Jomfru Marias månedlige budskaber År: 2020
Givet til Medjugorje-seeren Marija Pavlovic-Lunetti
Kilde: www.medjugorje.hr
558I er valgt til at være vidner om håb
25. december 2020
Kære børn! Jeg bærer frem for jer den lille Jesus, som bringer jer fred. Ham, som er jeres eksistens før, nu og i fremtiden.
Mine kære børn, tillad ikke at jeres tro og håb om en bedre fremtid bliver udslukket, fordi I er valgt til at være vidner om håb i enhver situation.
Derfor er jeg her med Jesus, så Han kan velsigne jer med Sin fred. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
557Dette er en tid for kærlighed, varme, bøn og glæde
25. november 2020
Kære børn! Dette er en tid for kærlighed, varme, bøn og glæde. Bed, mine kære børn, så den lille Jesus kan blive født i jeres hjerter. Åbn jeres hjerter for Jesus, som giver Sig selv til hver enkelt af jer.
Gud har sendt mig for at være glæde og håb i denne tid, og jeg siger til jer: Uden den lille Jesus vil I ikke have ømhed eller følelser for Himlen, som er skjult i den Nyfødte.
Derfor mine kære børn, arbejd med jer selv. Ved at læse de Hellige Skrifter vil I opdage Jesu fødsel og glæde som i de første dage, Medjugorje gav til menneskeheden. Beretningen vil være sandheden, som – også i dag – bliver gentaget i jer og omkring jer.
Arbejd og opbyg fred gennem bekendelsens sakramente. Forson jer med Gud, mine kære børn, og I vil se undere omkring jer. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
556Jeres styrke og tilflugtssted
25. oktober 2020
Kære børn! I denne tid kalder jeg jer til at vende om til Gud og til bøn. Påkald alle helgenerne og bed dem være et eksempel for jer og at hjælpe jer.
Den onde er stærk og kæmper for at tiltrække endnu flere hjerter til sig selv. Han ønsker krig og had. Derfor er jeg hos jer gennem så lang tid, for at lede jer ad frelsens vej, til Ham som er Vejen, Sandheden og Livet.
Mine kære børn, vend tilbage til kærligheden til Gud, og Han vil være jeres styrke og tilflugtssted. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
555Måtte alt hvad I gør være til ære for Gud
25. september 2020
Kære børn! Jeg har været hos jer så længe, fordi Gud er stor i Sin kærlighed og gennem min tilstedeværelse.
Jeg kalder jer, mine kære børn: Vend tilbage til Gud og til bøn. Måtte målet for jeres liv være kærlighed og glem ikke, mine kære børn, at bøn og faste udvirker undere i jer og rundt om jer. Måtte alt hvad I gør være til ære for Gud, og da vil Himlen fylde jeres hjerte med glæde, og I vil mærke, at Gud elsker jer og sender mig for at frelse jer og jorden, som I lever på. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
554Vend tilbage til Gud og til bøn
25. august 2020
Kære børn! Dette er en nådens tid. Jeg er hos jer og på ny kalder jeg jer, mine kære børn: vend tilbage til Gud og til bøn, indtil bøn bliver en glæde for jer.
Mine kære børn, I vil ikke have en fremtid eller fred, før jeres liv begynder med en personlig omvendelse og en forandring til det gode. Det onde vil ophøre og fred vil begynde at herske i jeres hjerter og i verden.
Derfor, mine kære børn, bed, bed, bed. Jeg er hos jer og går i forbøn for hver enkelt af jer frem for min søn, Jesus. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
553Mine kære børn, tag korset i jeres hænder
25. juli 2020
Kære børn! I denne tid uden fred, hvor den onde høster sjæle for at drage dem til sig, kalder jeg jer til vedholdende bøn, så I gennem bønnen må opdage kærlighedens og håbets Gud.
Mine kære børn, tag korset i jeres hænder. Måtte det være jeres opmuntring så kærligheden altid vinder, særligt nu hvor korset og troen bliver forkastet.
