“Vi har fået lov til at være Jomfru Marias fremstrakte hænder”

Interview med seeren Jacov Čolo i Medjugorje den 4. marts 2020

Den 25. september 2004 sagde Guds Moder i sit budskab: ”Kære børn, – også i dag kalder jeg jer til at være kærlighed, hvor der er had, og mad, hvor der er sult. Åben jeres hjerter, mine kære børn, og lad jeres hænder være fremstrakte og gavmilde, for at enhver skabning, gennem jer, må takke Gud, Skaberen”.

Disse ord tog Jacov Čolo sig særligt til hjertet og stiftede foreningen ”Marias hænder”. I dette interview fra den 4. marts 2020 fortæller Jacov om foreningens opståen, hvorledes den hjælper mennesker, og hvad planerne er for fremtiden. Han viser med sin forening, hvad det vil sige at omsætte Jomfru Marias budskab i handlinger og at være hendes fremstrakte hænder i denne verden.

Hvordan har det været for dig at gå igennem livet som seer?

Når man har Gud på førstepladsen i sit liv, så bliver alt meget lettere. Jeg har aldrig haft nogen følelse af at være noget særligt, jeg føler mig som ethvert andet menneske. Jeg siger altid, at hvis Guds Moder havde valgt de bedste, så havde hun sikkert ikke valgt mig, fordi der er mennesker, der er meget bedre end mig. Men Gud ville det sådan, altså måtte jeg tage imod Guds vilje, og jeg har gjort det med glæde.

Således var det indtil for 4 år siden, da jeg grundlagde foreningen” Marias hænder” her, hvor vi er lige nu, hvor vi hjælper dem, der har mest behov for det.

Hvordan er foreningen ”Marias hænder” opstået? Hvor kom initiativet fra?

Jeg tænkte meget over det i et stykke tid. Jeg har givet rigtig mange vidnesbyrd gennem rigtig mange år. Når man formidler så mange smukke ord, så tænker jeg, at budskabet i sig selv er meget vigtigt, men jeg tænker også, at vi også må vise vores tro i handlinger. Jeg gik til fader Marinko Šakota, fordi jeg gerne ville medvirke aktivt i sognet, ligesom mange andre. Jeg havde også mine planer og forelagde dem for fader Marinko. Han ledte mig til dette kontor, som var næsten tomt, og sagde, at dette skulle være et kontor for de fattige. Jeg kunne med det samme se, at det var lige det rette for mig. At det var det, jeg søgte. Det var svaret på mine spørgsmål. I det øjeblik blev jeg klar over, at Gud giver mig en ny nådegave her. Jeg skal ikke længere alene give vidnesbyrd med ord, men igennem mine handlinger. Og det forsøger jeg nu. Jeg giver vidnesbyrd med mine hænder, idet jeg hjælper trængende. Således opstod vores forening ”Marias hænder”.

Hvordan har foreningen udviklet sig i de forgangne år? Hvor mange frivillige er der i foreningen?

Det begyndte for 6 år siden. I begyndelsen hed kontoret ”Hjælp til de fattige”, derefter blev det til en forening. I de forgangne 6 år har meget ændret sig for de frivillige. I begyndelsen var der 100 overvejende unge mennesker, som var frivillige, før de begyndte deres studier og videre uddannelse. For tiden er vi 50 frivillige, og vi tager os af 500 familier.

Hvor stort et område dækker I?

Vi kører fra Mostar til Stolac, vi organiserer endda hjælp til Bosnien, til Sarajevo, hvor det måtte være nødvendigt. Enhver, der kommer til os, uanset hvorfra han kommer, eller hvilken religion han har, er velkommen hos os.

Hvordan organiserer I leverancerne?

Vi har en lille fragtbil, som vi fik i donation fra en tysk mand, og jeg er meget taknemmelig for bilen. Uden den bil kunne vi intet gøre. Når vi tager ud på turene, er der frivillige, der står for det. Vi hjælper også forskellige slags institutioner og støtteforeninger, hvor de frivillige kører i deres egne biler.

Hvordan ser du på udviklingen af foreningen i fremtiden?

Vi har lagt alt i Guds hænder, for at Han kan lede os. Vi vidste ikke i starten, at det ville udvikle sig, som det har gjort: Vi har fra start fulgt fader Marinkos plan for, hvad han ønskede udført i dette sogn. Der findes også mennesker i nød i Medjugorje. Men Gud ønskede, at vi skulle fortsætte, så vi har overladt vores virke i Guds hænder, ligesom vi i dag stadig overlader alt, hvad der kommer, til Gud.

Har I planer om at udvide jeres forening?

Vi har flere planer endnu, men lige nu kan vi desværre ikke virkeliggøre dem. Der findes desværre stadig mange mennesker, der ikke har noget hjem, og der er mange mennesker, der har mange børn, (nogle endda 12 børn), der alle sover i ét rum. Men jeg tror på, at Guds forsyn vil sørge for, at der, til given tid, vil komme midler til veje til realisering af disse projekter. Jeg har også ønsket om at tage initiativ til et Center for ”Marias hænder”.

Hvordan støtter jeres forening disse mennesker?

Vi hjælper hovedsageligt med fødevarer. Vi fordeler månedligt 500 pakker med fødevarer, vi hjælper med tøj, med møbler og med medicin, til dem der ikke selv kan købe medicinen. Der er mange mennesker, der ikke har sygeforsikring, som ikke kan komme til læge, fordi de ikke har noget transportmiddel, så vores volontører er også aktive på det område. Der var mange huse, hvor mennesker levede under katastrofale betingelser, – man kunne knapt komme indenfor. Vores volontører har taget sig af dem og har selv medvirket til at gøre husene beboelige på en menneskelig værdig måde. Vi har koncentreret os om de trængendes fysiske og materielle behov.

Har I også en særlig tid til bøn i jeres forening?

Om mandagen har vi et fællesmøde, hvor vi først beder og derefter i fællesskab aftaler planer for det, vi vil gøre i den kommende uge. Bønnen er i Tilbedelseskapellet. Jeg ønsker at bede alle, der læser dette, om at hjælpe os med at bede for, at vi får kraften fra Gud, for at kunne virke så meget som muligt, at gøre så mange mennesker som muligt lykkelige. Nogle gange ser mennesker ikke, hvad der sker omkring dem. Nogle gange har jeg heller ikke selv set det, selvom jeg var her i Medjugorje. Når man går rundt i Medjugorje og ser hvor fattige nogle er, og især udenfor Medjugorje, så finder jeg det meget sørgeligt.

Tak for samtalen!

Vi ønsker dig alt godt – også for din forenings fremtid!

Kilde: Nyhedsbrevet Gebetsaktion 138-2020

Alle tidligere interviews og taler kan læses her