Interviews med Vicka Ivanković

Interview med Vicka Ivanković, 1996

Vicka, kan du fortælle os, hvordan det føles at have mødt Guds Moder hver dag gennem 15 år?
Den følelse er umulig at beskrive med ord, for der findes ingen ord, der kan beskrive det. Det er noget helt særligt, en særlig fred, en tilfredsstillelse, en glæde som ikke kan erfares med et andet menneske – men kun med Jomfru Maria.

Er du og de andre seere forskellige fra andre i jeres aldersgruppe?
Jeg kan ikke se, at vi er forskellige overhovedet fra andre jævnaldrende. Vi er blevet kaldet til at være anderledes, og samtidig forsøger vi at være som andre. Men det vigtige er, at vi spreder Jomfru Marias budskaber, fordi Jomfru Maria har valgt os. Vi har ikke andet end andre mennesker, og vi har ansvar for at gøre det, Jomfru Maria beder os gøre.

Hvorfor blev du og de andre børn fra dit nabolag udvalgt til at videregive Jomfru Marias budskaber. Har du nogensinde spurgt dig selv om det, eller har du talt med Guds Moder herom?
Det kunne jeg aldrig drømme om. Vi har spurgt hende en enkelt gang, hvorfor hun havde valgt os, og hun svarede, at det var Guds vilje – ikke hendes.

Fortæl os hvad Fredens Dronning ønskede af seerne, og om hun har fået sine ønsker opfyldt?
Jomfru Maria ønsker, at vi skal være intet andet end bærere af hendes budskaber. Og jeg kan sige, at for min egen del forsøger jeg virkelig at fuldføre den opgave, Jomfru Maria giver mig.

Og hvad ønskede Jomfru Maria af befolkningen?
Jomfru Marias væsentligste budskab er, at folk accepterer bøn, omvendelse, faste, bod og fred. Det er, hvad vi burde acceptere og leve, det er hvad Jomfru Maria ønsker af os.

Vil du beskrive, hvad du har lært gennem møderne med Jomfru Maria om, hvordan en kristen bør være i dag, og hvad Guds Moder forventer?
Jomfru Maria forventer intet specielt. Hun siger, at hun ikke er kommet for at bringe nye budskaber, for at fortælle noget nyt, hun er her snarere for at vække os, for vi var faldet i søvn, og vi havde glemt hendes budskaber. Så der er intet nyt i det. Det er os, der bør forny skriftens ord og leve dem.

Er menneskene af i dag ved at nærme sig denne beskrivelse af en kristen, eller bevæger vi os den anden vej?
Åh, man kan vel sige, det går den rigtige vej, men det kunne stadig være meget bedre.

Om budskaberne

Vil du gentage for os det væsentligste budskab, som Jomfru Maria gav for 15 år siden, og som hun fortsat gentager for os?
Jeg mener, jeg allerede har nævnt disse budskaber, men jeg skal gerne gentage dem, for man kan aldrig sige Jomfru Marias budskaber for tit. Jomfru Marias vigtigste budskaber er bøn, omvendelse, faste, bod og fred. Når Jomfru Maria ønsker, vi skal bede, er det ikke blot ord, hun vil have. Jomfru Maria ønsker, vi skal åbne vore hjerter dag for dag, sådan at bønnen må blive virkelig glæde for os.

Jomfru Maria har forklaret dette med et skønt eksempel. Hun siger: I har alle en potteplante derhjemme. Hvis I giver den lidt vand hver dag, vil I se planten vokse, udvikle sig, og til sidst vil der komme en smuk blomst.” Det samme sker med vores hjerte. Hvis vi hver dag lægger en lille bøn – blot få ord – i vores hjerte, vil det vokse og udvikle sig, ligesom blomsten gør det. Men glemmer vi at vande planten i nogle dage, ser vi at den visner ned, som havde den aldrig været der.

Jomfru Maria fortæller, at vi ofte, når det er tid til bøn, siger: Jeg er ikke oplagt til bøn i dag, jeg er træt. Jeg vil bede i morgen i stedet, og så går den ene dag efter den anden… På den måde kommer vi, for hver dag der går, længere og længere væk fra bønnen, og alt det onde får da mulighed for at invadere vores hjerte. For Jomfru Maria siger, “ligesom blomsten ikke kan leve uden vand, kan vi ikke leve uden Guds nåde. Bøn med hjertet er ikke noget, man kan lære; bøn med hjertet skal leves – ved at træde et skridt fremad – dag for dag.”

