Tak kære Jomfru Maria, for 24 års åbenbaringer

Samtale med Vicka Ivanković–Mijatović den 26. juni 2005 i Vionica, Medjugorje

Vicka, jeg så dig, da du ved fredsmarchen gik med fra Humac til Medjugorje. Kan du fortælle noget om betydningen af denne fredsmarch?

Når jeg kan nå det, forsøger jeg hvert år at deltage i fredsmarchen. For mig er fredsmarchen en lejlighed til at give et offer for Jomfru Maria og for hendes åbenbaring. Og for mig er det en stor glæde at gå denne vej med så mange pilgrimme.

Fredsmarchen i år var en meget dejlig oplevelse. Vi gik langsomt og var hensunket i forskellige betragtninger, og vi bad. Denne måde at gå på var for mig en stor glæde af den slags, som man kun selv kan fornemme. Jeg betragtede pilgrimmene og deres skridt.

Jeg så hvor mange, der med glæde deltog i denne fredsmarch. Blandt deltagerne så jeg også enkelte syge, som med denne fredsmarch ville bringe et offer.

I går fejrede vi den 24. årsdag for åbenbaringerne her i Medjugorje. Hvad oplevede du personligt denne dag?

Allerede da jeg stod op om morgenen på årsdagen den 25. juni 2005, havde jeg en meget speciel følelse. Jeg mærkede en særlig glæde, og hjertet slog på en eller anden måde hurtigere end ellers. Er vi os overhovedet bevidst om, hvor store de begivenheder er, som har fundet sted her i Medjugorje gennem de sidste 24 år? Hvordan har jeg løst de opgaver, som Guds Moder har givet mig? Har jeg opfyldt hendes ønsker? Er vi bevidste om og taknemmelige for den nåde, som Guds Moder har givet os? Lever jeg op til budskaberne, og er jeg virkelig en missionær? Allerede tidligt på årsdagen tænkte jeg over alle disse spørgsmål. For mig var det en særlig dag.

Vicka, du hører til de seere, som endnu har daglige åbenbaringer. Også på årsdagen viste Guds Moder sig for dig. Kan du fortælle vores læsere, hvordan mødet med Jomfru Maria var denne dag?

Som altid på store festdage viste Jomfru Maria sig meget glad og lykkelig. Jeg bemærkede også denne glæde på hendes ydre, idet hun kom i en gylden kjole. Jeg fornemmede en ganske særlig glæde hos hende, og også jeg var i dette øjeblik særligt lykkelig. Det er en glæde og tilfredsstillelse, som fylder en inderligt og fuldstændigt. Man kan næsten ikke udtrykke denne tilstand med ord. Jeg kan godt forstå, at alle ønsker, at jeg fortæller så meget som muligt om det, men det er en tilstand, man ikke kan beskrive. Man kan kun opleve det, for jeg føler mig helt anderledes, når jeg beskriver det øjeblik, jeg oplever.

Når jeg vil beskrive den glæde, som Jomfru Maria udstrålede, så kan jeg kun sige: Det er den sande glæde. Jomfru Maria havde denne dag ikke sløret sin glæde bag lidelse; hun var derimod virkelig glad og lyksalig. Det, som Guds Moder oftest henviser til, er, at vi skal tage endnu mere imod hendes budskaber, nemlig med hjertet og med kærlighed.

Vi skal også videregive disse budskaber til andre, således at de også ser vores forandring og på grund af os bestemmer sig for at leve efter budskaberne. Vi skal være de første, som aflægger vidnesbyrd for Jomfru Maria.

Vicka, kan du her til sidst sige noget mere om de 24 års åbenbaringer.

Jeg hilser alle, som disse ord når frem til, af hele mit hjerte. Jeg hilser jer alle særligt i dag i anledning af de 24 års åbenbaringer. Ved denne anledning giver jeg jer også Jomfru Marias velsignelse videre, hendes moderlige velsignelse, som hun velsignede alle med i går under åbenbaringen på årsdagen. Gennem sin velsignelse ”øsede” hun i går på særlig vis stor nåde over os alle. Derfor giver jeg disse særlige velsignelser videre på denne måde. Må Jomfru Maria velsigne jer alle med sin fred og sin glæde. Jeg bærer jer alle i hjertet og beder for jer. Jeres Vicka.

Kilde: Nyhedsbrevet ’Gebetsaktion’ nr. 78-2005