Jomfru Marias månedlige budskaber År: 2015
Givet til Medjugorje-seeren Marija Pavlovic-Lunetti
Kilde: www.medjugorje.hr
498Længsel efter Himlen
25. december 2015
Kære børn! Også i dag bærer jeg min Søn, Jesus, frem for jer, og fra denne omfavnelse giver jeg jer Hans fred og en længsel efter Himlen.
Jeg beder med jer om fred, og jeg kalder jer til at være fred.
Jeg velsigner jer alle med min moderlige fredsvelsignelse. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
497Vær vedholdende i bønnen
25. november 2015
Kære børn! I dag kalder jeg jer alle: Bed for mine intentioner. Freden er i fare, derfor, mine kære børn, bed og vær bærere af fred og håb i denne fredløse verden, hvor satan angriber og frister på alle måder.
Mine kære børn, vær vedholdende i bønnen og modige i troen. Jeg er hos jer og går i forbøn for jer alle frem for min Søn, Jesus. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
496I lever i nådens dage
25. oktober 2015
Kære børn! Også i dag er min bøn for jer alle, særligt for alle dem, som er blevet hårdhjertede overfor mit kald.
I lever i nådens dage og er ikke bevidste om de gaver, som Gud giver jer gennem min nærværelse.
Mine kære børn, beslut jer også i dag for hellighed og tag ved lære af nutidens helgener, og I vil se, at hellighed er virkelighed for jer alle i dag.
Glæd jer i den kærlighed, mine kære børn, at i Guds øjne kan I ikke repeteres (gøres om) og er uerstattelige, fordi I er Guds glæde i denne verden.
Vær vidner om freden, bønnen og kærligheden. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
495Tilskynd hinanden til at bede
25. september 2015
Kære børn! Også i dag beder jeg Helligånden om at fylde jeres hjerter med stærk tro. Bøn og tro vil fylde jeres hjerte med kærlighed og glæde, og I vil blive et tegn for dem, som er langt fra Gud.
Mine kære børn, tilskynd hinanden til at bede med hjertet, så bønnen må opfylde jeres liv; og I, mine kære børn, vil hver dag frem for alt være vidner om at tjene Gud i tilbedelse og tjene jeres næste i nød.
Jeg er hos jer og går i forbøn for jer alle. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
494Jeg er hos jer
25. august 2015
Kære børn! Også i dag kalder jeg jer til at være bøn. Måtte bønnen for jer være vinger til mødet med Gud.
Verden er i en tilstand af prøvelse, fordi den har glemt og forladt Gud. Derfor skal I, mine kære børn, være dem som søger og elsker Gud over alt andet.
Jeg er hos jer, og jeg leder jer til min Søn, men som Guds børn skal I i frihed selv sige jeres ’ja’.
Jeg går i forbøn for jer, og jeg elsker jer, mine kære børn, med uendelig kærlighed. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
493Forstå den kærlighed, jeg har for jer
25. juli 2015
Kære børn! Med glæde er jeg hos jer også i dag, og jeg kalder jer alle, mine kære børn, bed, bed, bed for at forstå den kærlighed, jeg har for jer. Min kærlighed er stærkere end den onde, mine kære børn, derfor kom nærmere Gud, så I kan føle min glæde i Gud.
Uden Gud, mine kære børn, har I ingen fremtid, har I intet håb eller frelse; derfor forlad det onde og vælg det gode.
Jeg er hos jer, og sammen med jer går jeg i forbøn frem for Gud for alle jeres fornødenheder. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
492Vend tilbage til Gud og til bønnen
25. juni 2015
Kære børn! Også i dag giver den Højeste mig den nåde at kunne elske jer og kalde jer til omvendelse. Mine kære børn, måtte Gud være jeres morgendag og ikke krig og ufred, ikke sorg, men glæde og fred må begynde at råde i hvert enkelt menneskes hjerte – men uden Gud, vil I aldrig finde fred.
Derfor, mine kære børn, vend tilbage til Gud og til bønnen, så jeres hjerte må synge af glæde.
Jeg er hos jer, og jeg elsker jer med uendelig kærlighed. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
Givet på 34 års dagen for åbenbaringerne i Medjugorje.
491Jeres vidnesbyrd vil være stærkt
25. maj 2015
Kære børn! Også i dag er jeg hos jer, og med glæde kalder jeg jer alle: bed og tro på bønnens magt. Åben jeres hjerter, mine kære børn, så Gud kan fylde jer med Sin kærlighed, og I vil være en glæde for andre.
Jeres vidnesbyrd vil være stærkt, og Guds godhed vil være gennemvævet i alt, hvad I gør.
Jeg er hos jer, og jeg beder for jer og jeres omvendelse, indtil I sætter Gud på førstepladsen. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
490Bed til Helligånden
25. april 2015
Kære børn! Jeg er hos jer også i dag for at lede jer til frelse. Jeres sjæl er urolig, fordi jeres ånd er træt på grund af alle de jordiske ting. I, kære børn, bed til Helligånden, at Han må forandre jer og fylde jer med Sin styrke af tro og håb, så I må være faste i denne kamp imod det onde. Jeg er hos jer og går i forbøn for jer frem for min Søn, Jesus. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
489Bed og kæmp mod fristelser
25. marts 2015
Kære børn! Også i dag tillader den Højeste mig at være hos jer og at lede jer ad omvendelsens vej. Mange hjerter har lukket sig for nåden og er blevet døve overfor mit kald.
I, mine kære børn, bed og kæmp mod fristelser og alle onde planer, som djævelen lokker med gennem den moderne tidsånd. Vær stærke i bønnen og med korset i jeres hænder, bed, at den onde ikke må udnytte jer og ikke må sejre i jer.
Jeg er hos jer, og jeg beder for jer. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
488Søg i bønnen Guds vilje
25. februar 2015
Kære børn! I denne nådens tid, kalder jeg jer alle: Bed mere og tal mindre. Søg i bønnen Guds vilje og lev i overensstemmelse med buddene, som Gud kalder jer til.
Jeg er hos jer, og jeg beder sammen med jer. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
487Lad os sammen være kærlighed og tilgivelse
25. januar 2015
Kære børn! Også i dag kalder jeg jer: Lev jeres kald i bøn. Nu, som aldrig før, ønsker satan at kvæle mennesket og menneskets sjæl med sine smitsomme vinde af had og ufred. I mange hjerter er der ingen glæde, fordi Gud og bøn ikke findes der. Had og krig tiltager dag for dag.
Jeg kalder jer, mine kære børn, begynd på ny, med entusiasme, at vandre i hellighed og kærlighed; det er derfor, jeg er kommet i blandt jer. Lad os sammen være kærlighed og tilgivelse for alle dem, som kun forstår og ønsker at elske med menneskelig kærlighed og ikke med den umådelige kærlighed fra Gud, som Gud kalder jer til.
Mine kære børn, måtte håbet om en bedre morgendag altid være i jeres hjerte. Tak, fordi I har svaret på mit kald.