Når Jomfru Maria anbefaler faste, beder hun ikke de syge om at faste på brød og vand, men om at undlade noget af det, de holder mest af; hvor imod de raske, som siger, at de ikke kan faste, fordi de får hovedpine eller svimmelhed, mangler viljen til at faste. Jomfru Maria siger, at hvis vi faster af kærlighed til Jesus og hende selv, vil der ikke være problemer, for alt hvad vi behøver er at være viljestærke. Jomfru Maria siger “fred”, og hun kom og sagde om sig selv: “Jeg er Fredens Dronning”. Men hun er ikke kun kommet for at bringe fred i verden; hun er kommet først og fremmest for at bringe fred ind i vore hjerter og ind i vore familier

Og når vi har den fred, først da kan vi bede for fred i verden. For hvis vi beder om fred i verden, uden selv at have fred i vore hjerter, er den bøn ikke meget værd. Endvidere kalder Jomfru Maria os til fuldstændig omvendelse. Jomfru Maria siger, at når vi har problemer, vanskeligheder og bekymringer, tror vi altid, at Jesus og hun selv er langt væk, men det er ikke sandt. Jomfru Maria og Jesus er altid ved vores side. Vi burde åbne vore hjerter og forstå, hvor meget Jomfru Maria elsker os.

Ligeså pointerer Jomfru Maria på en særlig måde, at vi bør prioritere gudstjenesten højest, og at det er det vigtigste og det helligste øjeblik, for det er den levende Jesus, som kommer der, og vi modtager Ham i vore hjerter. Gennem messen forbereder vi os selv på en særlig måde, således at vi kan modtage Jesus med kærlighed og med værdighed.

Jomfru Maria anbefaler tillige, at vi afgiver skriftemål en gang om måneden, og – siger hun – efter behov, sådan som vi nu føler det hver især. Skriftemålet må ikke blive til noget rutinemæssigt: man går bare hen og skrifter, og fortsætter så med at leve som før. Nej, vi må forandre os og blive nye mennesker; spørge præsten til råds om hvordan man kan vandre fremad.

Taler Jomfru Maria med dig om frugterne af åbenbaringerne, om frugterne af hendes budskaber?
Det gør hun, helt sikkert. Hun siger, de bærer god frugt, og igen afhænger det af os, hvor meget vi er parate til at tage imod Jomfru Marias budskaber. For Jomfru Maria tvinger intet igennem. Det er helt op til vores egen vilje, for Gud gav os alle frihed. Jomfru Maria er ikke kommet for at tvinge nogen til at tro, eller for at fortælle ham eller hende: “Du skal tro, du er nødt til at tro!” Den, der ønsker at tro, tror, den, der ikke vil, er frit stillet.

I de budskaber, Jomfru Maria giver månedlig til Marija, kan jeg se, at Jomfru Maria nogle gange siger, “jeg er glad”, og nogle gange, “jeg er ked af det”. Hvad er det især, der gør Jomfru Maria glad, og igen – hvad gør hende mest ked af det?
Jeg kan egentlig ikke uddybe, de budskaber Jomfru Maria giver den 25. i hver måned, fordi hun ikke giver dem til mig men til Marija. Når Jomfru Maria giver mig et budskab, kan jeg forklare dig det, men når jeg hører det fra Marija, hører jeg det som alle andre. Jomfru Maria er mest glad, når vi lytter til hendes budskaber.

Hvad er den væsentligste årsag til, at virkningen af Jomfru Marias budskaber ikke kan mærkes tydeligere, så folk har svært ved at acceptere dem?
Det afhænger først og fremmest af den enkelte. Vi skulle prøve at bede om Jesu og Jomfru Marias nåde, om at de vil hjælpe os, naturligvis sammen med vores egen gode vilje til at åbne vore hjerter. Hvis vi “magter” at åbne vore hjerter, er det ikke noget problem at modtage Jomfru Marias budskaber.

Jomfru Maria sagde engang, at folk er bange for at forandre deres liv, fordi de måske på det tidspunkt har det fint, og så tænker de, at hvis de accepterer budskaberne, hvem ved så hvad, der venter dem?
Jeg siger, at der er ingen grund til frygt, for så godt har de alligevel ikke haft det.
Hvis vi ikke er parate til at åbne vore hjerter og overgive os selv til Guds kærlighed, så kommer vi til at leve i angst hele vores liv, og vi vil aldrig blive virkeligt frie.

