennem årene, har fået os til på ny at løfte blikket og se på alt i et nyt perspektiv.
Vi har været vidner til, at i alle disse tredive år med daglige besøg har Maria udført en opgave meget lig Johannes Døberen, (om end hun har gjort det mildere og mere fintfølende), og overbygget tusind års eller miles afstand.
Hvis vi beslutter os at svare, får vi også samme frugt: Hjertes omvendelse og en vej beredt for Jesu ankomst. Bøn, faste, anger og syndernes forladelse …… Det er det, der forbereder vejen for Herren.
DE TREDIVE ÅR I NAZARET
Jesus og Maria behøvede tredive år for at forberede den opgave, som Gud havde betroet dem. At tænke over denne historiske virkelighed kan eventuelt give os en smule lys. Jomfru Maria følger altid Guds plan, og sådan præsenterer hun sig også i Medjugorje.
Skulle hendes nærvær ikke have en hensigt, foruden at være en gave i sig selv?
En dag kommer hendes åbenbaringer til at slutte …… Og er det dermed slut? Jeg mener virkelig, at sådan er det ikke. Tværtimod er jeg overbevist om, at hele denne hændelse nødvendigvis må lede et eller andet sted hen.
Hvor kan Maria føre os hen, om ikke til sin Søn, Jesus? Sådan har det altid været. Jeg tror, at Gud viser os enkle ting i respekt for os i vores begrænsninger, så at vi kan få en sikker forståelse af Hans agerende, af Hans vilje, af Hans plan og også for at hjælpe os til igen at kende tidens tegn.
I bund og grund kan man tænke sig, at Jesus har indledt sit færdige og direkte agerende til forberedelse af sit folk for den nye tid, som skal komme, en tid som vi kristne gennem årtusinder har ventet på, imens vi tusindvis af gange gentager vores Credo ved Højmessen og gennem mange bønner. Måske uengagerede og udmattede af at gentage det så ofte, kan vi ikke længere tro på det, som netop nu sker i virkeligheden: At efter Jomfru Maria og samtidig og forenet med hende, manifesterer Jesus sig nu.
HUN HAR FORBEREDT OS GENNEM TRE DECENNIER
Guds Moder har forberedt os i tredive år på at tage imod Jesus. Alle er vi nu indbudt til at omvende os; lige fra dem, der gennem mange år har fulgt Medjugorje til dem, der netop har været der og andre, som kommer at rejse dertil. Og efter denne forberedelse som stadig foregår, er tiden nu inde til at lytte til Jesu ord, Mesteren og Herren, som vender tilbage for at lade Sin røst høre til stadighed på den måde, som Han har valgt.Maria har udvalgt seks unge mennesker. Jesus taler til os gennem de personer, som har levet i mange år efter Medjugorje – Kærlighedens Skole – fuldstændig tro mod den.
Selv om dette budskab har et uanseligt udspring, som vi allerede har lagt mærke til, så er dette altid Guds særkende; trods dette når budskabet frem og med dagens medier har alle let tilgang til det. Det er nok at søge det og tage imod det i tillid.
EN NY VEJ
Foran os åbner der sig således en ny vej, uendelig og fuld af kærlighed som Jesus indbyder os til at følge. Det er besværet værd. Maria går allerede foran os, alle er indbudte. Dette fylder os med glæde for vi har Jesus og Maria iblandt os på en tydelig måde. Det er ikke muligt at følge kun den ene eller den anden!! Det går kun at følge dem samtidig, den ene er dens andens komplement. De er uadskillelige, der findes ikke forskellige afdelinger, ligesom Gud er én og treenig.
Således, for alle dem som følger Medjugorje, er det nu en endnu stærkere tid af nåde, og vi kan fortsætte vores vandring med Maria i centrum og samtidig med fornyet glæde det nye gode som præsenterer sig for os gennem andre redskaber, som står til vores rådighed. Lad os tilpasse det, som Jesus sagde, når Han forsikrede at ”på deres frugt skal I kende dem”.
Takket være, at alt dette er virksomt i os, kommer vi at få vished om, at det er sandhed og ”sandheden skal gøre os frie”.
ET ENDEGYLDIGT JA
Som en god frugt af nåden i Medjugorje, som jeg har følt gennem 25 år, har min omvendelse fundet sted gennem tre år, hvor jeg på grund af mit arbejde har boet i et muslimsk land.
Hvilken tålmodighed Jomfru Maria har med os ……i det mindste har det for min del været nødvendigt med næsten et liv!
