Jomfru Marias månedlige budskaber År: 2023

Givet til Medjugorje-seeren Marija Pavlovic-Lunetti

Kilde: www.medjugorje.hr

594

Verden behøver Jesus

25. december 2023

Kære børn! Jeg bærer min Søn, Jesus, til jer for at fylde jer med fred, fordi Han er fred. Mine kære børn, søg Jesus i jeres hjertes stilhed, så Han bliver født på ny. Verden behøver Jesus, søg Ham derfor gennem bøn, fordi Han giver sig selv dagligt til hver enkelt af jer.

Seeren Marija tilføjer:
I dag kom Guds Moder festligt klædt med den lille Jesus i sine arme. Jesus rakte sin hånd frem for at velsigne os, mens Guds Moder bad over os på aramæisk.

593

Forventningens glæde

25. november 2023

Kære børn! Måtte denne tid være gennemvævet af bøn for fred og af gode gerninger, således at forventningens glæde over Fredens Konge må kunne føles i jeres hjerter, samt i familier og i verden, hvor der ikke er håb. Tak, fordi I har svaret på mit kald.

592

Vejen til fred og enhed med Gud og mennesker

25. oktober 2023

Kære børn! Vinde af ondskab, had og ufred blæser over jorden for at ødelægge liv. Derfor har Den Allerhøjeste sendt mig til jer, for at lede jer til vejen til fred og enhed med Gud og mennesker.
I, mine kære børn, er mine udstrakte hænder: bed, fast og bring ofre for fred – den skat, som hvert eneste hjerte længes inderligt efter. Tak, fordi I har svaret på mit kald.

591

Glæden ved at bede og møde Jesus

25. september 2023

Kære børn! Jeg kalder jer til at forstærke bønnen. Modernismen ønsker at trænge ind i jeres tanker og frarøve jer glæden ved at bede og møde Jesus.
Derfor, mine kære børn, forny bønnen i jeres familier, så mit moderlige hjerte må glæde sig som i de første dage, da jeg havde valgt jer, og hvor dag og nat genlød af bøn, og Himlen ikke var stille men rigeligt skænkede fred og velsignelse på dette nådens sted. Tak, fordi I har svaret på mit kald.

590

Hjertets omvendelse

25. august 2023

Kære børn! I denne nådens tid, kalder jeg jer til at bede med hjertet. Måtte jeres hjerter, mine kære børn, være løftet op mod Himlen i bøn, så jeres hjerte kan mærke kærlighedens Gud, som helbreder jer og elsker jer med umådelig kærlighed. Derfor er jeg hos jer, for at lede jer ad vejen til hjertets omvendelse. Tak, fordi I har svaret på mit kald.

589

For alle urolige hjerter uden fred

25. juli 2023

Kære børn! I denne nådens tid, hvor Den Allerhøjeste sender mig til jer for at elske jer og lede jer ad omvendelsens vej, lad jeres bønner og ofre være for alle dem, som er langt borte, og som ikke har lært Guds kærlighed at kende.
I, mine kære børn, skal vidne om kærlighed og fred for alle urolige hjerter uden fred. Tak, fordi I har svaret på mit kald.

588

Jeres tilflugtssted

25. juni 2023

Kære børn! Den Allerhøjeste tillader mig at være iblandt jer – at bede for jer, at være en Moder for jer og være jeres tilflugtssted.
Mine kære børn, jeg kalder jer: vend tilbage til Gud og til bøn, og Gud vil velsigne jer i overmål.
Tak, fordi I har svaret på mit kald.

587

I må mærke Helligåndens kraft

25. maj 2023

Kære børn! Jeg kalder jer til at gå ud i naturen og bede til den Allerhelligste om at tale til jeres hjerte, og at I må mærke Helligåndens kraft, så I kan vidne om den kærlighed, som Gud har for alle skabninger.
Jeg er hos jer, og jeg går i forbøn for jer. Tak, fordi I har svaret på mit kald.

586

Nyt liv i omvendelse og hellighed

25. april 2023

Kære børn! Jeg kalder jer til at være bærere af freden og glæden fra den Opstandne Jesus for alle dem, som er langt væk fra bønnen. Så Jesu kærlighed, gennem jeres liv, må forandre dem til et nyt liv i omvendelse og hellighed. Tak, fordi I har svaret på mit kald.

585

En bønnens tid

25. marts 2023

Kære børn! Måtte denne tid for jer være en bønnens tid.

584

Søg i ydmyghed freden fra Den Højeste

25. februar 2023

Kære børn! Omvend jer og iklæd jer fasten og personlig, dyb bøn, og søg i ydmyghed freden fra Den Højeste.
I denne nådefulde tid ønsker satan at forføre jer, men I, mine kære børn, skal blive ved med at se hen til min Søn og følge Ham til Golgata under forsagelse og faste.
Jeg er hos jer, fordi Den Allerhøjeste tillader mig at elske jer og lede jer til hjertets glæde i troen, der vokser for alle, som elsker Gud over alt andet. Tak, fordi I har svaret på mit kald.

583

Vær fredens mennesker

25. januar 2023

Kære børn! Bed sammen med mig for fred, fordi satan ønsker krig og had i hjerterne og menneskene. Derfor, bed og offer jeres dage med faste og bod, så Gud kan give jer fred.
Fremtiden er ved en skillevej, fordi det moderne menneske ikke ønsker Gud. Derfor styrer menneskeheden mod fordærv.
I, mine kære børn, er mit håb. Bed sammen med mig, så det, jeg begyndte i Fatima og her, må blive virkeliggjort. Vær bøn og vær vidner om fred i jeres omgivelser og vær fredens mennesker. Tak, fordi I har svaret på mit kald.

Se alle de månedlige budskaber her:

  • 2025
  • 2024
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
  • 2015
  • 2014
  • 2013
  • 2012
  • 2011
  • 2010
  • 2009
  • 2008
  • 2007
  • 2006
  • 2005
  • 2004
  • 2003
  • 2002
  • 2001
  • 2000
  • 1999
  • 1998
  • 1997