Familieliv er et grundliggende element i et sundt, kristent liv. Hvilket af Jomfru Marias budskaber er helt afgørende for at opnå kristent liv i familien?
Jomfru Maria siger, at hun vil være særlig glad, hvis rosenkransen igen blev bedt i fællesskab i vore familier. Forældre burde bede med børnene og børnene med deres forældre, sådan at den onde ikke er i stand til at skade os. I den seneste tid har Jomfru Maria i særlig grad påpeget hvor stærk den onde er. Den onde ønsker at skade os i et og alt: i vores fred, i vores familier. Det er derfor, Jomfru Maria ønsker, vi skal bede rosenkransen, og den er det mægtigste våben imod den onde. Kun på den måde, gennem bøn, fællesskab, omvendelse og bibellæsning, kan en familie af i dag holde sammen.

Almindeligvis er det op til forældrene at begynde bønnen i familierne, men i dag er det, uheldigvis, ofte børnene, der ser ud til at starte først, ikke forældrene. Men for Jomfru Maria er det ikke vigtigt, hvem det er, det vigtige er at få begyndt. Hvis der er én i familien, som er imod, skal man ikke presse ham, men blot overlade ham til sit eget valg. Vi er her for at hjælpe gennem vores liv og eksempel, sådan at vores bøn måtte finde vej til hans hjerte, og således at han må komme til at kende bønnens glæde.
Så vi må være tålmodige, for vi kan intet opnå ved at råbe og fordømme. Alt hvad vi kan gøre, er at bringe det hjem til ham gennem vores eksempel, at han også måtte forandre sig.

Unge mennesker udsættes for mange faldgrupper i dag. Hvad burde der gøres for specielt at beskytte de unge fra disse farer? Jeg mener, at der er unge mennesker, der allerede har store problemer, f.eks. med narkotika, og som bliver helbredt, men hvad med dem som ikke har chance for at blive behandlet, f.eks. narkomaner?
Ja. Men det store problem er ikke, at disse ulykkelige drenge og piger ikke har mulighed for at få behandling. Det største problem er, at disse unge, skønt de er afhængige, ikke vil indrømme overfor sig selv eller andre, at de har behov for hjælp.

Ser du, her i Medjugorje har vi et center, hvor unge bliver helbredt fra stofmisbrug, og jeg ved, at disse fyre ikke skammer sig over at tale åbenlyst om deres liv. De leder bønner, tager rundt til skoler og underviser om misbrug. Men forældrene skammer sig i dag over at indrømme, at de har en misbruger i familien, de vil ikke indrømme det over for sig selv, og vil ikke tale med børnene om det. I dag er forældre bange for at komme tæt på deres børn.

Det er ikke i orden, at forældre siger til deres børn, “Her, tag de her penge, og gå hvorhen du vil, og gør hvad du vil!” Og jeg tror, at det er lige præcis her ondets rod ligger begravet. Og i dag, som tiderne er nu lige her i dette område omkring Medjugorje, Bijakovici og Citluk og andre områder, har folk chancen for at tjene mange penge, men det er netop med pengene at megen ondskab begynder. For hvis folk ikke selv er i stand til at skelne mellem ondt og godt, og hvis de ikke beder om særlig velsignelse, vil de ende i stor synd.
Jomfru Maria siger selv, at de unge i dag står i en meget vanskelig situation, og hun siger, at hun selv er bekymret for dem. Vi kan kun hjælpe dem gennem vores bøn og vores kærlighed.

Hvordan kan vi henvende os til unge mennesker og opfordre dem til selv at tænke alvorligt over disse ting?
De unge behøver vejledning i dag. Jeg ved med sikkerhed, at præster kan gøre meget i den retning, og hvis ikke de kan, er der ingen, der kan. Det er nu, der skal handles. Jeg bliver ofte skuffet, når jeg taler med unge mennesker, de ser næsten ikke én i øjnene. Deres øjne er uden glæde. Jeg prøver at få dem til at smile, men der er ingen respons, de ser fuldstændig uinteresserede ud, som om de helt mangler livsvilje.

