Jomfru Marias månedlige budskaber År: 2007

Givet til Medjugorje-seeren Marija Pavlovic-Lunetti

Kilde: www.medjugorje.hr

401

Til jer, mine kære børn, er jeg en kærlighedens nådegave

25. november 2007

Kære børn! I dag, når I fejrer Kristus, hele skabningens Konge, ønsker jeg, at Han må være Kongen i jeres liv. Kun ved at give, mine kære børn, kan I begribe Jesu offergave på korset for hver enkelt af jer.
Mine kære børn, giv Gud tid, så Han kan forvandle jer og fylde jer med Sin nåde, således at I kan være en nåde for andre.
Til jer, mine kære børn, er jeg en kærlighedens nådegave, som kommer fra Gud til denne fredløse verden. Tak, fordi I har svaret på mit kald.

400

Gud har i Sin kærlighed sendt mig iblandt jer

25. oktober 2007

Kære børn! Gud har i Sin kærlighed sendt mig iblandt jer, for at jeg kan lede jer ad vejen til frelse.
Mange af jer har åbnet jeres hjerter og taget imod mine budskaber, men mange er gået tabt på denne vej og har aldrig lært Kærlighedens Gud at kende med hjertets fylde.
Derfor kalder jeg jer til at være kærlighed og lys, hvor der er mørke og synd. Jeg er hos jer og velsigner jer alle. Tak, fordi I har svaret på mit kald.

399

Mediter og bed

25. september 2007

Kære børn! Også i dag kalder jeg jer alle, at jeres hjerter må blusse med mere glødende kærlighed til den Korsfæstede, og glem ikke, at af kærlighed til jer, gav Han sit liv, for at I kunne blive frelst.
Mine kære børn, mediter og bed, så jeres hjerter åbner sig for Guds kærlighed. Tak, fordi I har svaret på mit kald.

398

I denne nåderige tid, omvend jer

25. august 2007

Kære børn! Også i dag kalder jeg jer til omvendelse. Måtte jeres liv, mine kære børn, være et genskin af Guds godhed og ikke af had og troløshed.
Bed, mine kære børn, at bønnen må blive livet for jer. På den måde, vil I i jeres liv opdage den fred og glæde, som Gud giver til dem, som har et åbent hjerte for Hans kærlighed.
Og I, som er langt væk fra Guds barmhjertighed, omvend jer, så Gud ikke bliver døv overfor jeres bønner, og så det ikke bliver for sent for jer.
Derfor, i denne nåderige tid, omvend jer og sæt Gud på førstepladsen i jeres liv. Tak, fordi I har svaret på mit kald.

397

Måtte bønnen være for jer, som luften I indånder

25. juli 2007

Kære børn! I dag, på festdagen for jeres sogns skytshelgen, kalder jeg jer til at efterligne Helgenernes liv. Måtte de være jer et forbillede og opmuntring til et liv i hellighed.
Måtte bønnen være for jer, som luften I indånder og ikke en byrde. Mine kære børn, Gud vil åbenbare Sin kærlighed for jer, og I vil erfare den glæde, at I er mine elskede.
Gud vil velsigne jer og give jer en rigdom af nåde. Tak fordi I har svaret på mit kald.

396

Gud ønsker at omvende hele verden

25. juni 2007

Kære børn! Også i dag kalder jeg jer, med stor glæde i mit hjerte, til omvendelse. Mine kære børn, glem ikke, at I alle er vigtige i denne store plan, som Gud leder igennem Medjugorje.
Gud ønsker at omvende hele verden og kalde den til frelse og til vejen, som leder frem til Ham, som er begyndelsen og enden på alle skabninger.
På en særlig måde, mine kære børn, kalder jeg jer, fra mit hjertes dyb, til at åbne jer for den store nåde, som Gud giver jer gennem min tilstedeværelse her.
Jeg ønsker at takke hver enkelt af jer for ofrene og bønnerne. Jeg er med jer, og jeg velsigner jer alle. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
Givet på 26 års dagen for budskaberne i Medjugorje.

395

Søg i jeres hjertes stilhed jeres sjæls frelse

25. maj 2007

Kære børn! Bed sammen med mig til Helligånden, for at Han kan lede jer i jeres søgen efter Guds vilje på vejen til jeres hellighed.
Og I, som er langt fra bønnen, omvend jer og søg i jeres hjertes stilhed jeres sjæls frelse og giv den næring med bøn. Jeg velsigner jer alle hver især med min moderlige velsignelse. Tak, fordi I har lyttet til mig.

394

Denne tid er en nådens tid, så længe jeg er hos jer

25. april 2007

Kære børn, – også i dag kalder jeg jer på ny til omvendelse. Åben jeres hjerter.
Denne tid er en nådens tid, så længe jeg er hos jer; anvend den godt.
Sig: “Dette er tiden for min sjæl.”
Jeg er hos jer, og jeg elsker jer med umådelig kærlighed.
Tak, fordi I har lyttet til mig.

393

Jeg ønsker at opmuntre jer til fortsat at leve fasten

25. marts 2007

Kære børn! Jeg ønsker at takke jer af hjertet for jeres forsagelser i denne faste.
Jeg ønsker at opmuntre jer til fortsat at leve fasten med et åbent hjerte. Gennem faste og forsagelse, mine kære børn, vil I blive stærkere i troen.
Gennem den daglige bøn vil I i Gud finde den sande fred. Jeg er hos jer, og jeg er ikke træt.
Jeg ønsker at føre jer alle med mig til Himlen, derfor, beslut jer dagligt for hellighed. Tak, fordi I har lyttet til mig.

392

Følg mine budskaber med alvor

25. februar 2007

Kære børn, – åben jeres hjerte for Guds barmhjertighed i denne fastetid. Den Himmelske Fader ønsker at befri hver enkelt af jer fra syndens slaveri. Derfor, mine kære børn, brug denne tid godt, og opgiv jeres synder gennem mødet med Gud i skriftemålet og beslut jer for hellighed.
Gør dette af kærlighed til Jesus, som løskøbte jer alle med Sit blod, således at I kan være lykkelige og være i freden.
Glem ikke, mine kære børn: Jeres frihed er jeres svaghed, derfor følg mine budskaber med alvor. Tak, fordi I har lyttet til mig.

391

Mine kære børn, efterlad et tegn på godhed og kærlighed

25. januar 2007

Kære børn, – læg den hellige Bibel på et synligt sted i jeres familie og læs den. På den måde vil I erfare hjertets bøn, og jeres tanker vil være i Gud.
Glem ikke, at I er forgængelige som en blomst på marken, der kan ses på lang afstand, men som dog forsvinder på et øjeblik.
Mine kære børn, efterlad et tegn på godhed og kærlighed, hvor I end færdes, og Gud vil velsigne jer med en overflod af Sin velsignelse. Tak, fordi I har lyttet til mig.

Se alle de månedlige budskaber her:

  • 2025
  • 2024
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
  • 2015
  • 2014
  • 2013
  • 2012
  • 2011
  • 2010
  • 2009
  • 2008
  • 2007
  • 2006
  • 2005
  • 2004
  • 2003
  • 2002
  • 2001
  • 2000
  • 1999
  • 1998
  • 1997