Jomfru Marias månedlige budskaber År: 2022
Givet til Medjugorje-seeren Marija Pavlovic-Lunetti
Kilde: www.medjugorje.hr
582Kaldet fra det lys, som forandrer hjerterne
25. december 2022
Kære børn! I dag bærer jeg min Søn, Jesus, til jer, at I må være Hans fred og et genskin af Himlens renhed og glæde.
Bed, mine kære børn, for at være åbne og modtage freden, fordi mange hjerter er lukkede for kaldet fra det lys, som forandrer hjerterne.
Jeg er hos jer, og jeg beder for jer, at I må åbne jer selv og modtage Fredens Konge, som fylder jeres hjerter med varme og velsignelse. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
581Bøn åbner hjerterne og giver håb
25. november 2022
Kære børn! Den Højeste har sendt mig til jer for at lære jer at bede. Bøn åbner hjerterne og giver håb, og troen bliver født og styrket.
Mine kære børn, jeg kalder jer med kærlighed: vend tilbage til Gud, fordi Gud er kærlighed og jeres håb. I har ingen fremtid, hvis I ikke beslutter jer for Gud; og derfor er jeg hos jer for at lede jer til at beslutte jer for omvendelse og for livet og ikke for døden.
Tak, fordi I har svaret på mit kald.
580Vær kærlighedens instrumenter
25. oktober 2022
Kære børn! Den Højeste tillader mig at være hos jer og at være glæde for jer og håbets vej, fordi menneskene har besluttet sig for døden.
Derfor har Han sendt mig for fortsat at instruere jer om, at uden Gud har I ingen fremtid.
Mine kære børn, vær kærlighedens instrumenter for alle dem, som ikke har lært kærlighedens Gud at kende. Bær med glæde vidnesbyrd om jeres tro og mist ikke håbet om forandring af det menneskelige hjerte.
Jeg er hos jer, og jeg velsigner jer med min Moderlige velsignelse. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
579Vær glædesfulde i Gud
25. september 2022
Kære børn! Bed om at Helligånden må oplyse jer, så I, fulde af glæde, kan søge Gud og være vidner om kærlighed uden grænser.
Jeg er hos jer, mine kære børn, og på ny kalder jeg jer alle: vær modige og vær vidner om det gode, som Gud virker med gennem jer og i jer.
Vær glædesfulde i Gud. Gør gode gerninger for jeres næste, sådan at det vil blive godt for jer på jorden – og bed for freden, som er truet, fordi den onde ønsker krig og ufred. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
578I skal være modige og ikke være bange
25. august 2022
Kære børn! Gud tillader mig at være hos jer og at lede jer ad fredens vej, så I gennem personlig fred kan opbygge fred i verden.
Jeg er hos jer og går i forbøn for jer frem for min Søn, Jesus, at Han må give jer stærk tro og håb om en bedre fremtid, som jeg ønsker at opbygge sammen med jer.
I skal være modige og ikke være bange, fordi Gud er med jer. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
577Tilgiv dem, som påfører jer ondt
25. juli 2022
Kære børn! Jeg er hos jer for at lede jer ad hellighedens vej, fordi, mine kære børn, med jeres liv kan I bringe mange sjæle nærmere til min Søn.
I skal være glædesfulde vidner om Guds ord og kærlighed og have håb i hjertet, som besejrer alt ondt. Tilgiv dem, som påfører jer ondt og gå ad hellighedens vej.
Jeg leder jer til min Søn, så Han kan være vejen, sandheden og livet for jer. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
576Vend tilbage til Gud og bønnen
25. juni 2022
Kære børn! Jeg fryder mig med jer og takker jer for hvert offer og bøn, som I har givet for mine intentioner.
Mine kære børn, glem ikke, at I er vigtige i min plan for menneskehedens frelse. Vend tilbage til Gud og bønnen, så Den Hellige Ånd må arbejde i jer og gennem jer.
Mine kære børn, jeg er hos jer også i disse dage, hvor satan kæmper for krig og had.
Splittelsen er stærk og den onde arbejder i menneskene som aldrig før.
Tak, fordi I har svaret på mit kald.
Givet på 41-års dagen for åbenbaringerne i Medjugorje
575Opbyg fred og bær Den Opstandnes glæde i jer
25. maj 2022
Kære børn! Jeg ser på jer og takker Gud for hver enkelt af jer, fordi Han tillader mig fortsat at være hos jer for at opmuntre jer til hellighed.
Mine kære børn, freden er blevet forstyrret og satan ønsker ufred. Derfor, måtte jeres bøn blive endnu stærkere, så enhver uren ånd, der vil splittelse og krig, må forstumme.
Opbyg fred og bær Den Opstandnes glæde i jer og med jer, så det gode må vinde i alle mennesker. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
574Helligånden vil fylde jer
25. april 2022
Kære børn! Jeg ser på jer, og jeg ser, at I er faret vild. Derfor kalder jeg jer alle: vend tilbage til Gud, vend tilbage til bøn – og Helligånden vil fylde jer med Sin kærlighed, som giver jer glæde i hjertet.
Håb vil vokse i jer, også om en bedre fremtid, og I vil blive glædesfulde vidner om Guds barmhjertighed i jer og omkring jer. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
573Menneskeheden er ved en skillevej
25. marts 2022
Kære børn! Jeg lytter til jeres råb og bøn om fred. Gennem mange år har satan kæmpet for krig. Derfor har Gud sendt mig blandt jer for at lede jer ad hellighedens vej, fordi menneskeheden er ved en skillevej.
Jeg kalder jer til at vende tilbage til Gud og Guds bud, så det må blive godt for jer på jorden, og så I må komme ud af denne krise, som I er kommet ind i, fordi I ikke lytter til Gud, som elsker jer og ønsker at rede jer og lede jer til et nyt liv. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
572Hjælp mig med bøn
25. februar 2022
Kære børn! Jeg er hos jer, og vi beder sammen. Hjælp mig med bøn, mine kære børn, så den onde ikke dominerer. Hans styrke af død, had og angst har hjemsøgt jorden.
Derfor, mine kære børn, vend tilbage til Gud og til bøn, til faste og forsagelse for alle dem, som er undertrykte, fattige og uden stemme i denne verden uden Gud.
Mine kære børn, hvis I ikke vender tilbage til Gud og Hans bud, har I ingen fremtid. Derfor har Han sendt mig for at lede jer. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
571Vær årvågne når I beder
25. januar 2022
Kære børn! I dag kalder jeg jer til at vende tilbage til personlig bøn.
Mine kære børn, glem ikke at satan er stærk, og at han ønsker at tiltrække så mange sjæle som muligt til sig selv. Derfor skal I være årvågne, når I beder, og beslutsomme i det gode.
Jeg er hos jer, og jeg velsigner jer alle med min moderlige velsignelse. Tak, fordi I har svaret på mit kald.