Jomfru Marias månedlige budskaber År: 2018
Givet til Medjugorje-seeren Marija Pavlovic-Lunetti
Kilde: www.medjugorje.hr
534Min tilstedeværelse er et tegn på kærlighed
25. december 2018
Kære børn! Jeg bærer frem for jer min Søn, Jesus, som er Fredens Konge. Han giver jer fred og måtte den ikke alene være til jer, mine kære børn, men bær den til andre i glæde og ydmyghed. Jeg er hos jer, og jeg beder for jer i denne nådens tid, som Gud ønsker at give jer.
Min tilstedeværelse er et tegn på kærlighed, så længe jeg er her hos jer for at beskytte jer og lede jer frem mod evigheden. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
533Bøn og kærlighed, og især gavmildhed
25. november 2018
Kære børn! Dette er en nådens og bønnens tid, en tid til at vente og at give. Gud giver sig selv til jer, for at vi må elske Ham over alt andet. Derfor, mine kære børn, åben jeres hjerter og familier, så denne venten må blive bøn og kærlighed, og især gavmildhed.
Jeg er hos jer, mine kære børn, og opmuntrer jer til ikke at opgive det, som er godt, fordi frugterne kan ses og høres langt borte. Det er derfor, fjenden er rasende og bruger alt til at lede jer bort fra bønnen. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
532En tid og et kald til omvendelse
25. oktober 2018
Kære børn! I har den store nåde at blive kaldt til et nyt liv gennem de budskaber, som jeg giver jer. Dette er, mine kære børn, en nådens tid, en tid og et kald til omvendelse for jer og de kommende generationer.
Derfor kalder jeg jer, mine kære børn, bed mere og åben jeres hjerte for min Søn, Jesus. Jeg er med jer og elsker jer alle og velsigner jer med min moderlige velsignelse. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
531Det er ikke sent
25. september 2018
Kære børn! Også naturen giver jer tegn på sin kærlighed til jer gennem de frugter, den giver jer. I har også, gennem mit komme her, modtaget en overflod af gaver og frugter.
Mine kære børn, hvor meget I har svaret på mit kald, det ved Gud. Jeg kalder jer – det er ikke sent – beslut jer for hellighed og et liv med Gud, i nåde og fred. Gud vil velsigne jer og give jer hundrede fold, hvis I har tillid til Ham. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
530Tillad Gud at lede jer ad omvendelsens vej
25. august 2018
Kære børn! Dette er en nådens tid. Mine kære børn, bed mere, tal mindre og tillad Gud at lede jer ad omvendelsens vej.
Jeg er hos jer, og jeg elsker jer alle med min moderlige kærlighed. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
529Lev Himlen her på jorden
25. juli 2018
Kære børn! Gud kaldte mig for at lede jer til Ham, fordi Han er jeres styrke. Derfor kalder jeg jer til at bede til Ham og til at have tillid til Ham, for Han er jeres tilflugt for alt ondt, som ligger på lur og fører sjæle væk fra den nåde og glæde, som I alle er kaldet til.
Mine kære børn, lev Himlen her på jorden, så det vil blive godt for jer; og måtte Guds bud være lys på jeres vej. Jeg er hos jer, og jeg elsker jer alle med min moderlige kærlighed. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
528Jeg elsker jer alle og giver jer min Søn
25. juni 2018
Kære børn! Denne er dagen, som Herren gav mig for at takke hver enkelt af jer for dem, som har omvendt sig og har taget imod mine budskaber og begyndt vandringen ad omvendelsens og hellighedens vej.
Fryd jer, mine kære børn, fordi Gud er barmhjertig og elsker jer alle med Sin umådelige kærlighed og leder jer ad frelsens vej gennem min tilstedeværelse her. Jeg elsker jer alle og giver jer min Søn, at Han må give jer fred. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
Givet på 37 års dagen for åbenbaringerne i Medjugorje.
527Måtte jeres håb være glæden
25. maj 2018
Kære børn! I denne fredløse tid kalder jeg jer til at have mere tillid til Gud, som er jeres Himmelske Fader, og som har sendt mig for at lede jer til Ham. I skal åbne jeres hjerter for de gaver, som Han ønsker at give jer, og i jeres hjerters stilhed tilbede min Søn, Jesus, som har givet Sit liv, for at I kan leve i evigheden – hvortil Han ønsker at lede jer.
Måtte jeres håb være glæden ved et møde med Den Højeste i det daglige liv. Derfor kalder jeg jer: Forsøm ikke at bede, fordi bøn udvirker undere. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
526Må Den Opstandne give jer styrke
25. april 2018
Kære børn! I dag kalder jeg jer til at leve jeres nye liv med Jesus. Må Den Opstandne give jer styrke til altid at være stærke i livets prøvelser og til at være trofaste og vedholdende i bøn; fordi Jesus frelste jer gennem sine sår, og gennem sin opstandelse gav Han jer nyt liv.
Bed, mine kære børn, og mist ikke håbet. Måtte glæde og fred være i jeres hjerter og vidne om glæden ved, at I er mine.
Jeg er hos jer og elsker jer alle med min moderlige kærlighed. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
525Korset vil blive et tegn på sejr og håb for jer
25. marts 2018
Kære børn! Jeg kalder jer til at være sammen med mig i bøn i denne nådens tid, hvor mørket kæmper mod lyset.
Bed, mine kære børn, skrift og begynd et nyt liv i nåde. Beslut jer for Gud, og Han vil lede jer til hellighed, og korset vil blive et tegn på sejr og håb for jer.
Vær stolte over, at I er døbte og taknemmelige i jeres hjerte, at I er en del af Guds plan. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
524Han vil lede jer ad frelsens vej
25. februar 2018
Kære børn! I denne nådens tid kalder jeg jer alle til at åbne jer og leve de bud, som Gud har givet jer, at de må lede jer gennem sakramenterne ad omvendelsens vej.
Verden og de verdslige fristelser prøver jer, men, mine kære børn, se på Guds skabninger, som Han har givet jer i skønhed og ydmyghed, og – mine kære børn, elsk Gud over alt andet, og Han vil lede jer ad frelsens vej. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
523Søg Gud og alt hvad der er af Gud
25. januar 2018
Kære børn! Måtte denne tid være en bønnens tid for jer, således at Helligånden, gennem bøn, må stige ned til jer og skænke jer omvendelse.
Åben jeres hjerter og læs den Hellige Skrift, så I gennem vidnesbyrdene må komme nærmere til Gud.
Først og fremmest, mine kære børn, søg Gud og alt hvad der er af Gud, og overlad det jordiske til jorden; fordi satan trækker jer ned i støvet og synden.
I er kaldede til hellighed og skabt for Himlen; derfor – søg Himlen og det himmelske.
Tak, fordi I har svaret på mit kald.