Tak, fordi I har svaret på mit kald

Seeren Ivan Dragićević taler til pilgrimme den 22. juni 2015

Kære præster, kære venner i Kristus. Jeg vil gerne begynde dette møde med at hilse jer fra mit hjerte. I 34 år har Jomfru Maria været hos os. Gennem 34 nådefulde år er Jomfru Maria kommet til sine børn, når vi behøver hende allermest. Når hendes børn er i vanskeligheder, kommer Jomfru Maria, fordi hun ønsker at vise os en ny vej til Gud.

Et af de første budskaber, helt fra begyndelsen af åbenbaringerne, som Jomfru Maria gav os, var:

”Kære børn, jeg kommer til jer, fordi jeg ønsker at fortælle jer, at Gud eksisterer. Beslut jer for Gud. Sæt Gud på førstepladsen i jeres liv og gå med Ham ind i fremtiden. Sæt Gud på førstepladsen i jeres familier.”

Det ses tydeligt, hvad Jomfru Marias mål er, og det er Gud. Gud skal være på førstepladsen i vores liv. Jomfru Maria siger i et af sine budskaber:

”Kære børn, her på jorden er I bare pilgrimme. I er kun på gennemfart.”

Den verden, vi lever i i dag, er en korsvej. Skal vi følge den materialistiske, sekulære verdens vej, eller skal vi vælge vejen til Gud, at beslutte os for Gud?  Kun i Gud kan vi finde fred, glæde, kærlighed og liv.

Jeg ved, at mange af jer er kommet her med jeres behov, jeres ønsker, problemer og sygdomme. Guds Moder ved alt om vores behov, hun kender vore hjerter, hun beder for os og går i forbøn frem for sin Søn for hver enkelt af os. Jomfru Maria elsker os så meget og i et af sine budskaber, siger hun:

”Hvis I vidste, hvor meget jeg elsker jer, ville I græde af glæde.”

Så stor er Guds Moders kærlighed. Jeg ønsker ikke, at I i dag skal anse mig for at være et perfekt menneske eller en helgen, for det er jeg ikke.

Jeg forsøger at blive bedre, at blive mere hellig, og det er mit ønske. Jeg blev ikke omvendt ’over natten’, bare fordi jeg så Jomfru Maria. Jeg ved, at min omvendelse er en proces, det er et program for mit liv, som jeg skal beslutte mig for. Et program, som kræver, at jeg er vedholdende, hvor jeg hver dag skal forandres og forandre mig selv. Hver dag forlade det onde og vende synden ryggen, og jeg ved, at det er en forhindring for mig på vejen til hellighed. Hver dag skal jeg åbne mig for Helligånden og tage imod Evangeliet, ja – på enhver måde vokse i hellighed.

Der er ét spørgsmål, som jeg stiller mig selv hver dag, og det spørgsmål er: ”Moder, hvorfor mig? Moder, var der ikke nogen bedre end mig? Moder, vil jeg blive i stand til at gøre alt det, som du ønsker af mig og på den måde, du ønsker det?” For nogle år siden, engang hvor jeg var alene under én af mine åbenbaringer, spurgte jeg Jomfru Maria: ”Moder, hvorfor mig, hvorfor valgte du mig?” Og hun smilede og svarede: ”Kære barn, du ved, at jeg ikke altid søger de bedste.” Siden da har jeg aldrig stillet Jomfru Maria dette spørgsmål!

Så for 34 år siden valgte Jomfru Maria mig til at være hendes redskab – et redskab i hendes og i Guds hænder. Det har været en stor, stor gave. Men det er også et stort ansvar, fordi jeg ved, at Gud har skænket mig meget. Hver dag at være sammen med Guds Moder, at tale med hende hver dag – nogle gange i fem minutter eller ti minutter, ja, somme tider endda længere tid. Og så, efter et møde med Jomfru Maria at skulle vende tilbage til det jordiske og leve her i denne verden; da har jeg brug for et par timer for at vende tilbage til denne verdens realiteter efter mødet med Jomfru Maria.

Særligt ønsker jeg at understrege de vigtigste budskaber. Budskabet om fred; om at bede med hjertet; om omvendelse og at vende tilbage til Gud; om bod og faste; fast tro; at elske; at tilgive; at modtage nadveren; at læse de Hellige Skrifter; kaldet til månedlig skrifte og et kald til håb. Disse er de vigtigste budskaber, som Jomfru Maria kalder os til.

