Vær åben for Guds nåde!

Seeren Ivan Dragičević sammen med sin familie den 25. juni 2007 i Medjugorje

Interview med Ivan Dragičević den 26. juni 2007 i Medjugorje

Ivan, de store festdage i Medjugorje er ovre. Hvordan har du oplevet fejringen af årsdagen?

De store dage er altid noget særligt for mig. Det var jo ikke bare to festlige dage, det var højdepunktet på alt det, vi med Novenaen havde sat i gang for at forberede Jomfru Marias åbenbaring. Hver af disse ni dage spillede en rolle for forberedelserne. Og jo nærmere vi kom den 24. og den 25. juni, jo mere kom alt det tilbage i mig, som skete dengang åbenbaringerne begyndte. Jeg fik derved muligheden for på ny at erindre alt det, der var godt, men også forfølgelserne og lidelserne under kommunismen, da vi måtte leve i uvidenhed og frygt.

Tænker du i dag, at det ikke kunne have været anderledes?

Dette måtte være sådan, og det kunne ikke være gået anderledes. Vi blev presset fra alle sider, og jeg selv følte mig som i en choktilstand. Jeg var bange for, hvad der skulle ske. Jeg så Jomfru Maria, men var på den anden side ikke sikker. Jeg troede ikke rigtig på det i starten. På andendagen, hvor vi begyndte at snakke med Jomfru Maria, var det allerede lettere, og jeg var fra det tidspunkt klar til at vie mit liv til Jomfru Maria.

Jeg har været meget glad for at få lov til at overvære åbenbaringen, som du modtog sammen med Marija på årsdagen. Åbenbaringen varede den dag længere end normalt.

Mødet med Jomfru Maria er altid noget særligt, noget stort. I går ved åbenbaringen mindede Jomfru Maria os om alt det, som var i begyndelsen. Alt det, som jeg i de forløbne ni dage ikke har kunnet få ud af hovedet, mens jeg har forberedt mig på Jomfru Marias festlige tilsynekomst. Jomfru Maria har med sine ord ledt vores tanker tilbage: ’Husker I endnu på det og på det, kære børn’, særligt på specifikke eller svære dage. Senere, efter alt det som var svært for os, talte hun til os om alt det, som var dejligt. Det er noget stort, og det er kendetegnende for en moder, som elsker alle sine børn.

Fortæl os lidt om, hvad der har været dejligt for jer.

Vi seks seere har gennemlevet disse første år med åbenbaringer på en særlig måde. Og det, som vi har gennemlevet, bliver mellem os og Jomfru Maria. Hun har altid opmuntret os og med sine ord trøstet os: ”I må ikke være bange, kære børn. Jeg har udvalgt jer, og jeg vil også beskytte jer”. Disse ord var på visse tidspunkter så vigtige for os, at vi uden disse moderlige trøstende ord overhovedet ikke havde holdt ud. Det er præcis det, hun altid minder os om den 24. og 25. juni, og det som Jomfru Maria også taler med os om. Jeg kan fortælle, at disse to dage ikke er almindelige dage.

Ivan, jeg har iagttaget dig, mens du modtog åbenbaringen. Jeg har observeret, at dit ansigt ser helt anderledes ud før åbenbaringen end efter…

Jeg fortæller altid, at med Jomfru Marias komme, kommer det Himmelske lys til jorden. Så snart Jomfru Maria kommer, er det ganske normalt, at det Himmelske lys overstråler os, og man kan se forandringerne i vores ansigter. Vi forandrer os, fordi det Himmelske lys kommer til jorden, og det påvirker os.

Kan du fortælle os noget mere om denne Himmel, dette lys?

Når Jomfru Maria kommer, gentager der sig altid følgende: Først kommer lyset, og dette lys er tegnet på, at hun kommer. Efter lyset kommer Jomfru Maria. Dette lys kan ikke sammenlignes med noget andet lys her på jorden. Bagved Jomfru Maria ser man Himlen ikke så langt væk. Der er helt stille, jeg ser kun lysets og Himlens skønhed. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det. Det er fred og lykke. Særligt når Jomfru Maria nu og da kommer sammen med engle, så kommer Himlen endnu tættere på os.

Ville du gerne blive der for altid?

Jeg husker stadig tydeligt, engang hvor Jomfru Maria førte mig ind i Himlen og stillede mig på en lille bakke. Det så et øjeblik ud som om, jeg var ved det Blå Kors. (Et kors ved foden af åbenbaringsbjerget i Medjugorje. Red.) Under os var himlen. Jomfru Maria smilede og spurgte, om jeg ville blive her. Jeg svarede: ”Nej, nej, ikke endnu, jeg tænker, at du stadig har brug for mig, kære Moder.” Så smilede Jomfru Maria og drejede hovedet, og vi vendte igen tilbage til jorden.

Vi er hos dig i kapellet. Dette kapel har du opført for at kunne tage imod pilgrimme ved åbenbaringerne og således, at du har ro til dine personlige bønner.

