Jomfru Marias månedlige budskaber År: 2014
Givet til Medjugorje-seeren Marija Pavlovic-Lunetti
Kilde: www.medjugorje.hr
486Bed til og tilbed min Søn
25. december 2014
Kære børn! Også i dag bærer jeg i mine arme min Søn, Jesus, til jer, og jeg beder Ham om fred til jer og fred iblandt jer.
Bed til og tilbed min Søn, at Hans fred og glæde må holde sit indtog i jeres hjerter.
Jeg beder for jer om, at I må blive endnu mere åbne over for bøn. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
485Vær bærere af det glædelige budskab
25. november 2014
Kære børn! På en særlig måde kalder jeg jer i dag til bøn. Bed, mine kære børn, sådan at I må forstå, hvem I er, og hvilken vej I skal gå. Vær bærere af det glædelige budskab, og vær håbets mennesker. Vær kærlighed for dem, som er uden kærlighed.
Mine børn, I vil kun blive alt og opnå alt, hvis I beder og åbner jer for Guds vilje – for Gud, som ønsker at lede jer til det evige liv.
Jeg er med jer og går dag for dag i forbøn for jer frem for min Søn, Jesus. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
484Derfor skal I længes inderligt efter evigheden
25. oktober 2014
Kære børn! Bed i denne nådens tid og gå i forbøn hos alle helgenerne, som allerede er i lyset. Lad dem dag for dag være et eksempel og en opmuntring for jer på vejen til jeres omvendelse.
Mine kære børn, vær bevidste om, at jeres liv er kort og forgængeligt. Derfor skal I længes inderligt efter evigheden og blive ved at forberede jeres hjerter gennem bøn.
Jeg er hos jer og går i forbøn frem for min Søn for hver enkelt af jer, særligt for jer som har indviet jer selv til mig og til min Søn. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
483Vær vidner om jeres tro og bøn med glæde
25. september 2014
Kære børn! Også i dag kalder jeg jer til også at være som stjernerne, som med deres stråleglans giver lys og skønhed til andre, så de må glæde sig.
Mine kære børn, vær også I stråleglansen, skønhed, glæde og fred – og især bøn – for alle dem, som er langt væk fra min kærlighed og min Søns, Jesu, kærlighed.
Mine kære børn, vær vidner om jeres tro og bøn med glæde, med den troens glæde, der er i jeres hjerter; og bed om fred, som er en værdifuld gave fra Gud. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
482Må jeres hjerter være åbne for Guds vilje
25. august 2014
Kære børn! Bed for mine intentioner, fordi satan ønsker at ødelægge min plan, som jeg har her, og stjæle jeres fred. Derfor, mine kære børn, bed, bed, bed så Gud kan handle gennem hver enkelt af jer. Må jeres hjerter være åbne for Guds vilje.
Jeg elsker jer og velsigner jer med min moderlige velsignelse. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
481Den Højeste giver jer tegn
25. juli 2014
Kære børn! I er ikke bevidste om den store nåde det er, at I lever i denne tid, hvor Den Højeste giver jer tegn, så I kan åbne jer og omvende jer.
Vend tilbage til Gud og til bønnen, og måtte bønnen begynde at herske i jeres hjerter, familier og fællesskaber, således at Helligånden må lede og inspirere jer til hver dag at blive mere åbne for Guds vilje og for Hans plan for hver enkelt af jer.
Jeg er hos jer, og sammen med helgerne og englene går jeg i forbøn for jer. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
480I bønnen vil I opdage livets visdom
25. juni 2014
Kære børn! Den Højeste har givet mig den nåde, at jeg endnu kan være hos jer og lede jer i bøn frem mod fredens vej.
Jeres hjerte og sjæl tørster efter fred og kærlighed, efter Gud og Hans glæde.
Derfor, mine kære børn, bed, bed, bed og i bønnen vil I opdage livets visdom.
Jeg velsigner jer alle og går i forbøn for hver enkelt af jer frem for min Søn, Jesus. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
Givet på 33 års dagen for åbenbaringerne i Medjugorje.
479Et nyt liv i omvendelse
25. maj 2014
Bed og vær bevidste om, at uden Gud er I støv. Derfor, vend jeres tanker og hjerter til Gud og til bøn. Stol på Hans kærlighed.
I Guds Ånd, mine kære børn, er I alle kaldede til at være vidner. I er værdifulde, og jeg kalder jer, mine kære børn, til hellighed, til evigt liv.
Derfor, vær opmærksom på, at dette liv er forgængeligt. Jeg elsker jer og kalder jer til et nyt liv i omvendelse. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
478Vær bøn og kærlighed
25. april 2014
Åben jeres hjerter for den nåde som Gud giver jer gennem mig, som en blomst der åbner sig for solens varme stråler.
Vær bøn og kærlighed for alle dem, som er langt fra Gud og Hans kærlighed.
Jeg er hos jer, og jeg går i forbøn for jer alle frem for min Søn, Jesus, og jeg elsker jer med uendelig kærlighed. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
477Beslut jer for hellighed
25. marts 2014
Jeg kalder jer på ny: begynd kampen imod synden som i de første dage, gå til skrifte og beslut jer for hellighed.
Guds kærlighed vil begynde at flyde gennem jer ind i verden, fred vil begynde at herske i jeres hjerter og Guds velsignelse vil fylde jer.
Jeg er hos jer og går i forbøn for jer alle frem for min Søn, Jesus. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
476Lev Guds bud
25. februar 2014
Kære børn! I ser, hører og mærker, at i mange menneskers hjerter findes Gud ikke. De ønsker Ham ikke, fordi de er langt fra bøn og ikke har fred.
I, mine kære børn, bed, lev Guds bud. I skal være bøn, I, som fra begyndelsen, har sagt ’ja’ til mit kald.
Vær vidner om Gud og min tilstedeværelse og glem ikke, mine kære børn: Jeg er hos jer, og jeg elsker jer. Fra dag til dag lægger jeg jer alle frem for min Søn, Jesus. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
475Jeg beder med jer
25. januar 2014
Kære børn! Bed, bed, bed så udstrålingen fra jeres bønner må have indvirkning på dem, som I møder.
Læg den Hellige Skrift på et synligt sted i jeres hjem og læs i den, så fredens ord begynder at flyde i jeres hjerter.
Jeg beder med jer og for jer, mine kære børn, at I dag for dag må åbne jer stadig mere for Guds vilje. Tak, fordi I har svaret på mit kald.