Tyve år med Jomfru Maria
Seeren Mirjana
Mirjana fortæller i dette interview om de første gange Jomfru Maria åbenbarede sig i Medjugorje – og om glæden og opgaverne, der er fulgt med gennem de første tyve år.
At se Guds Moder er som at se Paradiset, siger Mirjana, og fortsætter:
Om eftermiddagen den 24. juni 1981 var min veninde Ivanka og jeg de første, som så Guds Moder Maria på bjerget, og før dette havde jeg aldrig hørt om marianske åbenbaringer på jorden. Jeg troede, at Guds Moder var i Himlen og at vores eneste kontakt med hende var gennem bøn.
Stedet hvor Jomfru Maria viste sig første gang – på bjerget Podbrdo
Det er begyndelsen på beretningen om de dybtgående oplevelser, som seeren fra Medjugorje, Mirjana Dragicevic Soldo, har haft i 20 år, siden den Hellige Jomfru valgte hende til at blive vidne for sin kærlighed og nærvær blandt mennesker.
I et interview med Glas Mira, hvorfra det følgende er et uddrag, fortæller Mirjana, hvordan det hele begyndte og fortæller om sine følelser gennem disse år sammen med Maria.
Begyndelsen
Da Ivanka sagde til mig, at Guds Moder var på Podbrdo (bjergets navn red.), så jeg ikke engang derhen, for jeg troede ikke på, at det var muligt. Jeg svarede: ja sikkert, hun har intet andet at gøre end at komme til dig og mig! Senere begyndte jeg at gå tilbage ned ad bakken, men noget sagde mig, at jeg skulle gå tilbage til Ivanka. Hun stod på samme sted som før og sagde til mig: “Se, så er du sød!” Da jeg vendte mig om, så jeg en kvinde klædt i sølvgråt med et barn i favnen. Jeg kan ikke forklare, hvordan jeg følte det; det var en blanding af lykke og frygt. Jeg vidste ikke, om jeg var død eller levende, eller bare forskrækket.
Senere kom først Ivan og derefter Vicka hen til os. Da jeg kom hjem igen, fortalte jeg med det samme til min mormor, at jeg havde set Guds Moder, men hun var naturligvis skeptisk: “Bed Rosenkransen og lad Guds Moder være på sin plads i Himlen!” sagde hun til mig. Jeg kunne ikke sove om natten, og kun Rosenkransen fik mig til at falde til ro. Dagen efter følte jeg, at jeg måtte tilbage; de andre var der også. Det var den 25 juni. Da vi så Guds Moder, gik vi for første gang op til hende; det var sådan vores daglige åbenbaring begyndte.
Glæden ved hvert møde
Vi havde ingen tvivl; den dame var Jomfru Maria… for når man ser Guds Moder, ser man Paradiset! Man ikke bare ser hende, men man føler hendes nærværelse i sit hjerte. Man føler, at man har sin mor med sig.
Det var som at leve i en anden verden. Jeg var ligeglad med om andre troede på os eller ikke. Jeg levede i en venten på det næste møde. Hvorfor skulle jeg lyve? Desuden, – det at være seer på det tidspunkt var ikke behageligt! (P.g.a. kommunismen, red.) I alle disse år har Guds Moder været den samme, men skønheden hun udstråler er ubeskrivelig. Nogle sekunder før hun kommer, oplever jeg en følelse af kærlighed og skønhed så intensivt, at mit hjerte føles som om det ville briste. Men jeg har aldrig følt, at jeg er bedre end andre, fordi jeg ser Guds Moder. Hun har ingen favoritbørn; vi er alle lige for hende. Det er, hvad hun har lært mig. Hun har udvalgt mig til at formidle hendes budskab.
Jeg har aldrig bedt om noget til mig selv, ikke engang når der var noget, jeg ønskede mig. Jeg ved, at hun ville svare mig præcis, som hun svarer alle andre: “Bøj dine knæ, bed, fast så skal du få det”.
Opgaven?
Hver enkelt af os seere har en særlig opgave. Da jeg modtog den tiende hemmelighed ophørte de daglige åbenbaringer. Jeg får imidlertid “officielt” besøg af Guds Moder den 18. marts. Det er på min fødselsdag, men det er ikke årsagen til, at Guds Moder har valgt den dag. Med tiden vil man forstå denne dato, (jeg gør ofte sjov med, at Guds Moder ikke engang gratulerer mig på min fødselsdag!).
Foruden den 18. marts viser Guds Moder sig også for mig den 2. i hver måned. På den dag udfører jeg min opgave, at bede for ikke-troende sammen med Guds Moder. De forfærdelige ting der sker i verden i dag er konsekvensen af vantro. At bede for dem, som ikke tror, er at bede for vor egen fremtid. Den salige Jomfru har ofte sagt, at de som forener sig med hende kan forandre ikke-troende (selv om Guds Moder ikke anvender det udtryk men: “de som endnu ikke har lært Guds kærlighed at kende”). Dette kan vi gøre ikke alene gennem bøn, men også med vores eksempel. Guds Moder ønsker, at vi taler med vores liv, så at andre kan se Gud i os.
Jeg har ofte set Guds Moder være ked af det, tynget af sorg for disse børn, som endnu ikke føler Faderens kærlighed. Hun er virkelig vores Moder, og som mor ønsker hun, at alle hendes børn her i livet finder lykken. Det er op til os at bede for disse Guds Moders intentioner: men først behøver vi at nære kærlighed til vore brødre og søstre, som er langt fra troen, og ikke kritisere dem. På denne måde kommer vi også til at bede for os selv, og vi tørrer de tårer, som Maria græder for sine velsignede børn.
Af Glas Mira Kilde: Ekko fra Medjugorje . November – December 2001
Åbenbaringsstedet på Podbrdo