Seeren Vicka i Corridonia i Italien

Under sit besøg i Corridonia i september 2012 blev Vicka behandlet med største nænsomhed, fordi hun netop havde overstået sin tredje rygoperation indenfor ét år. Mødet i Italien var hendes første offentlige møde efter operationerne.
Efter at de i fællesskab havde bedt Barmhjertighedens Rosenkrans gav de ca. 5.000 tilstedeværende Vicka en hjertelig velkomst. Derefter ledte Vicka rosenkransbønnen, inden hun talte til de fremmødte i 20 minutter.

Vicka modtog også en af sine sjældne offentlige åbenbaringer, som varede 11½ minut, hvilket er ualmindeligt længe, når man sammenligner med de offentlige åbenbaringer, som de andre seere fra Medjugorje får.

Vickas legeme er fysisk skrøbelig, og hun lider stadig efter en rygskade, som hun pådrog sig i juni 2011. Denne skade var årsagen til de tre operationer, Vicka har gennemgået i Rom. Før Vicka forlod mødet, sagde hun: ”Jeg har netop gennemgået den tredje operation i ryggen. Jeg ville gerne hilse på hver eneste af jer, men jeg giver jer alt, hvad jeg har i hjertet.” Alligevel tog det mere end 20 minutter for Vicka at komme ud til bilen med sin beskyttende mand ved sin side. Fem præster fejrede messen og den lokale biskop fra Fermo havde sendt sine hilsner og velsignelse.

Ifølge Vicka selv, opfordrede Jomfru Maria de tilstedeværende til at lægge mere arbejde og styrke i deres tro. ”I dag rakte Jomfru Maria sine hænder ud og bad længe og inderligt for os alle. Hun gav også os alle sin moderlige velsignelse. I sit budskab bad Jomfru Maria alle tilstedeværende om at bede om troens gave. Så Jomfru Maria ønsker, at vi hver dag beder om denne gave for at blive stærkere i vore hjerter, mere levende,” sagde Vicka.

Vickas afsluttende bemærkning skal ses i lyset af, at bønnemødet i Corridonia var til minde om en af arrangørernes søn, der døde i en trafikulykke nøjagtig et år tidligere – den 1. september 2011. Vicka er nær ven af hele familien, og da den nu afdøde unge mand var barn, bar Vicka ham til dåben. Nu sagde hun:

”Nu er han os nær, tryg og glad. Hver dag er den sidste for en af os. Vi tror, at livet her er alt, hvad der er, men der er mere. Vi skal altid være stærke. Livet her er kun en overgang. Her velsigner Fredens Dronning jer alle med sin kærlighed og med sin fred.”

Kilde: Nyhedsbrevet ”The Children of Medjugorje”