Vi skal have fuldkommen tillid til Herren

Interview med Vicka Mijatovic-Ivankovic den 30. december 2008 i Medjugorje

Ved slutningen af 2008 er vi her på trappen til dit hus. Allerede før kl. 7 om morgen har der samlet sig lidt mere end 1000 mennesker her, og det endda ved en temperatur på minus 6 grader. Vi har i alle disse år vænnet os til, at du indimellem taler her i 5 timer til pilgrimmene. Hvordan har du det?

Jeg har det meget godt og takker Gud for, at jeg gennem alle disse år her på trappen har kunnet vidne om Jomfru Maria. Menneskene kommer her hele året, fordi de vil gerne høre direkte, hvad Jomfru Maria siger til os. Jeg glæder mig personligt over, at jeg kan overbringe menneskene hendes budskab. Særligt glæder det mig, når jeg hører, at nogle kommer for første gang og gerne vil høre noget om Jomfru Maria og hendes budskaber. Og hvad tidspunktet angår, tænker jeg, at det ikke er for koldt og ikke så varmt, som om sommeren. Det er godt på denne måde at bringe et offer, og Jomfru Maria ser det.

Kan du fortælle os noget om de sidste dages Åbenbaringer?

Jeg må fortælle jer, at jeg havde bemærket, at Jomfru Maria ikke glædede sig, sådan som hun tidligere gjorde i juledagene. Hun er både lidt glad og lidt trist. Sandsynligvis findes der mange grunde til det. Jomfru Maria forventer sig sikkert meget mere af os. Hvis vi ser på, hvad Jomfru Maria sagde i julebudskabet – allerede i den første sætning – så står det klart for os, hvorfor hun ikke er så glad, som tidligere. Hun siger: ”Kære børn, I løber, arbejder og samler, men uden velsignelse. I beder ikke.” I vores liv giver vi andre ikke-vigtige ting stor betydning og kommer på den måde til at løbe uophørligt, og alt det uden velsignelse. Menneskene beder meget mindre end før i deres familier og besøger Kirken meget sjældnere. De sætter ikke-vigtige ting på førstepladsen. Jomfru Maria har dog ofte gentaget, at Gud skal være på førstepladsen, og at hvis det var sådan, så ville alt være anderledes. Der findes således sikkert mange grunde til, at Jomfru Maria ikke var så glad i julen.

Hvad siger Jomfru Maria særligt i disse juledage?

I disse dage kalder Jomfru Maria os til at bede mere og til at give afkald på materielle værdier, som ikke er vigtige for vores liv. Det handler ikke om at give afkald på alt materielt, men at vi skal sætte åndelige ting på førstepladsen.
Særligt i disse juledage, burde vi tænke mere på vores åndelige liv. Det, som Jomfru Maria særligt kalder os til, er den ærlige bøn med hjertet og bønnen for andres omvendelse. Menneskene i dag lever så hurtigt, at de slet ikke har tid til at ses med hinanden. Ingen har tid til hinanden. Forældrene har ikke tid til børnene, og børnene har ikke tid til forældrene. Alle er slaver af tiden. Tiden driver os, og vi er ikke bevidste om, at tiden er til for os og ikke omvendt.

Fra alle sider hører vi om kriser, og menneskene er foruroligede. Angsten i verden bliver mere og mere fremherskende, måske fordi man kun tænker på det materielle og stiller det åndelige i baggrunden.

Hvis mennesket kun ser på det materielle, får han sikkert angst i mødet med en krise. Han spørger sig: Hvem er jeg og hvor fører mit liv mig hen? Men for det menneske, som er parat til i hjertet at antage Gud, er ingen krise noget problem.

I dag er ikke kun den materielle krise tilstede, som noget alle taler om, men også den sjælelige og åndelige krise, som er større endnu. En sådan krise er farligere og den ødelægger det, der endnu er tilbage af godt i menneskene. Et menneske, der lever uden forhold til Gud, har vanskeligere ved at overvinde livets genvordigheder end den, der er fyldt med ægte tro, og som beder til Gud.

