Jomfru Marias månedlige budskaber År: 2000

Givet til Medjugorje-seeren Marija Pavlovic-Lunetti

Kilde: www.medjugorje.hr

318

Jeres hjerters Frelser

25. december 2000

Kære børn, – i dag, hvor Gud har tilladt mig, at jeg kunne være sammen med jer med den lille Jesus i mine arme, fryder jeg mig med jer, og jeg takker Gud for alt, hvad Han har gjort i dette Jubelår. Jeg takker særligt Gud for kaldet af alle dem, som har sagt fuldkommen ’ja’ til Gud. Jeg velsigner jer alle med min moderlige velsignelse og velsignelsen fra den nyfødte Jesus.
Jeg beder for jer alle om, at glæden må blive født i jeres hjerter, således at I også med glæde må bære den glæde, jeg føler i dag. Gennem dette barn bringer jeg jer jeres hjerters Frelser og den Ene, som kalder jer til et liv i hellighed. Tak fordi I har lyttet til mig.

317

Styrke og kærlighed til alle mennesker

25. november 2000

Kære børn, – i dag, hvor Himlen er nær jer på en særlig måde, kalder jeg jer til bøn, således at I gennem bønnen sætter Gud på førstepladsen. Små børn, i dag er jeg nær jer, og jeg velsigner hver enkelt af jer med min moderlige velsignelse, således at I har styrke og kærlighed til alle mennesker, I møder i jeres jordiske liv, og at I kan videregive Guds kærlighed. Jeg fryder mig med jer, og jeg ønsker at fortælle jer, at jeres broder Slavko er blevet født ind i Himlen og går i forbøn for jer. Tak fordi I har lyttet til mig.

Franciskanerpræsten broder Slavko Barbaric har været en ledende støtte for seerne og for Medjugorje og for pilgrimmene. Han har været på mange rejser for at udbrede Jomfru Marias budskaber til menneskene. Broder Slavco Barbaric blev født den 11. marts 1946 og døde den 24. november 2000.

316

Den nye tids komme – en forårets tid

25. oktober 2000

Kære børn, – i dag ønsker jeg at åbne mit moderlige hjerte for jer og at kalde jer alle til bøn for mine intentioner. Jeg ønsker at forny bønnen med jer og at kalde jer til faste, som jeg ønsker at ofre til min Søn, Jesus, for den nye tids komme – en forårets tid.
I dette Jubelår har mange hjerter åbnet sig for mig, og Kirken er blevet fornyet i Ånden. Jeg fryder mig med jer, og jeg takker Gud for denne gave; og I, små børn, jeg kalder jer til at bede, bede, bede – indtil bønnen bliver en glæde for jer. Tak fordi I har lyttet til mig.

315

Dan bedegrupper

25. september 2000

Kære børn, – i dag kalder jeg jer til at åbne jer for bønnen. Måtte bønnen blive en glæde for jer. Forny bønnen i jeres familier og dan bedegrupper. På den måde vil I erfare glæde i bønnen og fællesskabet. Alle dem som beder og er medlem af bedegrupper er åbne for Guds vilje i deres hjerter og bevidner glædesfuldt Guds kærlighed. Jeg er med jer, jeg bærer jer alle i mit hjerte, og jeg velsigner jer med min moderlige velsignelse. Tak fordi I har lyttet til mig.

314

Der er mange, som er kommet nærmere mig

25. august 2000

Kære børn, – jeg ønsker at dele min glæde med jer. I mit ubesmittede hjerte føler jeg, at der er mange, som er kommet nærmere mig og på en særlig måde bærer mit ubesmittede hjertes sejr i deres hjerter gennem bøn og omvendelse.
Jeg ønsker at takke jer og at inspirere jer til at arbejde endnu mere for Gud og Hans Kongerige med kærlighed og Helligåndens kraft.
Jeg er med jer, og jeg velsigner jer med min moderlige velsignelse. Tak fordi I har lyttet til mig.

