Jomfru Marias månedlige budskaber År: 2001

Givet til Medjugorje-seeren Marija Pavlovic-Lunetti

Kilde: www.medjugorje.hr

330

Måtte jeres tro blive en opmuntring for andre

25. december 2001

Kære børn, – i dag kalder og opmuntrer jeg jer til bøn for freden.
Særligt i dag kalder jeg jer, mens jeg bærer den nyfødte Jesus i mine arme, til forening med Ham gennem bøn og til at blive et tegn i denne fredløse verden. Mine kære børn, opmuntre hinanden til bøn og kærlighed. Måtte jeres tro blive en opmuntring for andre til at tro og elske mere.
Jeg velsigner jer alle og kalder jer til at være nærmere mit hjerte og den lille Jesu hjerte. Tak fordi I har lyttet til mig.

329

Bed og forbered jeres hjerter for Fredens Konges komme

25. november 2001

Kære børn, – i denne nådens tid kalder jeg jer på ny til bøn. Kære børn, bed og forbered jeres hjerter for Fredens Konges komme, at Han med Sin velsignelse må skænke fred til hele verden. Ufreden har bemægtiget sig hjerterne og hadet behersker verden. Derfor skal I, som lever mine budskaber, være lyset og fremstrakte hænder i denne vantro verden, at alle må komme til at kende kærlighedens Gud. Glem ikke, kære børn, at jeg er hos jer og velsigner jer alle. Tak fordi I har lyttet til mig.

328

Hvis der ingen fred er, bed og I vil modtage den

25. oktober 2001

Kære børn, – også i dag kalder jeg jer til at bede af hele jeres hjerte og til at elske hinanden. Mine kære børn, I er valgt til at være vidner om fred og glæde. Hvis der ingen fred er, bed og I vil modtage den. Gennem jer og jeres bøn, mine kære børn, vil freden begynde at flyde gennem verden. Derfor, mine kære børn, bed, bed, bed, fordi bønnen udretter underværker i menneskenes hjerter og i verden. Jeg er hos jer, og jeg takker Gud for hver enkelt af jer, som med alvor har accepteret bønnen og lever den. Tak fordi I har lyttet til mig.

327

Den, som beder, er ikke bange for det onde

25. september 2001

Kære børn, – også i dag kalder jeg jer til at bede, særligt i dag hvor Satan ønsker krig og had. Jeg kalder jer på ny, kære børn; bed og fast således at Gud må give jer fred. Vær fredens vidne for ethvert hjerte og vær bærere af fred i denne urolige verden. Jeg er hos jer, og jeg går i forbøn frem for Gud for hver enkelt af jer. Og I skal ikke være bange, fordi den, som beder, er ikke bange for det onde og har ikke had i hjertet. Tak fordi I har lyttet til mig.

326

Vær sande mod jer selv

25. august 2001

Kære børn, – i dag kalder jeg jer til at beslutte jer for hellighed. Små børn, måtte hellighed altid være på førstepladsen i jeres tanker og i enhver situation, i arbejde og i tale. På denne måde kan I også praktisere det; lidt efter lidt, skridt for skridt, vil bønnen og en beslutning om hellighed komme ind i jeres familie. Vær sande mod jer selv og bind ikke jer selv til materielle ting, men til Gud. Og glem ikke, små børn, at jeres liv er flygtigt som en blomst. Tak fordi I har lyttet til mig.

325

Find fred i naturen og I vil opdage Gud

25. juli 2001

Kære børn, – i denne nådefulde tid kalder jeg jer til at komme endnu nærmere Gud gennem jeres personlige bøn. Udnyt hviletiden godt og giv jeres sjæl og jeres øjne hvile i Gud. Find fred i naturen og I vil opdage Gud, Skaberen, som I vil blive i stand til at takke for alle skabninger; så vil I finde glæde i jeres hjerte. Tak fordi I har lyttet til mig.

324

Søg Gud gennem mig

25. juni 2001

Kære børn, – jeg er med jer, og jeg velsigner jer alle med min moderlige velsignelse. Særligt i dag, hvor Gud giver jer nåde i rigt mål, bed og søg Gud gennem mig. Gud giver jer store nådegaver, og derfor, små børn, skal I bruge denne nådefulde tid godt og komme nærmere til mit hjerte, så jeg kan lede jer til min Søn, Jesus. Tak fordi I har lyttet til mig.
(Givet på 20 års dagen for budskaberne i Medjugorje).

323

Søg Helligåndens visdom

25. maj 2001

Kære børn, – i denne nådefulde tid kalder jeg jer til bøn. Små børn, I arbejder meget, men uden Guds velsignelse. Slå korsets tegn for jer og søg Helligåndens visdom, at den må lede jer i denne tid, således at I må fatte og leve i nåden i denne tid.
Omvend jer, små børn, og knæl i jeres hjerters stilhed. Sæt Gud i centrum af jer selv, således at I, på den måde, med glæde kan bevidne skønheden, som Gud uophørligt giver i jeres liv. Tak fordi I har lyttet til mig.

322

Tag Rosenkransen og bed.

25. april 2001

Kære børn! Også i dag kalder jeg jer til bøn. Små børn, bønnen udretter mirakler. Når du er træt og syg, og du ikke forstår meningen med dit liv, tag Rosenkransen og bed; bed, indtil du oplever bønnen som et glædesfuldt møde med din Frelser.
Jeg er med jer, og jeg går i forbøn og beder for jer, små børn. Tak fordi I har lyttet til mig.

321

Sig, med hele jeres styrke, ja til Gud

25. marts 2001

Kære børn! Også i dag kalder jeg jer til at åbne jer for bønnen. Små børn, I lever i en tid i hvilken Gud giver stor nåde, men I ved ikke, hvordan I skal bruge den.
I bekymrer jeg om alt andet, men mindst om sjælen og det spirituelle liv. Vågn op fra jeres sjæls trætte søvn og sig, med hele jeres styrke, ja til Gud. Beslut jer for omvendelse og hellighed.
Jeg er med jer, små børn, og jeg kalder jer til at fuldkommengøre jeres sjæl, og alt hvad I gør. Tak fordi I har lyttet til mig.

320

Bed, bed, bed

25. februar 2001

Kære børn! Dette er en nådens tid. Derfor bed, bed, bed indtil I begriber Guds kærlighed til hver enkelt af jer. Tak fordi I har lyttet til mig.

319

Jeres fred og håb er i Gud

25. januar 2001

Kære børn, – i dag kalder jeg jer til at forny bøn og faste med endnu større entusiasme, indtil bønnen bliver en glæde for jer. Små børn, den som beder er ikke bange for fremtiden, og den som faster er ikke bange for ondskab. Endnu engang gentager jeg for jer: kun gennem bøn og faste kan også krige blive standset – krige der udspringer af jeres vantro og angst for fremtiden. Jeg er med jer og lærer jer, små børn: jeres fred og håb er i Gud. Derfor kom nærmere til Gud og sæt Ham på førstepladsen i jeres liv. Tak fordi I har lyttet til mig.

Se alle de månedlige budskaber her:

  • 2025
  • 2024
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
  • 2015
  • 2014
  • 2013
  • 2012
  • 2011
  • 2010
  • 2009
  • 2008
  • 2007
  • 2006
  • 2005
  • 2004
  • 2003
  • 2002
  • 2001
  • 2000
  • 1999
  • 1998
  • 1997