Den, der er i Gud, mangler ikke noget, fordi Gud fylder ham med fred, tilfredshed og velsignelse. Det skulle vi alle i dag tænke over og forsøge at forstå, – at denne verden ikke kan skænke os noget, der kan give os evig fred og evig glæde. Verden kan kun give os forbigående fred og glæde, hvorefter vi igen føler os forladte og alene. Hvis mennesket befinder sig i en materiel og en åndelig krise, så er det meget slemt. Derfor er Gud tilstede og parat til at hjælpe mennesket og åbne døren for det. Jesus siger ikke uden grund: ”Bank på og der vil blive lukket op.” Men det er vigtigt, at man banker stadigt og vedholdende, for at døren åbner sig. Det betyder, at man skal bede, bede og kun bede. Man skal have fuldkommen tillid til Herren.

Mennesker af i dag ser noget fortabte ud. De opdager ikke denne verdens sande værdier. De griber efter det, der giver dem en meget kortvarig lykke.

Vi skulle ikke løbe efter uvigtige ting i livet, fordi vi meget hurtigt vil opdage, at alt er forgængeligt, og at det ikke kan tilfredsstille os fuldstændigt. Mennesket er altid søgende efter et eller andet, og det er godt. Det er kun dårligt, hvis man i denne søgen ikke orienterer sig efter Gud. Derfor siger Jomfru Maria så tit i sine budskaber: ”Sæt Jesus på førstepladsen i jeres familier, således at Han bliver jeres lærer, så Han kan give jer Sin velsignelse.”

Jomfru Maria forlanger ikke, at vi skal bede tre timer eller en halv dag. Vigtigt er, at man beder tidligt på dagen, før man går på arbejde, at familien beder i fællesskab, også hvis det kun er et ’Fadervor’ ved begyndelsen af en ny dag, og et ’Fadervor’ som tak for Guds velsignelse på denne dag. Så vil der sikkert blive mere fred, velsignelse, glæde og kærlighed.

Der kommer mange mennesker til dig. Hvad fortæller du dem?

Jeg kan ikke fortælle dem meget. Jeg overbringer kun Jomfru Marias budskab, og så er det op til folk selv, hvor meget de lægger i det, som Jomfru Maria giver dem. Vi er alle kaldet til det gode, til kærlighed og til omvendelse. Det er den enkeltes afgørelse, og ingen kan tvinges til det.

Det er den frihed, vi alle besidder, og Jomfru Maria er her for at tilskynde os til i frihed at træffe et valg om at følge hendes Søn. En omvendelse under tvang hjælper ingen. Det må ske i frihed og være udtryk for et bevidst skridt i personlig tro og overbevisning.

Hvis vi sagde, at det er noget, vi skal, så ville det være med til at udmatte os.

Derfor forsøger vi langsomt og nænsomt at motivere mennesker til bøn, så de tager imod det, som noget normalt og ikke som en pligt. Hvis bønnen ses som en pligt, vil den være vanskelig at praktisere. Bønnen må være ærlig og ikke opleves som et pres. Vi, der beder, vi skal bede for, at Gud hjælper dem, der ikke beder, for at de kan tage imod kaldet til bøn.

Hvis vi siger: ”Kom sæt dig her, du skal bede…”, så hjælper det intet.

I disse juledage er mange pilgrimme kommet til Medjugorje for at begynde et nyt år med Fredens Dronning.

Det er ikke svært at finde freden, når man søger den af et ærligt hjerte. Gud er den sande fred, og den, der søger den sande fred, vil finde Gud. Gud er der og vil åbne døren for dem, der banker på.

Det påhviler os at være vedholdende. Når vi beder, bør vi ikke forvente, at Gud opfylder vores ønsker med det samme. Vi må have tålmodighed og tillid til Gud. Han vil give os det, vi beder om, når tiden er inde. Hvis vi går frem på den måde, vil Gud også give os freden.

Her i Medjugorje har Himlen på en særlig måde været i berøring med jorden gennem Jomfru Marias Åbenbaringer.

I Medjugorje skænker Himlen en særlig nåde igennem Jomfru Marias daglige tilstedeværelse – nu igennem 27 år. Det må vi tage imod med stor alvor. Vi er vidner om, at Jomfru Maria er formidler mellem Gud og menneskeheden. På Jomfru Marias forbøn udgyder Gud bestandigt særlig nåde. Derfor må vi ikke glemme, at dette er en stor nådens tid. Det betyder dog også, at der vil komme en tid, hvor der ikke længere findes denne særlige nåde. Jomfru Maria opfordrer derfor til, at vi vandrer ad hellighedens vej, at vi følger hende, for derved lettere at komme til hendes Søn. Hun tilbyder os hver dag det samme program, hvorigennem vi lettere kommer til Gud.