Helt tilbage i 1981 hvor åbenbaringerne begyndte, var jeg en dreng på 16 år. Jeg havde aldrig nogensinde drømt om, at Jomfru Maria kunne åbenbare sig, aldrig havde jeg læst om åbenbaringer. Jeg var ikke særlig from, jeg var en almindelig troende, jeg voksede op i tro. Jeg husker tydeligt i begyndelsen – på den anden dag, hvordan vi knælede foran hende, og spurgte: ”Hvem er du, og hvad hedder du?” og hun svarede:

”Jeg er Fredens Dronning. Jeg kommer til jer, kære børn, fordi min Søn sender mig til jer for at hjælpe jer. Kære børn, fred, fred, fred – kun fred må råde ud over jorden. Kære børn, fred skal råde mellem Gud og mennesker og mellem mennesker indbyrdes. Kære børn, denne verden – denne menneskehed er i stor fare.”

Ja, den er i stor fare for at destruere sig selv. Jomfru Maria siger, at verden i dag ikke kan give os nogen fred. Den ”fred”, som verden giver jer, vil hurtigt føre jer bag lyset. Alene i Gud kan I finde jeres fred. Dagens præsidenter eller regeringsledere kan ikke tilbyde os denne fred, fordi deres fred vil skuffe os. Vi kan kun finde fred hos Gud. Guds Moder kommer til os og til vores trætte verden, til vore trætte familier og unge mennesker og trætte Kirke. Hun kommer til os som en Moder og som en lærer, som en underviser; hun kommer til os som den bedste åndelige vejleder. Guds Moder kommer til os som Kirkens Moder, og hun siger: ”Kære børn, hvis I er stærke, vil Kirken også blive stærk.”

Jeg vil gerne endnu engang gentage disse ord fra Jomfru Maria. ”Verden af i dag kan ikke blive helbredt, hvis familierne ikke er åndeligt helbredte. Familierne skal være åndeligt helbredte og bønnen skal vende tilbage i vore familier.” Jomfru Maria siger dette meget tydeligt, for når Gud vender tilbage i vore familier, vil freden vende tilbage, kærlighed og glæde vil vende tilbage og alt andet, som vi savner i vore familier. Hun ønsker at trøste og opmuntre os og giver hver enkelt af os en guddommelig behandling. Hun ønsker at forbinde vore sår med så megen kærlighed, med så megen ømhed, med så meget af hendes moderlige kærlighed. Jomfru Maria ønsker at tage os ved hånden og lede os til fred og til sin Søn. I et af sine budskaber siger Jomfru Maria:

”I dag mere end nogensinde går dagens verden og nutidens menneskehed gennem en alvorlig krise, og krisen er, kære børn, manglen på tro på Gud. Fordi mennesker adskiller sig fra Gud. Vi adskiller os fra bøn. Kære børn, dagens verden er på vej ind i fremtiden uden Gud. Kære børn, bønnen findes ikke længere i jeres familier.”

Forældre har ikke tid til deres børn og børnene ikke tid til deres forældre. Faderen har ikke tid til moderen og omvendt, der er ikke længere troskab i ægteskabet. Kærligheden lever ikke længere i familierne, der foretages så mange aborter, og Guds Moder græder. Vores Moder har kaldet os vedholdende uden ophør. Tålmodigt har hun kaldt os til at begynde at bede, så når bønnen vender tilbage i vores familier, skal vi også bringe fællesskabet og kærligheden tilbage i vore familier. I et af budskaberne, siger Jomfru Maria

”Kære børn, der er ikke fred i et menneskes hjerte, hvis han eller hun ikke har fred med sig selv, der er ikke fred i familien, og familien kan ikke bibringe fred i verden. Derfor, kære børn, kalder jeg jer til at åbne jer og bede for fredens gave. Kære børn, tal og prædik ikke om fred, men begynd at leve fred; tal ikke om bøn, men begynd at leve bøn. Kære børn, i dagens verden bliver der talt alt for meget; tal mindre og handl mere, arbejd mere, gør mere.”

Vi kristne i dag siger, vi tror, og alligevel beder vi ikke. Mange præster og biskopper spørger mig ofte om, hvorfor Jomfru Maria kommer gennem så lang tid. De siger, at hun er kommet gennem lang tid og har gentaget sig selv så mange gange, og hun siger ikke noget nyt. De siger, at Kirken har Sakramenterne og Bibelen. Ja, mine kære venner, vi har Sakramenterne og Bibelen, men Jomfru Maria stiller os alle spørgsmålet: ”Lever I alt det, I har?” Det er det spørgsmål, vi skal besvare hver især. Vi kender budskaberne fra Kirkens lære, fra Evangelierne, og alligevel lever vi dem ikke.