Fortæl mig hvad der mest af alt har imponeret dig hos Jomfru Maria?
Åh, jeg kan ikke nævne blot en enkelt ting. Hvert eneste møde med Jomfru Maria er så vidunderligt, som var det det første møde. Jeg beder aldrig om noget specielt. Men skulle jeg nævne en enkelt ting, må jeg sige, at det virkelig er storslået at se Guds Moder til jul, når hun kommer med det lille Jesus-barn i sine arme.

For to år siden kom hun med den “voksne” Jesus på Langfredag. Han var forslået, hans klæder revet itu og havde tornekrans om hovedet. Jomfru Maria siger, “jeg er kommet for at vise jer, hvor meget Jesus har lidt for jer”. Vi har således set Ham, både som baby og midt i Hans lidelser, før Hans død. Jeg nævner dette specielt, fordi det refererer til Jesus, men når det gælder Jomfru Maria, kan jeg ikke fremhæve noget, hele hendes fremtoning er simpelthen storslået.

Vil du beskrive for os, hvordan Jomfru Marias fremtoning er, hendes figur, hendes placering, den måde hvorpå du ser Fredens Dronning?
Lige før Jomfru Maria kommer ser vi hver gang et lysglimt tre gange, det er et tegn på, at hun er på vej. Når hun åbenbarer sig, er hun iført et hvidt slør og har en krone af stjerner om sit hoved, hendes øjne er blå, hendes hår er sort og hun har røde kinder. Hun svæver i luften på en stor sky, og hun rører ikke jorden. Til nogle af de store fester, f.eks. julen eller påske, eller ved hendes fødselsdag bærer hun en gylden klædning.

Er hun en kvinde fra en fjern fortid, eller er hun en kvinde fra vore dage?
Personligt oplever jeg hende, som en kvinde fra vor tid, fordi det er som om, hun er levende netop nu.

Har folk reageret på Jomfru Marias budskaber, hendes opfordringer til omvendelse, bøn og bod?
Jomfru Maria sagde en gang, at der er mange mennesker, som tager budskaberne til sig, begynder at leve dem, og så bliver de på en måde trætte. Men hun ville langt hellere foretrække, siger hun, hvis vi accepterede et budskab med hjertet og gik et skridt fremad uden at stoppe. Folk accepterer det hele på en gang, og så opgiver de det hele.

Vi burde acceptere budskaberne lidt efter lidt, begynde at leve dem og bede, og så vil vi ikke blive trætte, hvis vi – naturligvis – accepterer dem med hjertet. Dette er lidt vanskeligere at forklare folk. Hvis Jomfru Maria siger lige nu, “Bed tre rosenkranse”, mener hun ikke, at vi skal bede tre rosenkranse lige i dette øjeblik. Hun sagde først, “Bed mindst syv Fadervor”, efter syv Fadervor sagde hun, “Bed de glædesfulde mysterier”, men ikke noget hastværk, i dag skal vi bede et mysterium, i morgen et andet, eller i dag skal vi leve et Fadervor, i morgen et andet o.s.v. Så efter et halvt år sagde hun, “Bed de sorgfulde mysterier”, og efter et år skal vi bede de ærefulde, o.s.v. Så det var ikke det hele på en gang.

Som det er nu, kan det virke overvældende på folk, men dengang var det ikke for meget, det hele skete gradvist. I dag, når jeg videregiver Jomfru Marias budskaber, her efter 15 år, kan jeg ikke sige, “Du skal bede et led i dag”, for jeg er forpligtet til at sige fuldt ud, hvad Jomfru Maria siger.

Ved vi, hvordan vi skal lytte til budskaberne. Ændrer vi os?
Vi ved meget godt, hvordan vi skal lytte og forstå budskaberne. Problemet er, at vi primært vender os til budskaberne, når vi har et eller andet problem. Men, ser du, Gud bruger også det middel, for at drage folk til sig.

Du mener, at folk trods alt vokser i tro gennem Jomfru Marias åbenbaringer, at frugterne er synlige?
Selvfølgelig. Jomfru Maria siger selv, at tro er en stor gave, og hvis vi ønsker, at denne gave skal gro i vores hjerte, skal vi bede til Gud dagligt. For det er ikke svært at sige: “Jeg tror”, for det er kun ord. Vi er nødt til at vise gennem vore gerninger, hvad og hvor stærkt vi tror.