Mange pilgrimme, der har været i Medjugorje, er vidner om den nåde, de har modtaget på

Åbenbaringsbjerget, på Križevac eller i kirken. Mange blev helbredt fysisk ved Jomfru Marias udstrakte hænder, for derved at kunne viderebringe det, de har oplevet. På den måde er vi alle inviteret – seere, præster, pilgrimme – til at omsætte den nåde, som vi modtager her i handling.

Hvis vi ikke gør det, vil intet ændre sig, fordi ord uden handling intet er. Derfor behøver vi ikke at tale om Hellighed, men bør i stedet tilstræbe at leve Hellighed. Det burde være det sande mål for livet her på jorden.

I hvilken retning går sognet Medjugorje?

Jomfru Maria har sagt, at vi i sognet skal være vidner om alt det, vi ser og gennemlever her på stedet. Jomfru Maria har udvalgt sognet Medjugorje, men gennem Medjugorje skal hele verden være hendes store sogn, og være vidner. Dem, der tilhører sognet Medjugorje, er ikke kun dem, der lever her, men alle dem der kommer til Medjugorje. De bliver åndelige medlemmer af ét stort sogn, som både vidner om og lever efter de budskaber, som Jomfru Maria kommer med.

Jomfru Maria giver også fortsat budskaber til hele verden igennem seeren Maria Lunetti-Pavlovic. Enhver, der besøger Medjugorje, bliver medlem af Jomfru Marias sogn og et vidne for hele verden.

Vicka, du besøger tit alvorligt syge mennesker, der ligger for døden. Det er sikkert ikke nemt, når du ved, at vedkommende vil dø.

Ja, du har ret. Man henter mig tit, når en alvorligt syg ligger for døden. Men jeg oplever ikke vedkommende som en syg, men som en Guds gave. Sygdom er ikke en eller anden straf, men et kors, som Gud overlader til os. Med døden begynder en ny start, og velsignet er den, som tror på det. Jeg ser døden, uanset i hvilken form, ikke som en tragisk begivenhed, men snarere modsat. Jeg forsøger at give den døende kraft og forsøger at forklare, at vi ses igen en dag, et andet sted. Derfor siger Jomfru Maria også, at vi skal være sådanne mennesker nær, at vi skal række dem hånden, at vi skal vidne for dem, at Himlen findes, og at der intet er her på jorden, de behøver at sørge over tabet af.

Vicka, troen på Himlen er meget let for dig, fordi du hver dag ser Himlen med Jomfru Maria. Men hvordan er det for dem, der ikke ser det?

Himlen er sandhed, og jeg vil gerne overbringe denne sandhed til enhver. Tro på, at Gud eksisterer, at Himlen eksisterer, og at vi må forberede os på Himlen. For mange i dag er det svært at tage imod, fordi de tror, at det er noget, der ligger meget fjernt, og de orienterer sig kun i forhold til denne verden.

Den, der tror, at Gud eksisterer, at der kommer et andet liv efter dette liv, er sig bevidst, at han må ændre sig. Og vi ved, at det er svært for enhver at ændre sig. Fordi man må acceptere en vanskeligere vej, den vej, som Jomfru Maria kalder os til: Bønnens vej, forsagelsens vej, fastens vej, bodens vej. Derfor er det lettere at sige: ”Det er ikke noget for mig!” Fordi hvis man afviser alt det, så behøver man ikke at ændre sig, men forblive den samme. Og det er netop det, Jomfru Maria ikke ønsker. Hun ønsker, at vi vælger omvendelse og ændrer os.

Vicka, du vil i aften have mulighed for at se Jomfru Maria. Kan du lægge os og vore læsere frem for Jomfru Maria, så hun tager os med i sin forbøn for sin Søn?

Selvfølgelig vil jeg lægge jer og alle læsere frem for Jomfru Maria under hendes åbenbaring i aften. Jeg ønsker jer alle et lykkeligt og velsignet Nytår.

Måtte Fredens Dronning velsigne jer på en særlig måde med sin Fred og sin Kærlighed.

Jeres Vicka vil altid bede for jer.

Kilde: Nyhedsbrevet ”Gebetsaktion” nr. 92; 2009