Vidnesbyrd givet af seeren Marija

Marija Pavlović-Lunetti taler i London pinselørdag

Den 18. maj 2013

Marija Pavlovic-Lunetti

Jeg ønsker at hilse jer alle af hele mit hjerte og ønsker at mit vidnesbyrd må bringe jer nærmere Jomfru Maria og hendes budskaber.

I 1981 begyndte Jomfru Maria at komme til os. Vi var troende og kom fra familier, der bad, men gennem Jomfru Marias, Fredens Dronnings, nærvær, oplevede vi en stor forandring af vore liv, i vore familier og i vores sogn. Jomfru Maria arbejdede i mange menneskers hjerte, særligt hos dem, der var åbne for at modtage hendes budskaber.

Da vi første gang så Jomfru Maria, var vi bange og løb bort – vi kunne ikke forestille os, at Jomfru Maria ville åbenbare sig for os, men hun valgte os. Jomfru Maria sagde engang til os: ”Gud tillod mig at vælge, og jeg valgte jer.” Men hun vælger også mange andre mennesker, som er åbne for hendes budskaber. Mange kaldelser er sket i Jomfru Marias nærhed, og nu er der mange sogne, der har en præst gennem Vor Frue af Medjugorje.

En bedstemor fortalte mig, at hun blev ved med at bede sit barnebarn om at tage til Medjugorje og tænde et lys for hende. Han havde tidligere arbejdet på et hospital, men han var misbruger af stoffer og alkohol. En regnfuld dag tog han til Medjugorje for at tænde dette lys for sin bedstemor. En sagde til ham, at han ikke var i stand til at komme til Medjugorje og ikke ville kunne gå op på de to bjerge. Men han klarede det. Da han nåede toppen af Križevać, følte han trang til at knæle. Han blev helbredt, og han følte også i sit hjerte en kaldelse til at blive præst.

Han blev præst og arbejdede sammen med en kardinal, som var en ven af Johannes Paul II. Denne kardinal sad i kørestol, og Stephano plejede at køre kørestolen, når de skulle spise frokost med Johannes Paul II. Efter frokost bad paven ofte Stephano om at fortælle, hvordan han havde fået sit kald. Han gjorde det så ofte, at Stephano nogle gange forsøgte at gøre beretningen kortere, men paven sagde så, ’Stephano, du glemte noget.’

Vi kan alle tale om vore egne erfaringer med Jomfru Maria. Jomfru Maria beder os om at bede, og hun opfordrer til at danne bedegrupper, men den første bedegruppe skal være i din egen familie. Her i maj måned skal vi især bede Rosenkransen. Jomfru Maria beder hver enkelt af os om at være hendes udstrakte hænder.

Mange gange spørger vi os selv, ’hvem tilhører vi?’ – Et sogn, en særlig gruppe. Mange gange glemmer vi, at vi tilhører Jesus, som led og døde på korset for os, men først og fremmest som den, der opstod for os. Apostlen Paulus siger, at vores tro er forgæves, hvis der ingen opstandelse er.

Desværre opfører vi os ofte, som om vi tror, at Jesus døde men ikke opstod. Vi vidner om vores tro med bedrøvelse. Jomfru Maria siger, at vores tro skal være glædesfuld, og at vi skal være eksempler med den måde, vi lever på. Hun kalder os til at være vidner og til at være hendes udstrakte hænder. Derfor har Jomfru Maria åbenbaret sig for os gennem så lang tid, derfor har Jesus sendt os Jomfru Maria så længe.

Gennem mit vidnesbyrd ønsker jeg at hjælpe jer, at vise jer, at vi (seere) er normale, ikke skøre. Mange gange tror journalister, at vores åbenbaringer er hallucinationer. Vi har certifikater, der viser, at vi er normale. Gennem dette enkle vidnesbyrd kan vi røre manges hjerter. Jomfru Maria valgte os, men ikke fordi vi er bedre end andre. Engang spurgte vi Jomfru Maria, hvorfor hun havde valgt os, og hun svarede: ”Gud lod mig vælge, og jeg valgte jer.” Selv i dag vandrer Gud iblandt os og virker i os.

