Jomfru Marias månedlige budskaber År: 2010
Givet til Medjugorje-seeren Marija Pavlovic-Lunetti
Kilde: www.medjugorje.hr
438Mine kære børn, vær en velsignelse og vær fred
25. december 2010
Kære børn! I dag ønsker jeg og min Søn at give jer en overflod af glæde og fred, således at hver enkelt af jer må blive en glædesfuld bærer og vidne om fred og glæde, der hvor I lever.
Mine kære børn, vær en velsignelse og vær fred. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
437Åben jeres hjerter for Guds barmhjertighed
25. november 2010
Kære børn! Jeg ser på jer, og jeg ser i jeres hjerte død uden håb, uro og sult. Der er ingen bøn eller tillid til Gud. Derfor tillader den Almægtige mig at bringe jer håb og glæde.
Åben jer. Åben jeres hjerter for Guds barmhjertighed, og Han vil give jer alt, hvad I behøver, og Han vil fylde jeres hjerter med fred, fordi Han er freden og jeres håb. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
436En glæde hen imod det evige liv
25. oktober 2010
Kære børn! Måtte denne tid være en bønnens tid for jer. Måtte mit kald, mine kære børn, være et kald, der får jer til at beslutte jer for at følge omvendelsens vej; derfor, bed og søg forbøn hos alle helgener.
Måtte de være et eksempel for jer, en opmuntring og en glæde hen imod det evige liv. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
435Måtte jeres liv være stedsevarende bøn
25. september 2010
Kære børn! I dag er jeg hos jer og velsigner jer alle med min moderlige fredsvelsignelse, og jeg tilskynder jer til at leve jeres liv endnu mere i tro, fordi I endnu er svage og ikke ydmyge.
Jeg tilskynder jer, mine kære børn, til at tale mindre og arbejde mere på jeres personlige omvendelse, så jeres vidnesbyrd må være frugtbart. Og måtte jeres liv være stedsevarende bøn.
Tak, fordi I har svaret på mit kald.
434En tid for personlig bøn
25. august 2010
Kære børn! Med stor glæde ønsker jeg også i dag at kalde jer på ny: Bed, bed, bed.
Måtte denne tid for jer være en tid for personlig bøn. Find i løbet af dagen et sted, hvor I i selvfordybelse og glæde kan være i bøn.
Jeg elsker jer og velsigner jer alle. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
433Udnyt denne tid
25. juli 2010
Kære børn! På ny kalder jeg jer til at følge mig med glæde. Jeg ønsker at lede jer alle til min Søn, jeres Frelser.
I er ikke bevidste om, at I, uden Ham, ikke har glæde eller fred, og ingen fremtid eller evigt liv.
Derfor, mine kære børn, udnyt denne tid, der er givet til glædesfuld bøn og overgivelse. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
432Jeg ønsker at lede jer alle kun til Ham
25. juni 2010
Kære børn! Med glæde kalder jeg jer alle til at leve mine budskaber med glæde. Kun på den måde, mine kære børn, vil I være i stand til at komme nærmere min Søn. Jeg ønsker at lede jer alle kun til Ham, og i Ham vil I finde sand fred og jeres hjertes glæde.
Jeg velsigner jer og elsker jer med min umådelige kærlighed. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
Givet på 29 års dagen for åbenbaringerne i Medjugorje.
431Elsk Gud over alt andet og lev Hans bud
25. maj 2010
Kære børn! Gud har givet jer nåden at leve og beskytte alt det gode, som er I jer og omkring jer, og til at inspirere andre til at blive bedre og mere hellig; men heller ikke Satan sover og gennem den moderne tidsånd afleder han jer og fører jer ad sin vej.
Derfor, mine kære børn, i kærlighed til mit ubesmittede hjerte, elsk Gud over alt andet og lev Hans bud. På den måde vil jeres liv få betydning, og fred vil herske på jorden. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
430Bed for mine intentioner
25. april 2010
Kære børn! I denne tid, hvor I på en særlig måde beder og søger min forbøn, kalder jeg jer, mine kære børn, bed, så jeg kan hjælpe jer, gennem jeres bønner, at så mange hjerter som muligt åbner sig for mine budskaber.
Bed for mine intentioner.
Jeg er hos jer, og jeg går i forbøn frem for min Søn for hver enkelt af jer. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
429Vær vidner for alle
25. marts 2010
Kære børn! Også i dag ønsker jeg at kalde jer alle til at være stærke i bøn og i de øjeblikke, hvor prøvelser angriber jer.
Lev jeres kristne kald i glæde og ydmyghed og vær vidner for alle.
Jeg er hos jer, og jeg bærer jer alle frem for min Søn, Jesus, og Han vil være jeres styrke og støtte. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
428Et nyt liv og en længsel efter evigheden
25. februar 2010
Kære børn! I denne nådens tid, hvor naturen også forbereder sig til at vise årets skønneste farver, kalder jeg jer, mine kære børn, til at åbne jeres hjerter for Gud Skaberen, så Han kan forvandle og forme jer i Sit billede, så alt det gode, som er faldet i søvn i jeres hjerter, må vågne til et nyt liv og en længsel efter evigheden. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
427Tid for personlig bøn
25. januar 2010
Kære børn! Måtte denne tid for jer være en tid for personlig bøn, således at troens frø må vokse i jeres hjerter; og måtte det vokse op og blive et glædesfuldt vidnesbyrd for andre.
Jeg er hos jer, og jeg ønsker at inspirere jer alle: voks og fryd jer i Herren, som har skabt jer. Tak, fordi I har svaret på mit kald.