Under sin anden åbenbaring, sagde Jomfru Maria, at hun var Fredens Dronning. Et af de væsentligste budskaber, af de vigtigste opfordringer til folk, var kaldet til fred. Hvordan oplevede du, som helt ung dengang, det kald til fred, forstod du det. Der var jo ikke krig nogen steder i Europa dengang?
Må jeg lige korrigere dig på dette punkt? Ved sin anden åbenbaring, sagde Jomfru Maria, “Jeg er den Velsignede Jomfru Maria”, og få dage senere sagde hun, “Jeg er Fredens Dronning, og jeg er kommer for at bringe fred”. Jo, jeg var selv lidt forvirret over at Jomfru Maria sagde, “Jeg er kommet for at bringe fred”. For det var ret fredeligt i Europa på det tidspunkt, så jeg kunne ikke rigtigt forstå hvad hun mente med det.

Men Jomfru Maria blev ved at gentage gennem sine budskaber: “Bed for fred”, “Gennem bøn og faste kan selv krige blive afværget”, o.s.v. Vi hørte af og til om krige i Iran og Irak, men vi vidste dårligt, hvor det var, før vores egen krig begyndte.
Jomfru Maria sagde, at hun havde været i blandt os gennem ti hele år med sine budskaber, for at hjælpe med at afværge denne krig, men vi lyttede ikke til hendes opfordring.

Hvad siger Jomfru Maria nu om fred og om krig?
For tiden taler Jomfru Maria mest om familien og om de unge, som er, det har jeg allerede sagt, i en vanskelig situation i dag. Hun kalder os også til fred, men til fred i sindet, en fred som menneskene skal finde i ånden. For tiden taler Jomfru Maria ikke om krige.

Jomfru Maria elsker os alle lige meget

I 1981 var menneskeheden delt i to, som var i opposition til hinanden hvad angår et liv i tro. Nemlig i kommunismen, hvor tro var forbudt og uønsket, således at der i mange lande, kun var få, der praktiserede deres tro.

I den frie ikke-kommunistiske verden blev tro heller ikke praktiseret meget, enten af konforme grunde; folk var tilbøjelige til at stræbe efter de materielle goder, og kom på den måde længere og længere væk fra Gud. Åbenbaringerne i Medjugorje var en opfordring til begge parter, til at komme tilbage til Gud, til at blive frie.
Jomfru Maria siger, “Jeg er alle menneskers Moder”, og hun elsker os alle lige meget. Hun skelner ikke mellem mennesker, det betyder, at hun ikke opdeler dem. Det er snarere mennesker, der laver sådanne opdelinger, som bringer folk langt fra hinanden, først og fremmest i nationer, folk eller stammer.

Men overfor Gud er vi alle lige, for Gud er den samme for alle. Lad os for eksempel tage mig: Jeg har åbenbaringer, det vil sige, jeg taler med Jomfru Maria, men det betyder ikke, at hun elsker mig, mere end andre; personligt tror jeg, at hun elsker os alle lige højt. Den eneste forskel er, at jeg har den gunst at tale med Jomfru Maria.

Du er kommet til at kende Guds Moders, Guds ønsker og krav til os mest direkte. Med din erfaring, hvordan ser du da omvendelsen til Gud, jeg mener, vender menneskene tilbage til Gud?
Ja, menneskene vender tilbage til Gud, på det seneste kan dette ses tydeligst på Jomfru Marias udseende, for det kan virkelig ses, at hun er meget gladere. Men igen, de omvender sig ikke i det antal, som Jomfru Maria kunne ønske sig og forvente.

Fredens Dronning tiltaler os altid med kærlighed, selv når hun irettesætter os. Alligevel er denne kærlige Moders krav meget strenge – strenge i form af omvendelse, bøn, faste. Med et ord forlanger hun selvfornægtelse. Hvordan ser du et liv i tro?
Jeg vil ikke sige, at Jomfru Maria irettesætter os, i det mindste ikke i ordets sande betydning. Jomfru Maria smiler altid, men ofte føler jeg, at hun er ked af det. Når hun åbenbarer sig, kan jeg altid mærke om hun er glad eller ej. Hun har altid milde øjne, og jeg har aldrig haft den følelse, at hun måske irettesatte os. Hendes reprimande er måske hendes uendelige kærlighed, det at hun elsker os så meget.

Hvad charmerer dig mest ved åbenbaringerne og fortryller dig mest?
Måske den følelse, at du ikke mere er på jorden, at du svæver i luften.

