Vicka taler om fastetiden før Påske

Seeren Vicka
på trappen
foran sit
barndomshjem

Mange gange ser vi fastetiden før Påsken, som en tid hvor vi gør ofre og praktiserer forsagelse og undværer kaffe, alkohol, chokolade, cigaretter, TV, eller hvad vi måtte være afhængige af.

Og, sandelig, beder Jomfru Maria os om at give ofre, men det beder hun os om at gøre altid, ikke bare i fastetiden før Påsken. I fasten skal vi ofre til Gud alle vore længsler, vore kors, vore sygdomme og lidelser, så vi kan vandre med Jesus, vandre med Ham til Golgata. Vi bør lægge os på sinde at hjælpe Ham med at bære Hans kors for os alle, spørge Ham: ’Herre, hvordan kan jeg hjælpe Dig? Hvad kan jeg give dig?’

Jeg mener ikke, at Han ikke selv er i stand til at bære Sit kors, men når vi følger Ham af hjertet, da bliver det noget meget smukt. Jeg henvender mig ikke kun til Jesus, når jeg har brug for Ham, men jeg vandrer med Ham, når Han har mest brug for mig, når Han lider for os.

Der er meget få mennesker, der forstår korsets store værdi og den store værdi af den gave, som vore kors er, når de bliver ofret til Jesus. Vi kan lære så meget gennem korsets gave!

I denne fastetid, må vi i hjertet forstå, hvor meget Jesus elsker os alle, og vi burde vandre ved Hans side i stor kærlighed. Vi burde forsøge at være forenede med Ham i Hans lidelse. Det er det offer, som er forventet af os. Lad os vandre således, at når påskedagen oprinder med opstandelsen, at vi da ikke ser opstandelsen udefra, men at vi da opstår med Jesus, fordi vi er blevet frie i vores indre, frie fra os selv og al vores afhængighed. Er det ikke opløftende? Vi vil blive i stand til at leve Hans kærlighed og Hans opstandelse i vores indre!

Hvert enkelt kors har en årsag. Gud sender aldrig et kors uden grund, uden mening, og Han ved, hvornår Han vil fjerne det kors fra os igen. Når vi lider, lad os da takke Jesus for denne gave (lidelsen) og også sige til Ham: ’Hvis du har endnu en gave til mig, er jeg parat. Men lige nu beder jeg indtrængende om Din styrke, så jeg kan få mod til at bære mit kors og vandre fremad med Dig, Herre!’

Jeg husker, hvordan Jomfru Maria talte til mig om lidelse, da hun sagde: ”Du skulle bare vide, hvor stor værdi lidelse har.” Det er virkelig stort! Og så afhænger det alt sammen af os, bagefter, at være parate til det eller ej. Det afhænger alt sammen af vores ’Ja’ til Jesus. Det varer hele vort liv at lære dette – og vandre fremad. Hver morgen når vi vågner, kan vi begynde dagen med Gud.

Jomfru Maria beder os ikke om at være i bøn hele dagen, men om at sætte bønnen på førstepladsen, at sætte Gud på førstepladsen og så udføre vores arbejde og vandre fremad i alle livets aspekter, besøge syge etc.

Kilde: ”The Children of Medjugorje” nr. 107-2011