Jomfru Marias månedlige budskaber År: 2008
Givet til Medjugorje-seeren Marija Pavlovic-Lunetti
Kilde: www.medjugorje.hr
414Overgiv jeres liv i Jesu hænder
25. december 2008
Kære børn! I løber, arbejder, samles – men uden velsignelse. I beder ikke! I dag kalder jeg jer til at standse op foran krybben og meditere over Jesus, som jeg giver jer også i dag, så Han kan velsigne jer og hjælpe jer til at forstå, at uden Ham har I ingen fremtid.
Derfor, mine kære børn, overgiv jeres liv i Jesu hænder, så Han kan lede jer og beskytte jer mod alt ondt. Tak fordi I har svaret på mit kald.
413Bed uden ophør for denne turbulente verden
25. november 2008
Kære børn! Også i dag kalder jeg jer, i denne nådens tid, til at bede om, at den lille Jesus må blive født i jeres hjerte. Måtte Han, som er freden selv, give fred til hele verden gennem jer.
Derfor, mine kære børn, bed uden ophør for denne turbulente verden, som er uden håb, så I kan være vidner om fred for alle.
Måtte håbet begynde at flyde gennem jeres hjerter som en flod af nåde. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
412Bevæbn jer selv med bøn og faste
25. oktober 2008
Kære børn! På en særlig måde kalder jeg jer alle til at bede for mine intentioner således, at I, gennem jeres bønner, kan standse satans plan over denne verden, som hver dag fjerner sig længere fra Gud, og som sætter sig selv i Guds sted og tilintetgør alt, som er smukt og godt i hver enkeltes sjæl. Derfor, mine kære børn, bevæbn jer selv med bøn og faste, sådan at I kan være bevidste om, hvor meget Gud elsker jer og kan opfylde Hans vilje. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
411Gud giver jer store nådegaver gennem min tilstedeværelse
25. september 2008
Kære børn! Måtte jeres liv på ny være en beslutning for fred. Vær glædesfulde bærere af fred og glem ikke, at I lever i en nådens tid, i hvilken Gud giver jer store nådegaver gennem min tilstedeværelse.
Vær ikke lukkede, mine kære børn, men brug denne tid godt og søg fredens og kærlighedens gave til jeres liv, sådan at I må blive vidner for andre. Jeg velsigner jer med min moderlige velsignelse.
Tak, fordi I har svaret på mit kald.
410Vær I dem, som vil omvende sig
25. august 2008
Kære børn! Også i dag kalder jeg jer til personlig omvendelse.
Vær I dem, som vil omvende sig, og som med jeres liv vil give vidnesbyrd, elske, tilgive og bringe glæden fra Den Opstandne ind i denne verden, hvor min Søn døde, og hvor mennesker ikke føler trang til at søge Ham eller til at opdage Ham i deres liv.
I, – tilbed Ham, og måtte jeres håb være håb for de hjerter, som ikke har Jesus. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
409Måtte Han give jer Sin fred
25. juli 2008
Kære børn! I denne tid, hvor I tænker på legemlig hvile, kalder jeg jer til omvendelse. Bed og arbejd, så jeres hjerter længes inderligt efter Gud Skaberen, som er den sande hvile for jeres sjæl og legeme. Måtte Han åbenbare Sit ansigt for jer, og måtte Han give jer Sin fred.
Jeg er hos jer, og jeg går i forbøn frem for Gud for hver enkelt af jer. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
408Vær glade bærere af fred og kærlighed
25. juni 2008
Kære børn! Også i dag, med stor glæde i mit hjerte, kalder jeg jer til at følge mig og til at lytte til mine budskaber.
Vær glade bærere af fred og kærlighed i denne verden uden fred.
Jeg er hos jer, og jeg velsigner jer alle med min Søn, Jesus, Fredens Konge. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
Givet på 27 års dagen for åbenbaringerne i Medjugorje.
407Arbejd for verdens frelse
25. maj 2008
Kære børn! I denne nådens tid, hvor Gud har tilladt mig at være hos jer, kalder jeg jer, mine kære børn, på ny til omvendelse.
Arbejd for verdens frelse på en særlig måde, mens jeg er hos jer.
Gud er barmhjertig og giver særlige nådegaver, derfor, søg dem gennem bønnen.
Jeg er hos jer, og jeg lader jer ikke alene.
Tak, fordi I har svaret på mit kald.
406Vær lys og glæde
25. april 2008
Kære børn! Også i dag opfordrer jeg jer alle til at vokse i Guds kærlighed som en blomst, der mærker forårets varme stråler.
På denne måde, skal også I, mine kære børn, vokse i Guds kærlighed og bære den til alle dem, som er fjern fra Gud.
Søg Guds vilje og gør godt mod dem, som Gud har sat på jeres vej og vær lys og glæde.
Tak, fordi I har svaret på mit kald.
405Kun Gud er uforgængelig
25. marts 2008
Kære børn! Jeg kalder jer til at arbejde på jeres personlige omvendelse.
I er stadig langt fra at møde Gud i jeres hjerte. Derfor, tilbring så meget tid som muligt i bøn og i tilbedelse af Jesus i Alterets Allerhelligste Sakramente, så Han kan forandre jer og lægge i jeres hjerter den levende tro og ønsket om det evige liv.
Alt er forgængeligt, mine kære børn, kun Gud er uforgængelig. Jeg er hos jer, og jeg opmuntrer jer med kærlighed. Tak, fordi I har svaret på mit kald.
404Bøn og forsagelse
25. februar 2008
Kære børn! I denne nådens tid kalder jeg jer på ny til bøn og forsagelse.
Måtte jeres dag være gennemvævet af små, brændende bønner for alle dem, som ikke har lært Guds kærlighed at kende.
Tak, fordi I har svaret på mit kald.
403Plant glæde
25. januar 2008
Kære børn! Med fastetiden nærmer I jer nådens tid. Jeres hjerte er som den pløjede jord og er beredt til at modtage den frugt, som vil vokse i det, som er godt.
I, mine kære børn, er frie til at vælge det gode eller det onde. Derfor kalder jeg jer til at bede og faste. Plant glæde, og glædens frugt vil vokse i jeres hjerter til jeres bedste, og andre vil se den og modtage den gennem jeres liv.
Giv afkald på synd og vælg det evige liv. Jeg er hos jer og går i forbøn for jer frem for min Søn. Tak, fordi I har svaret på mit kald.