Jomfru Marias månedlige budskaber År: 1999

Givet til Medjugorje-seeren Marija Pavlovic-Lunetti

Kilde: www.medjugorje.hr

306

Muligheden for at beslutte jer for fred

25. december 1999

Kære børn, – dette er nådens tid. Små børn, i dag – på en særlig måde, sammen med den lille Jesus, som jeg holder i min favn, giver jeg jer muligheden for at beslutte jer for fred.
Gennem jeres “ja” til fred og jeres beslutning for Gud, er der åbnet en ny mulighed for fred. Kun på den måde, små børn, bliver dette århundrede for jer en tid med fred og velvære.
Sæt derfor den lille Jesus på førstepladsen i jeres liv, og Han vil lede jer på frelsens vej. Tak fordi I har lyttet til mig.

305

Skaberen af fred

25. november 1999

Kære børn, – også i dag kalder jeg jer til bøn. Måtte korset, i denne nådens tid, blive en vejviser for jer, der viser hen mod kærlighed og enhed, hvor igennem sand fred kommer. Derfor, små børn, bed særligt i denne tid om, at den lille Jesus, Skaberen af fred, må fødes i jeres hjerter. Kun gennem bøn vil I blive mine apostle for fred i denne verden uden fred. Derfor, bed indtil bønnen bliver en glæde for jer. Tak fordi I har lyttet til mig.

304

Dette er nådens tid

25. oktober 1999

Kære børn, – glem ikke: Dette er nådens tid; derfor bed, bed, bed! Tak fordi I har lyttet til mig.

303

Igen i dag opfordrer jeg jer til at blive bærere af min fred

25. september 1999

Kære børn, – igen i dag opfordrer jeg jer til at blive bærere af min fred. Særligt nu hvor det bliver sagt, at Gud er langt borte, har Han i sandhed aldrig været jer nærmere.
Jeg kalder jer til at forny bønnen i jeres familier ved at læse den Hellige Skrift og til at erfare glæde i mødet med Gud, som elsker Sine skabninger uendeligt. Tak fordi I har lyttet til mig.

302

Forny bønnen i taksigelse

25. august 1999

Kære børn, – også i dag opfordrer jeg jer til at ære Gud vor Skaber, som er i naturens farver. Han taler til jer, også gennem de mindste blomster, om Sin skønhed og dybden af den kærlighed, hvormed Han har skabt jer.
Små børn, måtte bønnen flyde fra jeres hjerter, som frisk vand fra en kilde. Måtte hvedemarkerne tale til jer om Guds nåde mod alle skabninger.
Derfor, forny bønnen i taksigelse for alt hvad Han giver jer. Tak fordi I har lyttet til mig.

301

Ét hjerte af kærlighed og fred

25. juli 1999

Kære børn, – også i dag glæder jeg mig med jer, og jeg kalder jer alle til bøn med hjertet. Jeg opfordrer jer alle, små børn, til at takke Gud her sammen med mig for den nåde, som Han giver jer gennem mig.
Jeg ønsker, at I må fatte, at jeg gerne vil realisere dette sted ikke kun som et bønnens sted men også som et sted hvor hjerter mødes. Jeg ønsker, at mit, Jesu og jeres hjerte må blive ét hjerte af kærlighed og fred.
Derfor, små børn, bed og fryd jer over alt det, som Gud gør her på trods af, at Satan fremprovokerer uenighed og uro. Jeg er med jer, og jeg leder jer alle på kærlighedens vej. Tak fordi I har lyttet til mig.

300

Vær stærke og bed

25. juni 1999

Kære børn, – i dag takker jeg jer for, at I lever mine budskaber og bærer vidnesbyrd om dem med jeres liv.
Små børn, vær stærke og bed, således at bønnen må give jer styrke og glæde. Kun på den måde vil hver enkelt af jer blive min, og jeg vil lede jer på frelsens vej. Små børn, bed og bær med jeres liv vidnesbyrd om min tilstedeværelse her. Måtte hver dag blive et glædesfyldt vidnesbyrd for jer om Guds kærlighed. Tak fordi I har lyttet til mig.

299

I har endnu ikke givet jeres hjerter til Gud

25. maj 1999

Kære børn, – også i dag kalder jeg jer til omvendelse og til mere fast tro på Gud.
Børn, I søger fred og beder på forskellige måder, men I har endnu ikke givet jeres hjerter til Gud, så Han kan fylde dem med Sin kærlighed.
Derfor er jeg hos jer for at vejlede jer og bringe jer nærmere til Guds kærlighed. Hvis I elsker Gud over alt andet, vil det være let for jer at bede og at åbne jeres hjerter for Ham. Tak fordi I har lyttet til mig.

298

Bed og søg!

25. april 1999

Kære børn, – også i dag kalder jeg jer til bøn. Små børn, vær glade bærere af fred og kærlighed i denne verden, som er uden fred. Bær vidnesbyrd om at I er mine ved at faste og bede og ved, at I lever mine budskaber.
Bed og søg! Jeg beder og går i forbøn for jer frem for Gud, at I må omvende jer; at jeres liv og jeres adfærd altid må være kristen. Tak fordi I har lyttet til mig.

297

At kirken må genopstå i kærlighed

25. marts 1999

Kære børn, – jeg kalder jer til bøn med hjertet. På en særlig måde, små børn, kalder jeg jer til bøn for omvendelse af syndere, for dem som gennemborer mit hjerte og min Søns, Jesu hjerte med hadets sværd og daglig blasfemi.
Lad os bede, små børn, for alle dem som ikke ønsker at komme til at kende Guds kærlighed, selv om de er i kirken. Lad os bede om, at de omvender sig, således at kirken må genopstå i kærlighed.
Kun med kærlighed og bøn, små børn, kan I leve i denne tid, som er givet jer til omvendelse. Sæt Gud på førstepladsen, så vil den opstandne Jesus blive jeres ven. Tak fordi I har lyttet til mig.

296

Jesu passion

25. februar 1999

Kære børn, – også i dag er jeg med jer på en særlig måde, idet jeg overvejer og lever Jesu passion i mit hjerte.
Små børn, åben jeres hjerter og giv mig alt hvad der er deri: glæder, sorger og hver smerte, selv den mindste, så jeg kan ofre alt til Jesus; således at Han, med Sin uendelige kærlighed må brænde og transformere jeres sorger ind i glæden ved Hans opstandelse.
Derfor kalder jeg jer nu på en særlig måde, små børn, for at jeres hjerter må åbnes i bøn, sådan at I gennem bønnen må blive Jesu venner. Tak fordi I har lyttet til mig.

295

Forny bønnen i jeres familier

25. januar 1999

Kære børn, – igen kalder jeg jer til bøn. I har ingen undskyldning for at arbejde mere, fordi naturen endnu ligger i dyb søvn.
Åben jer selv gennem bønnen. Forny bønnen i jeres familier. Læg den Hellige Bibel på et synligt sted i jeres familier, læs den, reflekter over den og lær hvordan Gud elsker Sit folk.
Hans kærlighed viser sig også i denne tid, ved at Han sender mig for at kalde jer til at vandre ad frelsens vej. Tak fordi I har lyttet til mig.

Se alle de månedlige budskaber her:

  • 2025
  • 2024
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
  • 2015
  • 2014
  • 2013
  • 2012
  • 2011
  • 2010
  • 2009
  • 2008
  • 2007
  • 2006
  • 2005
  • 2004
  • 2003
  • 2002
  • 2001
  • 2000
  • 1999
  • 1998
  • 1997