Vicka Ivankovic-Mijatovic

Vicka Ivankovic-Mijatovic
Vicka blev født den 3. september 1964. Hendes mor hedder Zlata og hendes far, Pedro, har levet som gæstearbejder i Tyskland. Hun er den ældste af otte børn og har fire søstre og tre brødre. Vicka er kusine til seeren Ivanka Elez-Ivanković.
På den tredje åbenbaringsdag og efter råd fra sin bedstemor, stænkede Vicka vievand på Jomfru Maria og sagde: ”Hvis du er Guds Moder, så bliv hos os, hvis du ikke er, så forsvind hurtigt.” Jomfru Maria smilede og svarede: ”Ja, jeg er Guds Moder,” og sammen bad de trosbekendelsen. I denne forbindelse fortæller seeren, at hun bemærkede hvordan vievandet løb ned ad Jomfru Marias klædning, hvilket vidner om, at åbenbaringerne i Medjugorje er tredimensionale. Hendes bedstemor havde også anbefalet, at de, mens de ventede på åbenbaringen, i fællesskab bad syv Fadervor og Trosbekendelsen, sådan som de plejede at gøre det foran alteret i kirken.
Vicka afsluttede grundskolen og påbegyndte derefter en uddannelse som væver i Mostar. Alligevel erklærede hun sig parat til at afbryde uddannelsen før tid, i tilfælde af at de andre seere var nødt til at forlade Medjugorje for at gøre deres uddannelser færdige. Jomfru Maria havde nemlig bedt dem om ikke at efterlade den lille Jacov alene tilbage i landsbyen Bijakovići. Vicka ordner husarbejde og tilbringer størstedelen af sin tid med pilgrimmene, som hun møder med usædvanlig og næsten heroisk tålmodighed. Uanset vejrforholdene står hun på den lille trappe udenfor sit barndomshjem og taler til menneskene om budskaberne.
Den 26. januar 2002 blev hun gift med Marijo Mijatović, som hun bor sammen med i Krehin Gradac ikke langt fra Medjugorje. De har to børn: Marija-Sofija, der er født den 13. januar 2003 og Anto, der er født den 18. oktober 2004.
Vicka modtager stadig pilgrimme ved sit barndomshjem i Medjugorje og giver vidnesbyrd om Jomfru Marias budskaber. Hun har villigt påtaget sig en lang sygdomsperiode for at sone verdens synd. Da man spurgte hende om hendes lidelser, svarede Vicka: ”Alt, hvad Herren lægger på os, må vi med åbne hænder tage imod. Det kræver hengivenhed og tålmodighed, for kun derigennem kan man erfare hvilken glæde, der kan vokse ud af de kors, som Gud sender os. Man bliver mere rolig og kan påtage sig selv de sværeste lidelser. Gud selv giver os altid så megen ny kraft, som vi behøver for at bære det.” Vicka har fra Jomfru Maria fået den opgave særligt at bede for de syge.
Tre seneste interviews:
Samtale med seeren Vicka den 17. marts 2014 i Vionica
Vickas åbenbaringer i Israel
Vickas forestående rejse til det Hellige Land