Der var et par, som gennem mange år ingen børn fik. Jeg sagde til dem, at Jomfru Maria siger: ”Bed, gå til skrifte og tilbed det helligste sakramente.” Senere oplevede jeg, at dette par mirakuløst fik et barn, selv om lægerne havde sagt, at det var umuligt. De kan nu også være vidner. Der var en syg kvinde, der blev sendt hjem fra hospitalet, da lægerne sagde, at de ikke kunne gøre mere. Hun begyndte at bede: ”Herre forbarm Dig.” og hun bad for sine børn også. Hun kunne ikke ligge ned, på grund af den tumor hun havde, og én nat faldt hun grædende i søvn med dette billede af Jomfru Maria på sit bryst. Hun vågnede om natten og begyndte at føle sig bedre. Hun kunne trække vejret frit, og hun havde ingen problemer.

Der en mange beretninger som disse, men det vigtigste er, når menneskers hjerte ændrer sig. Vi seere er kun almindelige mennesker, og vi er ikke vigtige. Vi vidste ikke, hvordan vi skulle møde folk. Men Jomfru Maria sagde: ”Åben jeres hjem” og så åbnede vi vores hjerter. Folk kom hele tiden, vi delte vores brød, fortalte historier og bad med disse mennesker. Vi begyndte at gå op på bjergene om natten. Vickas bedstemor sagde, at vi skulle stænke vievand på åbenbaringen. Jomfru Maria smilede og sagde: ”Jeg er Guds Moder, og jeg kommer her som Fredens Dronning.”

Gennem bøn og faste kan vi endda standse krige. I Bibelen læser vi, at nogle onde ånder kun kan fordrives med faste og bøn. Så vi begyndte at faste og bede mere. Teenagere kan gå på diskotek hele natten, så vi tænkte, at så kunne vi bede hele natten. Vi spurgte sognepræsten, om vi måtte tilbede hele natten i kirken. Så vi begyndte at bede på denne måde, og det var ikke let. Vi sang og bad, men omkring kl. 3 om morgenen blev vi meget trætte. Nogle af os begyndte endda at snorke, så det kaldte vi ’dyb meditation’. Vi forsøgte at holde hinanden vågne, og på de mest kritiske tidspunkter sang vi og læste Salmernes Bog, da man lettere falder i søvn, når man beder Rosenkransen.

Nogle af os blev forlovede og så gift, og vi gik i kirke for at bede Rosenkransen med de nygifte. Nogle gange faldt de i søvn, og når de fik en albue i siden vågnede de med ordene ’Hil dig Maria’.

Jeg kalder jer til at være vidner med jeres liv. Det er ikke nødvendigt at tage til Afrika som missionærer; vi kan være vidner i vore egne familier.

I aften bad jeg særligt for jer i det øjeblik, hvor Jomfru Maria åbenbarede sig. Jeg bad Jomfru Maria velsigne jer, og det gjorde hun, og hun bad over os. Jeg er sikker på, at Jomfru Maria i aften også sagde til jer: ”Tak, fordi I har lyttet til mit kald.”

Jeg ønsker at slutte dette vidnesbyrd med en bøn for jer, for alle jeres behov, og for alt hvad der er i jeres hjerter. Vi beder gennem alle disse møder, at Jomfru Maria vil lede os til Paradiset. Jeg husker, at da Jomfru Maria sagde, at hun ville tage Jacov og Vicka med til Paradiset, bad Jacov Jomfru Maria om kun at tage Vicka, fordi han selv kun var et barn. Ofte er vi bange for at gå til Paradiset. Jomfru Maria siger: ”Vær ikke bange,” fordi Gud skabte os i Sit billede. Vores liv er som en blomst, hurtigt forbi.

På samme måde ønsker Jomfru Maria, at vi er vidner i denne verden med glæde og taknemmelighed overfor Gud, og så vil vi være i stand til at være vidner for alle generationer.

Marijas særlige opgave, som Jomfru Maria har betroet hende, er at bede for præster, nonner og sjælene i renselsesstedet.

Kilde: Nyhedsbrevet The Children of Medjugorje; nr. 120-2013