Sjælens renselsessted

Vicka har også været i renselsesstedet. Efter rejsen til renselsesstedet var hun så skrækslagen over den tilstand, de stakkels sjæle var i der, at hun plagede den velsignede Moder, som bragte hende der, om tilladelse til at hjælpe dem. Den velsignede Moder fortalte hende, at sjælene ikke kan hjælpe sig selv.

Sjælene i renselsesstedet er fuld- stændig afhængige af de bønner og den bod, som mennesker på jorden gør, for at de kan blive befriede fra deres plads i renselsesstedet – og komme i Himlen.

Den velsignede Moder advarede Vicka om alvoren af hendes ønske. Jomfru Maria foreslog Vicka at diskutere sit ønske om at hjælpe de stakkels sjæle med sin skriftefader, fader Janko Bubalo. Det gjorde Vicka.

Fader Bubalo bad Vicka om at bede og faste i tre dage, sådan at hun kunne have styrken til at være udholdende i sit ønske om at hjælpe de stakkels sjæle.

På den tredje dag modtog hun tilladelsen fra sin åndelige vejleder til at påtage sig dette offer for at hjælpe sjælene i renselsesstedet.

Sådan begyndte Vicka sin åndelige rejse på deres vegne; at de måtte blive befriet fra det sted i renselsesstedet og komme i Himlen.

Da jeg spurgte: ”Kender du de stakkels sjæle godt?” svarede Vicka, ”Ja. Jeg kan mærke dem. De lider så meget! De er sådan i nød. De er så forladte af deres kære på jord!
Det er en glæde, et privilegium, at hjælpe dem.”

Vicka blev syg ligeså hurtigt og mystisk, som hendes offer blev accepteret af Jomfru Maria. Nogle troede, at hendes sygdom var en mystisk sygdom. Men hun havde faktisk en lægeligt diagnosticeret hjernetumor samt hævelse af ledene, som yderligere forsagede perioder med høj feber og bevidstløshed.

Gennem sin sygdomsperiode var Vickas glæde tydelig for alle, der besøgte hende. ”Jeg kender lidelsens værdi,” sagde hun. ”Al lidelse er for nogen. Det er et privilegium at lide med Jesus.”

Lige så hurtigt som Vickas offer var fuldbragt, blev hun straks helbredt, præcis på den dato som Jomfru Maria havde lovet måneder forinden.

Kilde: Janice T. Connell i ‘The Visions of the Children’ 1992