Ivanka Ivanković-Elez

Ivanka Ivanković-Elez
Ivanka blev født den 21. juni 1966. Ved den første åbenbaring var hun 15 år gammel. Hun er datter af Ivan og Jagoda. Hendes mor døde to måneder før den første åbenbaring. Ivanka har en søster, Darija, og en bror, Martin.
Den 28. december 1986 blev Ivanka gift med Rajko Elez. I november 1987 blev deres første barn, Kristina, født, i juni 1990 deres søn, Josip og den 11. februar 1995 deres tredje barn, Ivan. Ivanka bor med sin familie i landsbyen Miletina i Medjugorje Sogn.
Fra 1981 til 1985 modtog Ivanka daglige åbenbaringer. Den 7. maj 1985 modtog hun den tiende hemmelighed. Hendes årlige åbenbaring er den 25. juni, årsdagen for åbenbaringerne i Medjugorje.
I tidens løb har Jomfru Maria fortalt Ivanka om menneskehedens skæbne, om Kirken og sit eget levnedsløb. Gud har skænket hende den nåde, at hun i løbet af alle årene har fået lov at se sin afdøde mor fem gange. Ivanka fortæller: ”Ved den sidste daglige åbenbaring den 7. maj 1985, talte min mor også til mig. Hun sagde en enkelt sætning: ”Mit kære barn, jeg er meget stolt af dig!” Ivanka bevidner, at der er et liv efter døden.
Tre seneste interviews: | |
Ivanka fortæller om sine årlige åbenbaringer – juni 2007 Samtale med Ivanka den 17. marts 2008 Tale til pilgrimme den 18. marts 2010
| |
Jomfru Marias årlige åbenbaringer kan læses her | |
Tidligere interviews |