Jomfru Maria kommer til os for at opmuntre os til at leve det, vi allerede har. Meget ofte bliver der talt om og sagt, at verden er i krise, at verden er i tilbagegang, i recession. Men verden i dag er ikke i økonomisk tilbagegang, den er i åndelig tilbagegang, fordi enhver åndelig tilbagegang medfører tilbagegang på alle andre områder. Det begynder i familierne og fortsætter i samfundet osv. Guds Moder kommer til os – ikke med frygt, ikke for at straffe os, ikke for at kritisere os. Guds Moder er ikke kommet for at tale om verdens undergang eller om Jesu genkomst. Nej, Guds Moder kommer til os som Håbets Moder, og hun ønsker at bringe håb ind i dagens verden, som er uden håb. Hun ønsker at bringe håb til de familier, som er uden håb. Hun ønsker at lede os ud af denne blindgyde, ud af dette mørke og vise os lyset og håbets vej.

Jomfru Maria kalder os særligt til at gå til Gudstjeneste. Messen er centrum i vores liv. I et af budskaberne, siger Jomfru Maria:

”Kære børn, lad den hellige Messe være centrum i jeres liv;” og jeg husker tydeligt ved en af de første åbenbaringer, hvor alle vi seks seere knælede foran Jomfru Maria, og hun sagde til os:

”Kære børn, hvis I i morgen er nødt til at vælge mellem at komme og møde mig eller gå til Messe, så skal I ikke komme til mig men gå til Messe, fordi at gå til Messe er det samme som at gå til Jesus, for at møde Jesus, som giver Sig selv til os, at overgive os selv til Ham og at modtage Ham og møde Ham.”

I et andet af budskaberne sagde Jomfru Maria:

”Kære børn, lad Bibelen ligge på et synligt sted i hver families hjem.” Hun mente ikke, at Bibelen skulle ligge der som en pyntegenstand på hylden, men Jomfru Maria ønskede at sige, at vi skulle begynde at leve Evangeliets ord, så Ordet kan give os daglig næring på vores livs rejse.

Jomfru Maria siger, ”… tilgiv hinanden, elsk hinanden.” Og helt særligt har Jomfru Maria kaldet os til at tilgive. ”Tilgiv, kære børn, tilgiv jer selv, tilgiv hinanden og åben på den måde vejen til Helligånden, så Helligånden kan komme ind i jeres hjerte. Uden tilgivelse kan I ikke blive helbredt hverken åndeligt, fysisk eller følelsesmæssigt.”

Først skal vi tilgive, men for at vores tilgivelse kan være hellig, perfekt og fuldstændig, har Jomfru Maria kaldet os til at bede med hjertet. Så mange gange har hun gentaget ”bed, bed, bed. Bed kære børn og vær tålmodig i bøn.” Bed ikke alene med jeres læber, bed ikke mekanisk ved bare at udtale ordene, eller fordi det er en tradition at bede. Bed ikke sådan, at du samtidig tjekker dit ur ind imellem, for at se hvad klokken er, og om bønnen snart er slut. Find tid til bøn, find tid til Gud og bed med hjertet, sådan som Jomfru Maria har kaldet os til at gøre. Først og fremmest betyder det at bede af kærlighed og med kærlighed. At bede med sit hele ’jeg’, så bønnen må være en samtale med Ham, et møde med Ham, et hvil med Ham, sådan at vores hjerte er fyldt med fred og med glæde, når vi er færdige med at bede. Så mange gange har Jomfru Maria gentaget ”Kære børn, lad bønnen være en glæde for jer, bed med glæde.”

Jomfru Maria ønsker, at vi beder tre timer hver dag. Det er hendes ønske, det er ikke et ultimativt krav! Det er hendes ønske, og når Jomfru Maria ønsker, at vi beder i tre timer, forventer hun ikke, at vi beder tre timer ud i ét. Når Jomfru Maria beder om tre timers bøn, beder hun om, at vi går til Messe, læser Bibelen, tilbeder det Helligste Sakramente, beder sammen i familien, gør gode gerninger og hjælper hinanden. Det er, hvad Jomfru Maria ønsker af os.