Det kapel, som jeg har haft indtil nu, var i mit eget hus. Det var et rum, som jeg havde indrettet således, at jeg kunne have åbenbaringerne med Jomfru Maria der. Det var et meget lille rum, og der var ikke meget plads til dem, som besøgte mig og gerne ville overvære åbenbaringerne. Derfor besluttede jeg mig for at bygge et større kapel, hvor jeg også kan modtage en større gruppe pilgrimme. I dag er jeg glad for, at jeg kan modtage større grupper af pilgrimme, og særligt handicappede. Kapellet er dog ikke kun tiltænkt pilgrimme. Det er også et rum til mig selv, hvor jeg kan trække mig tilbage sammen med min familie for religiøse stunder. Hvor vi kan bede Rosenkransen uden at blive forstyrret. I kapellet er der ikke et nogen hellig Hostie, og der bliver heller ikke fejret messer der. Det er ganske enkelt et sted, hvor man kan knæle og bede.

Det er din opgave at bede for familierne og for præsterne. Hvordan kan du i dag hjælpe familier, som står overfor svære prøvelser?

I dag er familien som sådan hårdt presset. Jeg, der dagligt ser Jomfru Maria, kan dog sige at situationen ikke er udsigtsløs. Jomfru Maria har været her i 26 år for at vise os, at det ikke er nogen udsigtsløs situation. Der findes Gud, der findes tro, der findes kærlighed og håb. Jomfru Maria ønsker især at fremhæve, at i familien må dyden komme i første række. Hvem kan i denne tid leve uden håb? Igen, heller ikke dem som ikke har troen. Den materialistiske verden tilbyder familien meget, og når familien ikke vokser åndeligt og ikke helliger sig tid til at bede, begynder en åndelig død. Derfor forsøger man at erstatte det åndelige med det materielle, hvilket ikke er muligt. Det er dette helvede, Jomfru Maria forsøger at trække os ud af.

I dag lever vi alle i en verden med et meget hurtig tempo, og det er altid lettest at sige, at vi ikke har tid. Jeg er blevet bevidst om, at alle kan finde tid til det, de holder af, og hvis vi vil følge Jomfru Maria og hendes budskaber, må vi finde tid til Gud. Derfor må familien bede hver dag. Vi må have tålmodighed og kontinuerligt bede. Det er ikke let at få samlet alle til en fælles bøn i dag, hvor børnene har travlt med en masse forskelligt. Det er ikke nemt at forklare børnene det hele, men når man beder sammen, vil børnene gennem denne fælles bøn forstå, at det er godt.

I min familie forsøger jeg at opnå en vis kontinuitet i bønnen. Når jeg er i Boston hos min familie, beder vi morgen, middag og aften. Når jeg er her i Medjugorje uden min familie, beder min kone med børnene. For at kunne det, må vi først selv overvinde forskellige ting, for vi har også vores ønsker og længsler. Når vi kommer trætte hjem, må vi først selv indstille os på familielivet. Det er i øvrigt også en fars opgave i en hver familie. Vi må ikke sige, ”jeg har ikke tid” eller ”jeg er træt”. Vi forældre skal, som ansvarlige i familien, have hovedrollen, være et forbillede for vores kære.

Der findes mange ydre ting, som har indflydelse på familien, som f.eks. samfundet, de mange muligheder og troløsheden. Familien bliver praktisk talt angrebet fra mange sider. Hvordan træder ægtefolk ind i ægteskabet nu til dags? Uden egentlige forberedelser. Hvor mange bevarer deres personlige interesser, når de indgår ægteskab? Hvor mange har stadig deres personlige illusioner? På det grundlag kan man ikke bygge en familie. Når børnene kommer, er mange forældre ikke klar til at opdrage dem. De er simpelthen ikke beredt til at klare de nye udfordringer. Hvordan skal vi vise børnene, hvad der er godt, når vi selv ikke er klar til at lære eller afprøve det. Jomfru Maria fremhæver altid i sine budskaber, at vi skal bede for hellighed i familien. Helligheden i familien er i dag så vigtig, fordi der ikke eksisterer en levende Kirke uden levende og hellige familier. Familien skal i dag bede meget, således at kærligheden, friheden, lykken og harmonien kan vende tilbage.

Er der noget du gerne vil tilføje her til sidst i samtalen i anledning af 26 års åbenbaringer?

I alle disse år har vi talt meget med Jomfru Maria om det, men Jomfru Maria vil opfylde alle de planer og projekter, som stadig ikke er afsluttet. Vi må fortsætte med at bede og med at efterkomme det, Jomfru Maria kalder os til. Vi skal virkelig være et levende tegn – et instrument i hendes hænder og lade Guds nåde trænge ind i os. I går var det præcis det, Jomfru Maria fremhævede, da hun sagde: ”Vær åben for Guds nåde!” I Evangeliet står, at Ånden er villig, men kødet er skrøbeligt. Derfor må vi hele tiden være åbne overfor Ånden, for at kunne efterkomme Evangeliets og Jomfru Marias plan.

Kilde: Nyhedsbrevet ’Gebetsaktion’ nr. 86;2007