Samtale med Marija Lunetti-Pavlovic i Wien 2009

Marija, du kom til Wien for at aflægge vidnesbyrd om dine møder med Jomfru Maria.
Jeg ved, at det har været en anstrengende dag for dig. Kan du, på trods af det fortælle os, hvordan du selv har oplevet den?

Gud ske tak og lov, har det for mig været en meget smuk dag, fuld af skønne møder med forskellige mennesker og institutioner. En dag svøbt i en atmosfære af bøn, hvilket også har glædet Jomfru Maria meget.

Der er sket så meget smukt på meget kort tid. Jeg kom i aftes med fly fra Italien. Her i formiddag var vi i studiet hos ”Radio Maria Østrig” her i Wien, hvor vi lavede et direkte interview. Lytterne kunne ringe til studiet og stille spørgsmål, som jeg gerne besvarede. Det varede ca. en time. I eftermiddag kom vi så hertil Domkirken, hvor programmet begyndte allerede kl.16.00.

Du modtog åbenbaringen kl. 18.40 her i Stefans Domkirken.  Kan du beskrive denne åbenbaring for os og fortælle os, hvad Jomfru Maria har sagt til os her i Wien?

I dag er mindedagen for Jomfru Marias smerter. Ved begyndelsen af åbenbaringen hilste jeg Jomfru Maria, og jeg startede med at anbefale alle de tilstedeværendes helligste hjerter, for at vi netop i dag, på mindedagen for Jomfru Marias smerter, kan være hendes særlige glæde. Jomfru Maria smilede og bad så i længere tid for os. Hun velsignede os alle og velsignede også de religiøse genstande, som vi havde med os. Jomfru Maria sagde til os, at vi skal være hendes bærere af fred. Jomfru Maria var smuk som altid. Hun bar en grå kjole og et hvidt slør. Hun stod på en sky og rørte ikke jorden. Til sidst ønsker jeg at sige, at Jomfru Maria var meget, meget glad.

I Domkirken mødte du vores kardinal, som sidst i programmet kom op til alteret. Det var en   overraskelse for os alle. Hvordan oplevede du det?

Kardinal Christoph Schönborns komme var også en stor overraskelse for mig. Han kom hen imod mig, efter jeg havde fortalt om, hvad jeg havde set under åbenbaringen. Dette møde rørte mig særligt. Han omfavnede mig, som var jeg hans barn. Jeg takker Jomfru Maria for, at hun har ført kardinalen til os, at han var hos os og tog del i tilbedelsen sidst i programmet – trods hans ellers meget omfattende opgaver. Helt særligt rørt var jeg, da han efter tilbedelsen tog den hellige kalk og gik igennem hele kirken, ligesom i Medjugorje, og velsignede alle tilstedeværende. Specielt  overrasket var jeg også over hans særlige ord som tak til Jomfru Maria for Medjugorje og for de mange omvendelser, der sker i hele kirken i dag, igennem Medjugorje. Det er en beskyttelse for alle dem, som vil gå Medjugorje-vejen. Findes der noget større og smukkere, end når hyrden beskytter sin hjord og velsigner den med den hellige kalk, det vil sige med den levende Jesus tilstede i alterets allerhelligste sakramente? Mens han velsignede os med den levende Jesus, fornemmede jeg, at Gud elsker mig endnu mere, end jeg kan forestille mig. Dette må vi altid være os bevidste om. Det har jeg oplevet her i Domkirken i Wien, og så længe jeg lever, vil jeg ikke glemme det.

Hvad kunne du afslutningsvist anbefale alle, som ønsker at følge Jomfru Marias vej?

Jomfru Maria kalder og opfordrer os alle igen og igen til at være hendes udbredte arme. Måtte vi ikke skamme os, hverken over hende eller Gud og måtte enhver af os, med hele vores hjerte og sjæl, bevidne hendes budskaber, som virkelig kommer fra Himlen. Mit ønske er, at vi tager ethvert budskab fra Jomfru Maria alvorligt og begynder at leve det.

I budskabet den 25. august 2009 sagde Jomfru Maria, at vi ikke er hellige nok og ikke udstråler hellighed. Derfor må vi alle sammen bede, bede, bede, så vi kommer videre med den personlige omvendelse og derved bliver et tegn på Guds kærlighed, for verdens mennesker af i dag.

Kardinal Christoph Schönborns tale i Stephans Domkirken

”Det er en stor gave, at Guds Moder vil være sine børn så nær. Det har hun vist så mange forskellige steder på jorden. Og gennem mange, mange år har Jomfru Maria vist det på en særlig måde i Medjugorje. Det bør vi takke Herren for, at Han gennem Sin Moder, i nu snart 30 år, har ført så mange mennesker til Guds kærlighed. At Han har vist Sin kærlighed, og at så mange mennesker har fundet helbredelse, omvendelse og fornyelse. Gennem bekendelsen bør man opdage kærligheden til Herren i eukaristien og Hans kærlighed til Sin Moder, – gennem Hans Moder. Forsoning i familierne, helbredelse fra narkotika, afhængighed og nød er Hans anliggende.

Det er et ganske stort tegn for vores tid, at Jomfru Maria så konkret og så ganske nær og så enkelt bekymrer sig om sine børn og er hos dem.

Når jeg ser hvor mange, I i dag er i Domkirken, og hvor længe I allerede har bedt – meget længere end jeg, – da kan jeg kun af mit ganske hjerte takke Herren og Hans Moder, og bede jer alle om at være vidner: Vidner om hendes barmhjertighed, vidner om Jomfru Marias nærhed blandt menneskene. I skal vise, hvad I har modtaget her og gennem nåden fra Medjugorje, og hvad I altid vil modtage igen; vis det overfor andre og giv det videre. Det er min bøn også med tanke på den store stifts-mission. Hvad vil stifts-missionen? Den vil indbyde os alle til venskab med Jesus. ”Gør alt, hvad Han siger til jer!”, var Marias ord i Kana. ”Gør alt, hvad Han siger til jer!”

Kilde: Nyhedsbrevet ”Gebetsaktion” nr. 95-2009