Lige fra åbenbaringernes begyndelse, har seerne været i en privilegeret position i forhold til os andre almindelige troende. I er blevet betroet mange hemmeligheder, I har fået lov at se Paradiset, helvede og renselsesstedet. Vicka, hvordan er det at leve med de hemmeligheder, der er blevet dig betroet af Guds Moder?
Indtil videre har Jomfru Maria betroet mig ni ud af ti hemmeligheder. Det er ikke nogen byrde for mig, fordi da Jomfru Maria gav mig hemmelighederne gav hun mig også styrken til at bære dem. Jeg lever som om, jeg slet ikke kendte til dem.

Ved du hvornår den tiende hemmelighed vil blive meddelt?
Nej, det gør jeg ikke.

Spekulerer du på hemmelighederne, er det svært at bære dem, er de noget af en byrde for dig?
Ja, naturligvis tænker jeg over dem, for hemmelighederne rummer fremtiden, men det er ikke noget, der plager mig.

Ved du hvornår hemmelighederne vil blive givet til menneskene?
Nej, det ved jeg heller ikke.

Jomfru Maria har fortalt dig sin biografi. Kan du fortælle noget om hendes liv nu? Hvornår vil det blive frigivet?
Jomfru Maria har fortalt mig hele sin biografi, fra fødslen til optagelsen i Himmelen. Jeg kan ikke fortælle noget af det nu, for det har jeg ikke lov til. Hele Jomfru Marias livshistorie er nedskrevet i tre kladdehæfter, hvor jeg har skrevet alt det, Jomfru Maria har fortalt mig. Nogle gange kunne jeg skrive en side, andre gange to sider, nogle gange kun en halv side.

Møder med pilgrimme

Vi talte før om frugterne af Fredens Dronnings åbenbaringer i sognet i Medjugorje. Ser man overfladisk på det, ser det ud som om, intet er forandret. Menneskene er stadig langt væk fra Gud, men når vi ser på, at millioner har besøgt dette hellige sted for Fredens Dronning, hvor mange der er blevet omvendte, er verden meget anderledes i 1996 end den var i 1981, både her hos os og verden som sådan. Hvad er efter din mening de vigtigste frugter af åbenbaringerne?
Jeg har allerede sagt, at de vigtigste frugter er, at vi accepterer Jomfru Marias budskaber. Jomfru Maria ønsker, at vi skal blive bærere af hendes budskaber, at vi skal forandre vore hjerter.

Du er hver eneste dag foran dit hus i Podbrdo, i bøn med pilgrimme, du taler venligt og smilende med dem. Hvis du ikke er hjemme, rejser du over hele verden. Vicka, hvad er det, der først og fremmest interesserer pilgrimme, når de møder en af seerne, dig for eksempel?
Hver morgen, kl. ni om vinteren, kl. otte om sommeren begynder jeg mit arbejde med at møde folk, så jeg kan tale med så mange som muligt. Folk kommer med forskellige problemer og ønsker, og jeg forsøger at hjælpe dem så godt jeg kan. Jeg gør mig umage med at høre hver enkelt og sige et par ord.

Jeg gør, hvad jeg kan, for at finde tid til hver enkelt, men nogle gange er det simpelthen umuligt, så iblandt bliver jeg selv ked af det, fordi jeg synes, jeg burde have gjort mere. Imidlertid har jeg bemærket, at folk på det seneste stiller færre og færre spørgsmål. For eksempel modtog jeg for nylig en gruppe på omkring tusinde mennesker: amerikanere, polakker, omkring fem busser med tjekker og slovakker o.s.v. Men det er interessant, at ingen spurgte mig om noget. Det er nok for dem, at jeg beder over dem og siger nogle få ord for at gøre dem glade.

Der er dem, som ønsker at tale med dig privat. Hvad ønsker de af dig?
Ja, selvfølgelig, det er der, og jeg tror, at vi alle har et problem, som bekymrer os, og som vi ønsker at blive kvit. Folk forventer først og fremmest, at jeg er åben, og at jeg formidler Jomfru Marias budskaber til dem og giver dem håb. Jeg gentager, jeg gør det, så godt jeg kan, og at dømme efter deres udtryk er de tilfredse efter at have talt med mig.