Jeg har kunnet fordybe indholdet i denne nådens nye virkelighed, som jeg er blevet tilbudt gennem megen læsning og forskellige møder, og det billede jeg indtil for kort tid siden havde af Gud, som Han var ifølge ”mit mål”, så er Gud nu for mig uendelig stor og af en dimension, som er umulig at forestille sig, så stor, at jeg for første gang forstår ordene i hellige Teresas af Avilas digt:
”Jeg lever, men jeg lever ikke i mig selv; så stor er det gode, som jeg efter døden længes efter, at jeg dør, fordi jeg ikke dør……”
Jeg har således rejst til Medjugorje en anden gang sammen med mine forældre og med mine børn, for på ny at være sammen med Maria og takke hende for, at hun har ledt mig med moderlig ømhed frem til Kristus og ydmygt bedt hende fortsætte med at komme og støtte os, medens hendes Søn, Mesteren og Herren, igen evangeliserer verden så kærlighedsfuldt og tydeligt.
For hvor kunne vi gå uden Hende?
Nu fortsætter vi vores vej i familien med vore daglige sysler og med de redskaber, som Gud giver os skridt for skridt.
Kilde: Nyhedsbrevet Eko från Medjugorje; nr. 217-2011
Med dette glædelige og opmuntrende ”Vidnesbyrd” efter tredive år og i trængslernes forår, så lad os glæde os over, at vores åndelige Moder Maria har en evigheds tålmodighed med os alle, og vil fortsætte med at vejlede menneskeheden ind i den nye tid.
Den nye tid, – hvor vi ser, at Gud, gennem Guds Moder Maria, er ved at skabe en ny periode, så lyset globalt kan bryde frem over hele menneskeheden hvor Kirker, regeringer, politiker og mentale grænser vil blive løftet ind i Helligåndens vidunderlige nådegave-tilstand og begynde at virke for global fred.
Allerede nu ser vi, at Helligånden virker meget kraftfuld, især i de fattige lande, hvor mange overnaturlige helbredelser og omvendelser finder sted.
Mir Kloster
Guds fred
Når vi adskiller os fra Gud
Grundbetydningen af såvel det hebraiske som det græske verbum, der ligger bag ”synd” er: ”fejle, ramme ved siden af”. Altså, adskillelser fra Gud på livets vandring.
Adskillelser fra Gud bør menneskene i deres livsforløb prøve at gøre mindre, for til sidst at begynde at hvile i Guds nærvær og uendelige kærlighed.
Dette er en livslang proces, hvor menneskene lærer at optræne sin skelneevne mellem det negative og det positive. Skelneevnen er noget af det skønneste et menneskebarn kan få i eje.
Et menneske kan i god tro gøre det positive i forhold til sig selv og sine omgivelser, men i Guds øjne kan det være negativt, eller omvendt mene at gøre noget negativt, men som i Guds øjne er positivt.
Helt præcis kan menneskene ikke vide noget om dette men trygt overlade det til Gud og i troen på Jesu barmhjertighed.
Dette indså også den hellige Birgitta og formulerede en favnende bøn for at mindske adskillelsen fra Gud, en bøn, som enhver med glæde kan anvende. Når adskillelsen fra Gud mindskes, vokser gradvis helligheden, og menneskene bliver bedre og bedre til at modtage Guds kærlighed og give den videre.
Hl. Birgittas bøn:
Himmelske Fader, vil Du fri mig for alle mine overtrædelser. Vil Du tilgive mig alt, hvad jeg har syndet,
Ved syn
Ved hørelse
Ved lyst
Ved tale
Ved hændernes greb
Ved føddernes gang – i vor Herre Jesu Kristi navn beder jeg derom.
Og tilføje: Herre, lad opstandelsens glæde fødes i mit hjerte.
Særligt i adventstiden bør menneskene gøre adskillelsen til Gud mindre og således give plads til Jesu Kristi fødsel ikke alene i stalden i Betlehem, men også til Jesu fødsel i vore hjerter.
Derfor bør adventstiden være en refleksion over:
1. advent: Jesu første komme 2. advent: Jesu anden komme
3. advent: Hl. Johannes Døberen 4. advent: Herrens moder: Jomfru Maria,
og den hellige nat hvor lyset kom til jorden. Om muligt, ved midnats tide, at gøre sig stille og modtage kærlighedens lys.
Mir Kloster
Adventsforberedelser
Af nu afdøde fader Slavko Barbaric
Med adventstiden begynder vi vore forberedelser til julen. Julen er altid en særlig tid for forberedelse til Jesu komme. Jeg vil sige, at Jomfru Maria bevidst lever sit moderskab, som gav Jesus liv, og som også favner os.
Med disse Jomfru Maria budskaber ønsker hun at forberede os, som en moder, der har en søn og forbereder det næste barns komme med glæde. Hvad sker der, hvis vi ikke er forberedt? Hvis vi ikke er forberedte, kan det blive svært for mange; ingen glæde, ingen fred. Og derfor siger Jomfru Maria, forbered jer, så jeres hjerter må være rene.
Det er vigtigt at forberede sig til jul.
Vi nærmer os festen for Jomfru Marias Ubesmittede Undfangelse. Og Jomfru Maria ønsker, at vi skal forberede os til denne fest. Derfor ønsker Jomfru Maria at rense os.