I vil være et spejlbillede og et eksempel med jeres liv på, at tro og håb stadig er levende og en ny verden i fred er mulig.
Jeg er hos jer, og jeg går i forbøn for jer frem for min Søn. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
552Gå fremad ad omvendelsens vej
25. juni 2020
Kære børn! Jeg lytter til jeres råb og bønner, og jeg går i forbøn hos min Søn, Jesus, som er Vejen, andheden og Livet.
Vend tilbage til bønnen, mine kære børn, og åben jeres hjerter i denne nådens tid og gå fremad ad omvendelsens vej. Jeres liv er forgængeligt, og uden Gud har det ikke mening.
Derfor er jeg hos jer for at lede jer mod et liv i hellighed, så hver enkelt af jer må opdage glæden ved livet.
Jeg elsker jer alle, mine kære børn, og jeg velsigner jer med min moderlige velsignelse. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
Givet på 39-års dagen for åbenbaringerne i Medjugorje.
551Vær glæde for alle dem, som ikke kan se nogen udvej
25. maj 2020
Kære børn! Bed sammen med mig for nyt liv til jer alle. I jeres hjerter, mine kære børn, ved I, hvad I skal ændre. Vend tilbage til Gud og Hans bud, så Helligånden kan ændre jeres liv og jordens udseende, som har brug for fornyelse i ånden.
Mine kære børn, vær bøn for alle dem, der ikke beder; vær glæde for alle dem, som ikke kan se nogen udvej; vær bærere af lys i mørket i denne tid uden fred. Bed og søg helgenernes hjælp og beskyttelse, så I også kan længes efter Himlen og den himmelske virkelighed.
Jeg er hos jer, og jeg beskytter og velsigner jer alle med min moderlige velsignelse. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
550Bed, mine kære børn, i ensomhed
25. april 2020
Kære børn! Måtte denne tid være en ansporelse til personlig omvendelse for jer.
Bed, mine kære børn, i ensomhed, om at Helligånden må styrke jer i tro og tillid til Gud, at I må være værdige vidner om den kærlighed, som Gud skænker jer gennem min tilstedeværelse.
Mine kære børn, tillad ikke prøvelser at gøre jeres hjerter hårde og jeres bønner som en ørken. Vær en refleksion af Guds kærlighed og vær vidner om den opstandne Jesus gennem jeres liv. Jeg er hos jer og elsker jer alle med min moderlige kærlighed. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
549Gud vil høre jeres råb og give jer fred
25. marts 2020
Kære børn! Jeg er hos jer i alle disse år for at lede jer til frelsens vej. Vend tilbage til min Søn; vend tilbage til bøn og faste.
Mine kære børn, tillad Gud at tale til jeres hjerte, fordi satan hersker og ønsker at ødelægge jeres liv og den jord, I går på. Vær modige og beslut jer for hellighed. I vil se omvendelse i jeres hjerter og familier; bønner vil blive hørt; Gud vil høre jeres råb og give jer fred.
Jeg er hos jer, og jeg velsigner jer alle med min moderlige velsignelse. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
548I Ham vil I finde freden og varmen fra forårssolen
25. februar 2020
Kære børn! I denne nådens tid, ønsker jeg at se jeres ansigter forandret i bøn. I er så oversvømmede af jordiske bekymringer, at I ikke mærker, at foråret er nær.
I er kaldede, mine kære børn, til bod og bøn. Mens naturen kæmper i stilhed for nyt liv, er I også kaldede til at åbne jer selv for Gud i bøn. I Ham vil I finde freden og varmen fra forårssolen i jeres hjerter. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
547Ingen fremtid for verden uden kærlighed og hellighed
25. januar 2020
Kære børn! I dag kalder jeg jer til at bede endnu mere, indtil I mærker tilgivelsens hellighed i jeres hjerte. Der skal være hellighed i familierne, mine kære børn, for der er ingen fremtid for verden uden kærlighed og hellighed – for i hellighed og glæde giver I jer selv til Gud Skaberen, som elsker jer med umådelig kærlighed. Derfor sender Han mig til jer. Tak, fordi I har svaret på mit kald.