Hvordan er et typisk møde med pilgrimme for dig?
For eksempel starter jeg kl. otte om morgenen, når jeg har et møde med italienske pilgrimme. Selvfølgelig fortæller jeg dem først Jomfru Marias budskaber. Derefter har de et møde med Mirjana kl. ni. Bagefter har jeg et møde med engelske og amerikanske pilgrimme. Jeg vil gerne understrege, at amerikanerne altid ønsker, jeg skal velsigne dem, hvilket jeg altid gør. Samtalen med dem varer omkring en time, afhængig af hvor mange de er. Derefter følger en gruppe brasilianere o.s.v. Dagene går almindeligvis med samtaler og bøn.

Du rejser meget. Hvilke lande har du besøgt?
Jeg har besøgt mange lande. Jeg har været i Canada, adskillige gange i USA, i Brasilien, og jeg har også besøgt de fleste europæiske lande. Søster Elvira, som leder det center for stofmisbrugere, som er her i Medjugorje, har åbnet et nyt sanatorium i Brasilien, nær Sao Paolo, og derfor skal vi snart besøge det sted. På vej dertil planlægger vi først at besøge Florida, hvor der også er sådanne centre.

Jeg har været med dig på en bederejse, og det er jeg glad for. Jeg så, hvor glade folk er for at mødes med dig. Ved sådanne møder oplever folk Medjugorje i koncentreret bøn. Hvad forventer folk for det meste ved sådanne møder, og hvad anbefaler du dem?
Det er helt sikkert, at folk nogle gange forventer meget, men jeg er altid den samme. Hvad jeg har givet et sted, skal jeg også give det næste. Det er hovedsagelig folk, der aldrig har været i Medjugorje, og hvor alt det er nyt for dem, der forventer meget af disse møder. Jeg klarer at give meget af, hvad de forventer. Jeg har et program for disse møder, og det er hovedsagelig udarbejdet på baggrund af deres ønsker.

Hvordan føler du det selv, personligt ved sådanne møder. Fortæl os noget om de vigtigste, du har deltaget i.
Jeg ser altid frem til disse møder, og hvert møde er noget særligt for mig. Men jeg vil gerne nævne et enkelt møde, som var med en indianerstamme i Canada. Vi besøgte deres wigwams, deltog i den hellige messe sammen med dem, og jeg var meget imponeret over mødet med deres præst, og over den respekt de mødte os med.

De stillede alle op på række for at modtage den hellige Nadver, hvilket overraskede mig meget. Derefter fulgte tilbedelse, og så forberedte de forskellige traditionelle fester også, hvilket virkelig var helt overvældende for mig. Og det hele skete i fri luft, under et kors. Alt sker under det kors under stor mental koncentration, uanset om det regner eller blæser.

Havde de hørt om åbenbaringerne i Medjugorje før du kom?
Ja, det havde de, men ingen havde besøgt dem tidligere. Fader Slavco havde mødt indianere andre steder, men han havde ikke været i disse egne. Fader Svetozar og jeg var blevet opfordret til at besøge dette sted.

Seeren Vicka

Interview med Vicka Ivanković, 2000

I følgende interview besvarer Vicka spørgsmål fra fader Livio i et program i Radio Maria i begyndelsen af år 2000. Gennem svarene får man kendskab til et autentisk vidne i denne nådens tid, for ikke at nævne Vickas dybe åndelighed og hendes vedvarende og inderlige forening med Herren og Guds Moder.

Kærligheden gør jer smukke

Spg.: Efter mange års åbenbaringer, kan du så sige mig, om du er modnet i troen ved Guds Moders undervisning, eller er det nok at være i hendes nærhed?

Svar: Det er nok at være med hende for at modnes. Jeg venter ikke at få meget fra Jomfru Maria, men det er sandt, at jeg har gjort min del. Jeg har aldrig bedt om noget til mig selv, og jeg har heller ikke tænkt mig at gøre det.. Også inden Guds Moder begyndte at vise sig, var jeg meget lykkelig over livets gave, men nu er det min opgave at formidle dette lys, som findes i hjertet, og langsomt føre de mange mennesker ud af mørket, særlig de unge som er trætte af at leve og tynges ned af frygtelige ting, og som er uvidende om skønheden i de åndelige ting.

Når man ser Guds Moders ansigt, finder man hendes skønhed så vidunderlig, at ord ikke kan beskrive den. Hun siger selv, at hun er smuk, fordi hun elsker. Det er på den måde, vi skal være smukke, frem for alt et smukt indre, så vores ansigter også kan udstråle denne skønhed.