Ved åbenbaringen i aften vil jeg lægge jer alle frem i forbøn, jeres familier og jeres behov. Alle jeres længsler og ønsker, alt hvad I bringer med jer.

Det er vanskeligt for mig at beskrive mine møder med Jomfru Maria, fordi der ingen ord er i verden, der kan beskrive Jomfru Marias skønhed. Jeg kan bare sige, at hun er klædt i en grå kjole og hvidt slør, har blå øjne, rosa kinder og mørkt hår. Hun står på en sky, og hun har en krone af stjerner. Selv om jeg knæler foran hende hver dag, er jeg i sandhed forbavset over hendes skønhed, og jeg husker tydeligt, at jeg engang spurgte hende: ”Moder, hvordan kan du være så smuk?” Og hun svarede: ”Barn, jeg er så smuk, fordi jeg elsker. Kære børn, elsk, så bliver I også smukke.”

Her er svaret på, hvad vi forventes at gøre. Jeg håber, at I vil besvare Jomfru Maria kald, at I vil tage imod hendes budskaber, og at I vil medvirke til at skabe en bedre verden. En verden som er Guds børn værdig. Jeg håber virkelig, at I, mens I er her, vil så et godt frø og håber, at det frø, I sår, vil falde i god jord, og at det vil bære god frugt. Må jeres ophold her være begyndelsen på en åndelig fornyelse for jer selv, sådan at I, når I vender hjem, vil fortsætte denne fornyelse sammen med jeres børn og jeres familier, i jeres sogne og fællesskaber. Den tid vi lever i, er i sandhed en tid med stort ansvar. Lad os være ansvarlige, lad os være ansvarlige og tage imod alt, hvad Jomfru Maria kalder os til at gøre. Lad os bede sammen med hende …

Kilde: Nyhedsbrevet The Children of Medjugorje, nr. 133; 2015

Om bønnens virke

Gennem bønnen oplever man, at der sker en langsom afklaring om, at menneskene udgår fra Guds Rige, – en sjælelig og åndelig personlighed, – og er i sig selv en del af Guds Rige, der er på gennemfart i Jordriget. Når man hviler i dette, så bliver man langsomt en levende bøn i døgnets 24 timer, som Jomfru Maria ønsker. Bønnen er en naturlov i Guds Rige, og det naturlige redskab til at blive ét med Guds Rige igen. Vi er skabt af Guds Rige, og gæster Jordriget for en kort stund. Mere kompliceret er det ikke, som Jomfru Maria lærer os. Det er, hvad bønnen magter at gøre os bevidste om, og særligt glæden som hersker i åndens lyse og skønne verden.

Det ender ofte med, når man trofast begynder at bede lidt eller meget for sig selv eller for omverdenen, at man bliver ført langsomt tilbage til Hjemlandet, hvor det gode hersker, og bliver så langsomt styrket til at modvirke jordiske konflikter og skabe fred gennem visdom og indsigt, som gives fra Hjemlandet.

Bønnen åbner døren på vid gab til den verden, vi hører hjemme i, hvilken fryd. Der er et mylder af liv i den himmelske verden. Englene taler ofte med hinanden i et farvespil fra deres personlige lys, som de omgærdes af, farver der ikke kan beskrives med jordiske ord. (Set af Geoffrey Hodson).  En vidunderlig verden, og en verden at glæde sig til, en verden i rytme og bevægelse.

Når man begynder at bede, er det vigtigt ikke at tage for store skridt ad gangen. Begynder man at bede, skal man nok nå frem. Når Jomfru Maria foreslår tre timers bøn spredt over døgnet og ikke permanent bøn, forstår Maria meget vel menneskenes skrøbelighed om den permanente levende bøn i daglig gerning og forbøn for menneskeheden. Det virker uoverskueligt. Den skal nok begynde at tiltage.

Man skal ikke ligge på knæ i 24 timer og bede. Gode tanker og gerninger er i sig selv bøn ført ud i livet. Den permanente bøn kommer nærmest langsomt af sig selv og medvirker til, at daglige gerninger oftere får udgangspunkt i det gode. Samtidig bliver den ”lukkede” grænse mellem Jordriget og Hjemlandet mere gennemsigtig. Det bliver ikke blot lyset der modtages, men også små undere i hverdagen, og måske også budskaber eller et syn af Hjemlandet efter Guds vilje, og vores forløser Jesus Kristus.

Mir Kloster