Jomfru Marias månedlige budskaber År: 2026
Givet til Medjugorje-seeren Marija Pavlovic-Lunetti
Kilde: www.medjugorje.hr
624Fryd jer og vær glade
25. juni 2026
Kære børn! Fryd jer med mig, fordi Den Højeste tillader mig at være hos jer for at lede jer til Ham, som er Vejen, Sandheden og Livet.
Fryd jer og vær glade også i vanskeligheder, og I vil få styrken, fordi I vil være klar over, at I er forgængelige, og I vil vide, hvordan I kan lægge alt frem for Gud.
Derfor, glem ikke: Jeg er jeres Moder, og jeg elsker jer. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
Givet på 45 års dagen for Jomfru Marias åbenbaringer i Medjugorje.
623Vend tilbage i kærlighed til Gud
25. maj 2026
Kære børn! Måtte denne tid være en tid, hvor I beder og faster.
Mine kære børn, vend tilbage i kærlighed til Gud, som er jeres fred.
Jeg er hos jer, mine kære børn, og jeg elsker jer med min moderlige ømhed. Tak, fordi I har svaret på mit kald
622Et nyt liv, et liv i glæde og bøn
25. april 2026
Kære børn! Jeg beder for jer og opmuntrer jer til et nyt liv, et liv i glæde og bøn.
Må Helligånden fylde jer, mine kære børn, så I må blive som et kildevæld af rent og klart drikkevand; så I, mine kære børn, må være i Gud og med Gud, missionærer for kærlighed og fred.
Jeres liv er kort her på jorden, og derfor er jeg hos jer for at lede jer mod Himlen. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
621Bed i ydmyghed for fred
25. marts 2026
Kære børn! Selviskhedens og hadets gift behersker menneskenes hjerter, og derfor har I ingen fred.
Jeg kalder jer, mine kære børn: Vær kærlighed og mine fremstrakte hænder for alle, som I møder. Bed i ydmyghed for fred og arbejd for forsoning mellem mennesker, sådan at det bliver godt for alle mennesker på jorden.
Tak, fordi I har svaret på mit kald.
620Gud er hos jer og hører jeres bønner
25. februar 2026
Kære børn! I denne nådens tid kalder jeg jer på ny til at give jeres liv til Gud, så Han kan lede jer frem mod opstandelsen gennem jeres personlige omvendelse.
Mine kære børn, Gud er hos jer og hører jeres bønner, men I er faldet i søvn, og derfor har Han sendt mig til jer for at vække jer, så I kan stråle i hellighed ligesom en forårsblomst. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
619Vær positive mennesker med bøn og kærlighed til Gud
25. januar 2026
Kære børn! I dag kalder jeg jer til at være bøn og en velsignelse for alle, der ikke har lært Guds kærlighed at kende.
Mine kære børn, vær anderledes end andre, og vær positive mennesker med bøn og kærlighed til Gud, så I med jeres liv må være et tegn på Guds kærlighed til andre.
Jeg velsigner jer med min moderlige velsignelse og går i forbøn for hver enkelt af jer frem for min Søn, Jesus.
Tak, fordi I har svaret på mit kald.