Ulykkeligvis skjuler vi vore ansigter bag mange masker, vi skjuler alt inden i. Vi må begynde at elske for at blive smukke. Af hele vort hjerte skulle vi begynde at elske mennesker hjemme, i vores familier og derefter andre omkring os. Sand skønhed er åndelig skønhed.

Spg.: Nogen siger: “Det er let for Vicka at møde Herren, fordi hun ser Guds Moder hver dag”.

Vicka svarer: Det er ikke så vigtigt at se Guds Moder, som det er at føle hendes nærvær i sit indre. Det er særligt vigtigt i praksis at omsætte det, hun siger til os i sine budskaber.

Ubetinget fred og glæde

Gud har givet mig fredens store gave, og jeg har ingen ord, der kan udtrykke min taknemmelighed. Det er en nåde, som modsvarer Guds Moders opgave som Fredens Dronning. Freden er vokset i mig og vokser for hver dag, fordi jeg ønsker den, og jeg fortsætter med at ønske den, og jeg beder om den hver dag……

Mit smil og min glæde?

Der findes ingen ting, jeg hellere vil end at opfylde Guds Moders ønsker. Jeg er hendes tjenerinde, jeg har givet mit liv til hende, og derfor er jeg parat til at møde, hvad end hun beder mig om. Det er der, min glæde findes.

Jeg ønsker, at andre kunne føle som jeg og at få nåden til at formidle den kærlighed, som Guds Moder har til hver og en af os. Jeg ved, at det er Jomfru Marias ønske, at vi videregiver hendes nærvær til andre, og f.eks. viser, at hun er iblandt os.

Når jeg ved, at jeg hver dag skal møde pilgrimme, som kommer fra alle verdensdele, og som lider af forskellige årsager, eller som er langt fra Gud, kan jeg ikke være sorgfuld. Hver morgen når jeg vågner, beder jeg: Her er jeg Gud, her er jeg Jomfru Maria, gør med mig som du vil”.

Vi kan ikke have fred eller ro, hvis vi lader os oprøre af problemer. Ulykkeligvis lever mange i dag et stressfyldt liv og bliver oprørte af småting. Mennesker, som ikke har fred, må finde tid til at stoppe op og tænke på sin sjæl, tale personligt med Gud, sige til Herren hvad det er, som gør dem oprørte, bede Ham om at befri dem fra disse byrder. Når man så har fundet den sande fred, glemmer man den ikke så let.

Det gør mig meget lykkelig, når det hænder, at nogen, som ikke ved noget om Gud, kommer til mig, for da kan jeg formidle Guds kærlighed til den person. Gud er Fader og så nær hver enkelt af os. Da kan den person langsomt begynde at søge Hans nærvær i og rundt omkring sig. Sørgeligt nok findes der mange, som snarere end at være blinde har lukket sit hjerte for Gud.

Lidelser er en gave fra Gud

Vicka har været syg flere gange også fornyelig med fysiske forstyrrelser, som lægerne ikke altid med sikkerhed kan diagnosticere.

Spg.: Vicka, du har været syg mange gange. Har du nogen sinde bedt om at blive rask?

Svar: Nej! Aldrig. Jeg beder om helbredelse for andre, men ikke for mig selv. Det ved Guds Moder. For mig er lidelse og sygdom gaver, og jeg bliver lykkelig over dem. Jeg takker Gud af hele mit hjerte for disse gaver. Jeg vil sige til alle syge, at når Guds Moder viser sig, beder jeg særligt for dem, derefter for de andre. Jeg vil gerne anbefale de syge at bede sådan her:

“O Gud, jeg beder Dig, at jeg gennem min lidelse
fortsat kan have noget godt at tilbyde Dig.
Alt, jeg beder om nu, er styrke og mod til at bære
mit kors med al min kærlighed og med glæde”

Personlig er jeg lykkelig for at kunne lide og ofre i vished om, at når man ofrer sin smerte til Guds Moder, så hjælper man hende. Guds Moder siger, at der i dag er få mennesker, som er parate til at acceptere lidelse som en gave.

Af hele mit hjerte siger jeg, at lidelse er en stor gave. Jeg siger det, fordi jeg har oplevet det. Lidelse er en gave, fordi gennem den virkeliggøres Guds planer til fordel for dem, som er os nær og for dem, som er langt borte. At ofre sine lidelser og sygdomme til Gud er det bedste offer, man kan gøre.

Kilde: Nyhedsbrevet “Ekko fra Medjugorje” Marts – april 2000