313

I er her på jorden på vej til evigheden

25. juli 2000

Kære børn, – glem ikke, at I er her på jorden på vej til evigheden, og at jeres hjem er i Himlen. Derfor, små børn, vær åbne for Guds kærlighed og forlad egoisme og synd. Måtte jeres glæde alene bestå deri at opdage Gud igennem daglig bøn. Derfor, brug denne tid godt og bed, bed; og Gud er jer nær i bønnen og gennem bønnen. Tak fordi I har lyttet til mig.

312

Den, der beder, frygter ikke for fremtiden

25. juni 2000

Kære børn, – i dag kalder jer til bøn. Den, der beder, frygter ikke for fremtiden. Små børn, glem ikke, at jeg er med jer, og jeg elsker jer alle. Tak fordi I har lyttet til mig.

(Givet på 19 års dagen for budskaberne i Medjugorje).

311

Bed om Helligåndens gaver

25. maj 2000

Kære børn, – jeg fryder mig med jer, og i denne nådens tid kalder jeg jer til åndelig fornyelse. Bed, små børn, at Helligånden fuldt ud må komme og bo i jer, således at I må blive i stand til med glæde at bære vidnesbyrd for alle dem, som er langt fra troen.
Særligt, små børn, bed om Helligåndens gaver, således at I, i kærlighedens ånd, hver dag og i enhver situation, må komme nærmere jeres medmennesker; og at I med visdom og kærlighed må overvinde enhver vanskelighed.
Jeg er med jer, og jeg går i forbøn for jer frem for Jesus. Tak fordi I har lyttet til mig.

310

Begynd igen at arbejde mere med jeres personlige omvendelse

25. april 2000

Kære børn, – også i dag kalder jeg jer til omvendelse. I bekymrer jer for meget om materielle ting og for lidt om det åndelige. Åben jeres hjerter og begynd igen at arbejde mere med jeres personlige omvendelse.
Beslut hver dag at hellige tid til Gud og til bøn, indtil bønnen for jer bliver et glædeligt møde med Gud. Kun på den måde vil jeres liv have mening, og med glæde vil I betragte evigt liv. Tak fordi I har lyttet til mig.

309

Bed og anvend denne tid godt

25. marts 2000

Kære børn, – bed og anvend denne tid godt, fordi dette er en nådens tid. Jeg er med jer, og jeg går i forbøn for hver enkelt af jer frem for Gud, for at jeres hjerte må åbne sig for Gud og for Guds kærlighed. Små børn, bed uden ophør indtil bønnen bliver en glæde for jer. Tak fordi I har lyttet til mig.

308

Vågn op fra vantroens søvn

25. februar 2000

Kære børn, – vågn op fra vantroens søvn og synd fordi dette er en nådens tid, som Gud giver jer. Anvend denne tid og søg fra Gud, den nåde som helbreder jeres hjerte, for at I kan se Gud og mennesket med hjertet. Bed på en særlig måde for dem, som endnu ikke kender Guds kærlighed, og bær vidnesbyrd med jeres liv, så de også kan komme til at kende Gud og Hans umådelige kærlighed. Tak fordi I har lyttet til mig.

307

Kun i Gud er der sand fred

25. januar 2000

Kære børn, – jeg kalder jer, små børn, til at bede uden ophør. Hvis I beder, er I nærmere Gud, og Han vil lede jer ad fredens og frelsens vej. Derfor kalder jeg jer i dag til at give freden til andre. Kun i Gud er der sand fred. Åben jeres hjerter og bliv dem som giver en fredens gave, og andre vil opdage freden i jer og gennem jer, og på den måde vil I vidne om Guds fred og kærlighed, som Han giver jer. Tak fordi I har lyttet til mig.

Se alle de månedlige budskaber her:

  • 2025
  • 2024
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
  • 2015
  • 2014
  • 2013
  • 2012
  • 2011
  • 2010
  • 2009
  • 2008
  • 2007
  • 2006
  • 2005
  • 2004
  • 2003
  • 2002
  • 2001
  • 2000
  • 1999
  • 1998
  • 1997