Her virker den samme Gud, som bevarede Jomfru Maria fra synd. Jomfru Maria taler om sin erfaring og siger: ”Gud ønsker at rense jer.” For hvad? For adskillelser fra Gud i vores liv. Hvorfor er det vigtigt at blive renset?
Vi ønsker fred, kærlighed, forsoning, broderskab i verden. Enhver avis, enhver tale i et parlament beskæftiger sig med retfærdighed, med fred, men hvorfor bliver det ikke virkelighed? Fordi vi ikke tænker på, hvad Jomfru Maria siger – for at have fred, for at kunne elske, skal vores adskillelser fra Gud blive mindre. Vi kan virkelig udtrykke store ord om fred, men hvis vi ikke tager dette skridt, som Jomfru Maria taler om, hvis vi ikke ønsker at rense os selv, så er fred umulig.
Konflikter, ufred og alt, hvad der ødelægger familier, er ikke en følge af, at vi ikke ved, hvad vi bør gøre. Det er i stedet et resultat af, at vi alene forholder os teoretisk til det og ikke integrerer det i vore hjerter.
Så vi bør blive rensede og tillade os selv at blive rensede. Dette er først og fremmest en invitation til bekendelse, fordi bekendelse er det første skridt mod forsoning, mod den renselse hvor Faderen giver Sin nåde til os alle. Jesus døde for os og spørger os ikke om, hvad vi har gjort forkert. Han spørger kun, om vi er parate, og hvis svaret er ’ja’, ’jeg vil forsøge, jeg ønsker ikke mere at adskille mig fra Dig, jeg ønsker at blive hos Dig,’ giver Faderen os Sin tilgivelse i overflod.
Når vi modtager denne forsoningens nåde ved bekendelsen, vil forsoning blive mulig, fordi renselsen er kontinuerlig. Denne renselse er også en invitation til hellighed. Hvorfor? Hvad indebærer det at være hellig? En helgens første kendetegn er ikke at kunne slå saltomortaler i ørkenen, men at man lader sig blive helbredt fra sin adskillelse fra Gud og bliver helbredt i sit hjerte. Ved at kalde os til renselse, kalder Jomfru Maria os til helliggørelse, til at vi lader os selv blive helbredt. Når et hjerte bliver helbredt, så bliver alt muligt.
Krige og konflikter skyldes alene vores urene hjerter. Derfor er det hårdt arbejde at blive renset. Det er netop af den grund, eller en af grundende til, at vi skal faste. For når vi faster, ser vi den virkelige sandhed, og vi adskiller også os selv fra vores egen væren, ligesom Jomfru Maria var fri af sine jordiske bindinger.
Så denne renselse fra konsekvenserne af adskillelse fra Gud er en vandring, en rejse mod fred. Hvis vi ønsker fred, og det gør vi i sandhed, må vi lade os rense.
Men hvordan bliver vi rensede? Jomfru Maria siger:
”I, mine kære børn, kan ikke gøre det selv, og derfor er jeg her for at hjælpe jer.”
Når vi er kaldet til hårdt og vedvarende arbejde, må vi naturligvis spørge os selv hver især, hvordan kan jeg magte dette? Jomfru Maria ved det. Og derfor siger hun:
”Jeg er her hos jer, og jeg ønsker at hjælpe jer.”
I budskaberne har Jomfru Maria mange gange gentaget:
”Jeg har været hos jer så længe for at hjælpe jer til at leve alle budskaberne.”
Måske spørger vi os selv, hvordan kan det være muligt for mig? Mit liv er kompliceret, jeg er aldrig blevet elsket, mange mennesker har såret mig… Vi har alle en historie at fortælle, som bestemt ikke altid er let. Jomfru Maria svarer: ”Nu er jeg hos jer igen.” Det er et meget vigtigt budskab. – Jomfru Maria er hos os. Hvem er Jomfru Maria? Jomfru Maria er vores moder. Hun lever sit moderskab samvittighedsfuldt. Og som jeg ser det, og altid gentager, er hemmeligheden ved Medjugorje, at mange, som tager herfra, er startet på en virkelig fantastisk rejse, fordi mange er begyndt at bede, at faste og at åbne sig for Gud. Det er ikke det, at de for første gang har følt trang til at blive forsonede, men det, at moderen, som er tilstede her, har talt. Så den situation, som er blevet skabt gennem Jomfru Marias særlige tilstedeværelse, er en atmosfære i hvilken søstres og brødres hjerter mere direkte hører invitationen.
Jeg håber, at vi alle i disse adventsdage igen kan erfare Jomfru Marias nærvær, hendes stemme, hendes kald, og at vi også forstår hendes intentioner.
Kilde: Nyhedsbrevet ”The Children of Medjugorje”; nr. 100; 2009